Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 18. mai 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1920, No. 14
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
toren, ing. Holst’s Si og ing. Hagas S/„ er 0,7 vil
de enkelte forbrukeres brukstid gjennemsnitlig være
0,7 gange saa stor som elektricitetsverkets brukstid).
For at imidlertid ikke nogen skal ha indvendinger
at gjøre paa dette punkt vil jeg regne med at den
gjennemsnitlige brukstid er 2500 timer, dette under
forutsætning av at der benyttes fast aarspris. Jeg
vil videre anta at brukstiden ved indførelsen av en lav
kilowatt-timepris ved siden av aarsprisen blir reducert
med 20 %, altsaa at brukstiden blir 2000 timer.
Forutsat at kilowatt-timeprisen sættes til 2 øre blir
den hele betaling efter kilowatt-timeprisen 20 kroner
i et aar. Renter og amortisation av en kilowatt-time
maaler og tilsyn med maaleren vil pr. aar ikke be
løpe sig til meget mindre end 20 kroner.
vil give sig et andet uttryk, nemlig deri at han vil
søke at indskrænke forbruket. Man har altsaa under
begge forutsætninger fuld adgang til at opøve sin
sparesans. Man vil kanske indvende at anvendelsen
av en kilowatt-timepris ved siden av grundprisen, stadig
og mere end tilfældet er naar aarspris anvendes
alene, vil minde forbrukeren om at være sparsom
melig, og at dette derfor skulde virke mere opdra
gende. Mot denne indvending vil jeg fremholde:
Jeg betviler at resultatet i alle tilfælder vil være vel
anvendt sparsomhet. I enkelte tilfælder kan syste
met like godt opdrage til gnieraktighet, og i andre
tilfælder kan der opdrage til ødselhet; thi hvis man
ikke sparer naar et saadant system prøver at tvinge
en til at spare, ødsler man, og jeg er virkelig ræd
for at dette vil bli et noksaa almindelig resultat;
nemlig fordi den betaling man maa erlægge for den
bortsløsede energi ikke blir tilstrækkelig stor til at
øve en avgjørende tvang. Systemet med kilowattime
pris ved siden av grund prisen er saaledes ikke egnet
til at øve opdragende indflydelse. Desuten, hvorledes
skulde man vel ved hjælp av priserne paa elektrici
teten kunne øve nogen virkningsfuld opdragende ind
flydclse paa folket? Elektrisk energi optar jo kun en for
holdsvis beskeden plads paa de private husholdningers
budget, og der er förtiden den fuldeste adgang til at
øve sin sparesans paa omraaderne for alle de andre
utgiftsposter.
Kilowatt-timebetalingen vil derfor paa det nærmeste
gaa tapt for verkerne og for nationen. Dette er alle
rede i og for sig meget betænkelig, men det er selv
sagt ikke et helt avgjørende moment. Da verkerne
ikke kan regne med nogen væsentlig indtægt paa
grund av den paalagte kilowatt-timepris vil det ikke
være mulig for verkerne at redusere den faste aars
pris uten hvis samtidighetsfaktoren bringes ned. Inge
niør Holst har selvsagt ret i at samtidighetsfaktoren
vil gaa ned, forutsat at den enkeltes maksimale for
bruk ikke økes. Men hvor meget den kan komme
til at gaa ned, er uvist. Man skal ikke vente sig
formeget i den retning; ti en lav kilowatt-timepris i
tillæg til fastprisen vil ikke bevirke nogen særlig stor
tilbakegang i det samlede energiforbruk (jeg har oven
fof regnet 20%); og den tilbakegang som saaledes
vil finde sted vil væsentlig komme til at ligge uten
for den del av døgnet da verkernes og de enkelte
forbrukeres maksimale belastning optræder. Det er
klart at forbrukerne har lettere for at spare i den del
av døgnet da elektricitet er mindre paakrævet end i
den del av døgnet da man har mest bruk for den.
Jeg antar derfor at den for verkerne resulterendc
maksimalbelastning av forbruket i de husholdninger
som blir paalagt kilowatt-timepris ved siden av aars
prisen allerhøist vil bli redusert med 5%. Den
kraftrriængde som svarer hertil vil verkerne kunne
sælge til andre abonnenter. Den kraftmængde som
kan sælges er større end reduktionen i verkernes
maksimalbelastning. Hvis samtidighetsfaktoren er 0,7
kan der sælges 1,43 gange saa meget. Den faste
aarspris vil av den grund kunne reduceres med hen
imot 7 % (ikke fuldt 7 o/0, ti de nye abonnenter
betinger utvidelse av det forhaandenværende forde
lingsanlæg), eller elektricitetsverkerne vil kunne faa
henimot 7 <>/0 høiere indtægt av elektricitetssalget til
husbruk. Dette er en fordel, men det er en fordel
som ikke erholdes uten omkostninger. Omkostnin
gerne er endog meget betragtelige. Jeg vil av hensyn til
eventuelle indvendinger anta at aarsprisen nedsættes
med fulde 7 °/0, eller at verkernes indtægt av den
angjældende kraftlevering forøkes med fulde 7 o/0,
hvilket nationaløkonomisk kommer ut paa det samme.
Reduktionen i aarsprisen vil for et 500 watts anlæg
da utgjøre ca. 8 kroner pr. aar. Da abonnenten
maa betale 20 kroner mere om aaret paa grund av
kilowatt-timeprisen kommer han i det hele til at betale
Jeg antar at man efter dette vil være enig i, at
man med den foreslaatte forandring av tariferne ikke
kan opnaa noget i retning av sparesans, eller at ove
nogen opdragende indflydelse. Men, vil man si, i
nationaløkonomisk henseende vil man dog ialfald
opnaa betydelige besparelser. ja, det er mulig, men
det er ikke paa forhaand helt sikkert. Jeg skal i
det efterfølgende komme nærmere ind paa det.
Ieg gaar over til at omtale det tilfælde som om
fatter salg av elektrisk kraft til husbruk fra et sprængt
elektricitetsverk uten raagasineringsmuligheter. Inge
niør J. C. Holst har i en artikel i ETT. nr. 8 for
1920 begrænset sit forslag om at anvende blandet
tarif til at gjælde forbrukere som mindst anvender
4 —500 watt. Forslaget blir derved meget sterkt
begrænset, idet nemlig mange om ikke de fleste hus
holdninger benytter mindre end 4—500 watt. Denne
begrænsning er ogsaa principielt urigtig; idet den vil
føre til at de større abonnenter, altsaa de abon
nenter som ialfald i vanlige tider er de mest
kjærkomne for elektricitetsverkerne, faar ugunstigere
betingelser end de mindre abonnenter. Hvis den
blandede tarif ikke skulde betyde ugunstigere betin
gelser maatte aarsprisen sættes betydelig ned. Dette
vil som det skal vises i deD senere, ikke være mulig,
Desuten maatte abonnénterne ha adgang til at vælge
den ene tarif eller den anden. Jeg skal allikevel
holde mig til den av ingeniør Holst foretagne begræns
ning, og vil derfor prøve at finde ut hvorledes den
foreslaatte tarif vil virke ved et anlæg paa 500 watt,
og hvorledes den vil virke nationaløkonomisk og med
hensyn til verkernes økonomi. Et anlæg paa 500
watt har en brukstid som gjennemsnitlig ikke över
skrider 2000 timer pr. aar. (Hvis samtidighetsfak-
116
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
