Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 18. mai 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1920, No. 14
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
fordele, men vil virke direkte til skade for elektricitets
verker som benytter varmekraftanlæg til dækning av
topbelastningerne.
dig betydning om energiforbruket indskrænkes, hvis
ikke samtidig kraftforbruket indskrænkes. Av disse
grunde kom jeg forut til det resultat at en blandet
tarif ikke crhensigtmæssig forsalg av krafttil husbruk fraet
jevndriftanlæg. Ved salg av elektrisk kraft til industri
blir resultatet et andet. Den blandede tarif anvendt
herfor vil ikke bevirke et forøket elektricitetskostendc.
For vandkraftanlæg med magasineringsevne maa
spørsmaalet ora den hensiglmæssigste tarif bedømmes
forskjellig for et sprængt anlæg og et anlæg som øn
sker at utvide elektricitetsforbruket.
Et vandkraftanlæg med magasineringsevne kan være
sprængt paa to forskjellige maater. Det kan være
sprængt saaledes at dets tekniske indretninger ikke
slrækker til at levere en større kraftmængde, eller det
kan være sprængt paa den maate at det nok kan
levere cn storre kraftmængde, men ikke en større
energimænde paa grund av vandets utilstrækkelighct.
Hvis anlægget er sprængt paa den sidsle maatc, kan
indførelsen av blandede tarifer være hensigtsmæssig,
saavel fra verkernes som publikums og. ct
nationaløkonomisk standpunkt set. Man opnaar
nemlig derved en mere hensigtsmæssig anvendelsc av
den energimæugde som kan leveres fra anlægget.
I dette tilfælde kan hele den energimængde som de
ældre abonnenter indskrænker sit forbruk med
sælges til nye abonnenter. Forutsat som foran,
at det gjennemsnitlige kraftforbruk reduseres 4
gange saa meget som maximalforbruket og al
de nye abonnenters brukstid er 2000 limer, kan
der for hver 1 kVV. som det gamle forbruk bringes
ned sælges 17,2 kW. Hvis verket er sprængt paa
den første, men ikke paa den sidstc maate, vil drt
være feilagtig at indføre blandet tarif, da delte saa
ledes som ved ct jevndriftsanlæg vil bevirke forokede
omkostninger samtidig med nytteløs indskrænkning av
energiforbruket’ Hvis verket er sprængt i begge hen
seender vil enten anvendelsen av blandede tarifer eller
en regulær rationering være det bedste middel til al
holde forbrukernes krav i tømme, indtil verket ved
utvidelse kan bringes istand til at levere hvad der forlanges
Ved saadant salg benyttes allikevel kilowatt-timemaa
lere med maximalviser (eller burde i det mindste be
nyttes), saa maaler- og avlæsningsomkostninger kom
mer ikke i betragtning. Den gjennemsnitlige pris
behøver ikke at bli forøket. Den blandede tarif vil
ved salg av elektrisk kraft fra et jevndriftanlæg ikke
foraarsake at energiforbruket gaar tilbake (uten hvor
energiforbruket er helt nytteløst). Det som bevirkes
ved anvendelsen av blandet tarif ved salg til industri
er først og fremst mere retfærdige salgsbetingelser.
Ved magasincringsanlæg og varmekraftanlæg hvor ki
lowatt-timeprisen kan være betragteligerc kan den ogsaa
bevirke mere økonomisk anvendelsc av energien.
Paa grundlag av hvad jeg her har fremholdt, mc
ner jeg at det ved salg av elektrisk kraft til industri,
og idctheletaget ved salg av store kraftmængder allid
vil være rigtig at benytte blandet tarif.
Hvilke prissatser der bør komme til anvendclse i
de enkelte tilfælder, skal jeg ikke diskutere, jeg vil
nøie mig med at nævne at priserne naturligvis maa
bli forskjellige ved forskjellige verker efter den maate
kraften fremstillcs paa ved varmekraftanlæg, jevndrifts
anlæg eller magasincringsanlæg.
Om verkerne vil benylte sig av indførelsen av blan
det tarif til at forøke sine indtægter, saa er det noget
som ikke har med tarifens hensigtsmæssighet at gjøre.
Det tør antages at en saadan forhøielsc ikke blir iverksat
uten den er nødvendig, og isaafald vil den jo allikevel
komme paa cn eller anden maatc.
Der er et tilfælde jeg endnu ikke har behandlet,
det er salg til husbruk fra varmekraftanlæg eller vand
kraftanlæg med magasineringsevne.
Ved et magasincringsanlæg som ikke er sprængt,
altsaa et magasincringsanlæg under vanlige forhold,
er spørmaalet om de hensigtsmæssigste tarifer vanske
ligst at avgjøre. Spørsmaalet kan for saadannc ver
ker ikke avgjøres generelt, men maa avgjøres i hvcrt
enkelt tilfælde ut fra de forutsætninger som er tilstede
og i forbindelse med avgjorelsen av hvor store maga
siner det vil være liensigtsmæssig at skaffe anlægget.
Det vildc føre for vidt at gaa nærmerc ind paa dette
spørsmaal.
Et varmekraftanlægs selvkostcnde pr. levert kilo
watt-time er vanligvis storre end et vandkraftanlægs.
Ved el varmekraftanlæg er derfor de momenter som
taler for cn blandet tarif tilstede i større grad end ved
ct vandkraftanlæg med magasineringsevne. Jalminde
lighet kan det siges at ved ct varmekraftanlæg vil cn
blandet tarif og i visse tilfælder cn ren kilowatt-timc
tarif være mest hensigtsmæssig.
Her i landet er varmekraftanlæg kun anvendt i
forbindelse med vandkraftanlæg, og da blot for at
dække de forholdsvis kortvarige topbelastninger. Ved
omtalen av salg til husbruk fra et jevndriftsanlæg an
tok jeg at maximalbelastningen paa grund av indforel–
sen av den blandende tarif vilde gaa ned 5%. Hette
var dog under forutsætning av at de enkelte abonnen
ter ikke hadde adgang til at forøke sit maximale for
bruk. I vanlige tider kan man og bør man ikke sætte
grænsc for den enkeltes forbruk, og da vil den blan
dedc tarif og endnu mere den rene kilowatt-timetarif
bevirke høiere maximalbelastning (og mindre belast
ningsfaktor), forutsat at priserne gjennemgaaende ikke
forhøies. Indførelsen av en blandet tarif for salg av
elektrisk kraft til husbruk indebærer saaledes ingen
Jeg skal til supplering av hvad jeg foran har frcm
holdt nævnc, at jeg ikkc mcner at verkerne, og i sær
deleshet de større verker, kun bør sælge kraft efter
en enkelt tarif til hvcrt enkelt formaah 1 visse til
fælder kan det være hensigtsmæssig at der opstillcs
fiere tarifer, f. eks. at der opstilles en kilowatttime
tarif og en blandet tarif ved siden av aarspristarifen
for salg av kraft til husbruk. Priserne maa fastsætlcs
i forhold til verkernes selvproduklionskostendc, saalcdcs
at alle tarifer for samme formaal for verkerne blir like
fordelagtige. Har abonnenterne flcre tarifer at vælgc
mellem, saa vil i de enkelte tilfældcr de tarifer bli
valgt som er de mest gunstige fra abonnentens stand
punkt, og dette vil falde sammen med den bedste
løsning av tarifspørsmaalet i nalionalokonomisk hen-
118
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
