Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 18. mai 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
* Elektroteknik og Maskinindustri *
Organfor »Norsk Elektroteknisk Förening« ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening«
KRISTIANIA 18. MAI 1920.
N<f 14. 33. AARG.
Utkommer 3 gange mianedlig til en pris »v kr. 9.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Forsendt til utlandet under korsbatnd kr. 22.00. Betalingen erlcggea
forakudavis. — Annoncepriaer: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidate side og annoncesider mot tekat 18 øre pr. mm. Iste aide 30 øre pr. mm.
Reservert plada tilleg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 øra mere pr. mm.
Indhold :
Slrømtarif spørsmaalet. Av diplomingeniør Lars Berg — Tekniske bemerkninger til beclømmelse av elektriske banemolorer. Av
ing. Tofte Thuesen. — 75 000 hk. dampturbin. — Forskrifter for elektriske anlæg. — A/S Kraftoverføring. — -j- Professor
dr. A. Raps. — Norsk Elektroteknisk Förening.
Strømtari&spørsmaalet.
Av diplomingeniør Lars Berg.
De fleste som har deltat i diskussionen har
diskutert spørsmaalet om salg av elektrisk kraft til
husbruk under forutsætningerne: et sprængt verk
uten magasineringsmuligheter. Jeg skal derfor behandle
dette tilfælde først og mest indgaaende.
Den diskussion om strømtariferne som blev ind
ledet ved ingeniør J. C. Holst’s artikel i ETT. nr. 30
for t 919, har nu paagaat i lang tid. Den har hittil
ikke bragt nogen løsning av spørsmaalet, og jeg skal der
for prøve al gjøre mit til at bringe en løsning nærmere.
Det det gjælder er, om det vil være hensigts
raæssig at faa erstattet den nu almindelige aarspris
tarif med en kilowat-timebetalingstarif, eller en tarif
med kombinert aarspris og kilowattimepris. Da under
diskussionen ikke nogen har anbefalt den rene kilowatt
timetarif, og da jeg heller ikke har til hensigt at
gjøre det vil jeg ikke spikle ord paa den. Spørsmaalet
blir derfor om aarspristarif eller kombinert tarif er
mest hensigtsmæssig i vort land.
Før jeg mere direkte gaar ind paa dette tilfælde
vil jeg omtale et moment som har været sterkt frem
hævet under denne diskussion. Det er det moment
som er kommet til uttryk paa folgende maate: »Det
er i vore tider mere end nogensinde blit nødvendig
at ophjælpe sparesansen, som er i et sorgelig forfald,
og det kan kun opnaaes ved at paalægge en kilowatt
timepris ved siden av grundprisen c. Flndnu tydeli
gere uttrykkes den samme tanke i et referat av
ingeniør Holst’s uttalelse i en diskussion i Norsk
Elektroteknisk Förening: «Det som det efter talerens
mening gjaldt var at opelske en økonomisk sans hos
vor nation, som nu manglet, og en ganske lav kilo
watt-timepris sammen med en normal grundpris pr.
kW. vilde i saa henseende være.av meget stor op
dragende betydning.»
Spørsmaalet kan anskues fra tre sider, hensynet
til verkernes økonomi, hensynet til forbrukerne og
nationaløkonomiske hensyn. Det kan i sin alminde
lighet siges at gode tarifer maa tilfredsstille alle disse
hensyn. Det er mulig at en forandring av de bestaa
ende tarifer kan tilfredsstille et hensyn, men ikke de
andre, og at det som vindes i en henseende ikke kan
opveies av det som tapes i andre henseender. För
ändringen vil i saa tilfælde ikke være hensigtsmæssig.
Det forundrer mig at der ikke er blit gjort kraf
tige indsigelser mot dette ræsonnement. Ræsonne
mentet som ved første betragtning kan synes
overbevisende, er nemlig i høi grad urigtig. Hvis en
forbruker kjøper kraft efter fast aarspris saa vil det
for ham ikke være nogen besparelse, om han ind
skrænker sit elektricitetsforbruk. Det vil tvertimot
for ham bety en besparelse, om han kan nytliggjøre
elektriciteten bedst mulig til kokning, varmtvands
tilberedning, opvarmning, o.s.v. Seiv anvendelse av
kraften til direkte nytteløse formaal er for ham ikke
sløseri, hvis han da ikke kan benytte kraften bedre;
thi han faar jo den kraft han benytter hertil gratis.
Forbrukerens sparesans gir sig under denne forutsæt
ning utslag i hans forsøk paa at opnaa den bedst
mulige utnyttelse av kraften. Hvis der paalægges en
kilowatt-tiraepris ved siden av grundprisen, saa vil der
ikke derved skapes nogen sparesans, men sparesansen
Det opstillede spørsmaal kan ikke avgjores gene
relt. Man raaa snille mellem kraft solgt til industri
og kraft solgt til husbruk. Man maa skillc mellem
elektricitetsverker som kjøper sin kraft efter maximalt
forbruk eller producerer den seiv av vandkraft uten
magasineringsmuligheter og elektricitetsverker som
produserer sin kraft i varmekraftanlæg eller av vand
kraft med magasineringsmuligheter. (Kjøp av kraft
efter blandet tarif kommer ogsaa i betragtning, men
da det ikke er raeget anvendt her i landet skal jeg
bortse derfrå.) Man maa ogsaa skille mellem elek
tricitetsverker som ønsker forbruket øket, altsaa anta
geligvis alle elektricitetsverker i normale tider, og
clektricitetsverker som er kommet til sin yderste yde
evne og ikke længer er istand til at opfylde forbru
kernes krav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
