Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 26. mai 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 15, 1920 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
møtende stemmer for optagelse, eller om det skulde
være 8/.j av det samlede antal medlemmer af ind
voteringsutvalget?
forslaget skulde »uttalelse og beslutningcr angaaende
saker av offentlig natur» avgjøres ved uravstemning,
hvis ikke hovedstyret fatter anden enstemmig beslut
ning. Denne uravstemning kunde, hvor der var
grupper, foregaa i gruppemøte. Foruten gruppemøter
var der efter forslaget fremdeles adgang til at holde
fællesmøter f. eks. til foredrag av teknisk interesse.
Grupperne skulde ha sin aarlige generalforsamling til
valg av styre m. v. og sende ind sin aarlige rapport
til fællesstyret, som eventuelt i utdrag kunde gjengi
disse gruppeiapporter paa föreningens generalforsamling,
eller »hovedforsamling», som den var kaldt i forslaget.
Professor Jacobsen ; Meningen var at det skulde
være 3/4 av samtlige.
Efter endel diskussion angaaende fremgangsmaaten
ved invoteringer foreslog
direktør Houm saadan redaktionsændring:
»Ansøkninger om optagelse som medlem avgjøres
av et in\oteringsutvalg, bestaaende av fællesstyret samt
3 andre medlemmer av föreningen «
Direktør Falkenberg var bange for at det vilde ta
uforholdsmæssig lang tid, hvis man skulde fortsætte
en punktvis behandling av dette lovforslag, hvor der
stadig væk vilde bli sporsmaal om reaktionclle æn
dringer, og henstillet derfor til overveielse, om man
ikke burde vælge en redaktionskomite, som kunde
gjennemgaa forslaget og foreta de nødvendige for
melle forandi inger, før forslaget blev förelagt ny
generalforsamling.
Taleren hadde faat i opdrag av den nuværende
elektrotekniske forening i Trondhjem at fremholde at
man der fremdeles holdt paa det oprindelige Trond
hjemsforslag, og han var for sit personlige vedkom
mende enig i at dette var det logisk bedst opbyggede
forslag, men han vilde allikevel ikke fastholde dette,
da styret forøvrig enstemmig hadde git det her frem
lagte forslag sin tilslutning, saameget mere som dette i
virkeligheten helt dækket Trondhjemsforslaget.
Redaktør Berg-Jæger var enig i Falkenbergs
uttalelse. Hvis man idag kun tok standpunkt
til de rent principielle forandringer, som inde
holdtes i det foreliggende forslag, og saa lot dette
sproglig og lovteknisk bearbeide av en komite, vilde
man -kunne bli færdig i rimelig tid.
Direktør Falkenberg : Skulde man først bygge
föreningen op paa grupper, saa var dette princip i
det foreliggende forslag gjennemført paa en maate,
som i hvert fald mindst mulig vilde skade föreningen
som helhet, og taleren vilde derfor kunne slutte sig
til dette, naar det først var blit underkastet den nød
vendige tekniske revision. I et punkt vilde taleren
dog gjøre en reel indvending, nemlig likeoverfor be
stemmelsen i § 11. Skulde alle uttalelser og bestem
melser i saker av offentlig natur behandles paa den
maate som der var foreskrevet, vilde styret i altfor
sterk grad være bundet og avskaaret fra at arbeide
med den raskhet som i mange tilfælder kunde være
nødvendig. Man burde derfor i hvert fald kun gjøre
denne regel gjældende for vigtigere saker av offentlig
natur, idet der jo var en hel del saker av offentlig
natur, som var ganske kurante, rene ekspeditions
saker, og styret maatte da seiv kunne avgjøre hvor
vidt en sak var av den betydning at den maatte fore
lægges samtlige medlemmer.
Professor Jacobsen: Der kunde sclvsagt ien for
samling som denne være mange meninger om de
enkelte paragrafifers utformning, og taleren var fuldt
paa det rene med, at det foreliggende forslag ikke
var ideelt i formel henseende; men stillingen vilde i
hvert fald bli betydelig klaret om man nu først
— tiltrods for at man allerede hadde begyndt reali
tetsbehandlingen — gik over til en almindelig debat
om de principielle punkter og saa gjenoptok be
handlingen av de enkelte paragraffer.
Redaktør Berg-Jæger var enig i at rnan burde
drøfte principperne, men det maattc være ikke bare
det første men ogsaa det eneste, som nu skulde
gjøres.
Formanden: I det oieblik församlingen allikevel
ikke var beslutningsdygtig, burde man indskrænke sig
til den raskest mulige behandling, men det kunde
kanske være heldig at der til orientering blev rede
gjort for de forandringer, som indeholdtes idetfore
liggende forslag.
Direktør Carsten Bruun foreslog nedsættelse av en
redaktionskomite bestaaende av direktør Falkenberg,
redaktör Berg-Jæger og direktør Per Kure, som kunde
gjennemgaa lovforslaget og foreta de nødvendige for
melle forandringer. (Om valget av denne komite hen
vises til referatet i forrige nummer).
Professor Jacobsen skulde kortelig skitsere hoved
punkterne i det ’•fremlagte forslag. Efter de gamle
love var der ikke adgang til gruppedannelser. Före
ningens orgäner var styret, generalförsamlingen og
møterne. Paa generalförsamlingen i, Trondhjem ifjor.
vedtokcs et forslag som gik ut paa, at föreningen
skulde baseres paa grupper/ og efter dette skulde
föreningens organer først og fremst være grupperne,
dernæst hovedforsamlingen og styret, dette sidste som
det eneste organ utad. Det forslag som her forelaa
dannet et kompromis mellem Trondhjems-forslaget og
den nuværende organisationsordning. Der var her git
adgang til dannelse av grupper paa steder, hvor
mindst 15 medlemmer av föreningen onsker det, og
disse gruppers formænd var selvskrevne medlemmer
av landsforeningens fællesstyre. Efter § 11 i lov
Professor Jacobsen var enig i den av direktør
Falkenberg tagne reservation overfor § 11, idet be
stemmelsen kun var ment at skulde gjælde vigtigere
saker og ikke rene ekspeditionssaker uten nogensom
helst betydning, hvor besvarelsen til og med kunde
ekspederes av sekretæren, Taleren kluttet sig forøvrig
til direktør Bruuns forslag om nedsættelse av en re
daktionskomite.
Driftshestyrer Solberg var enig i at der blev ned
sat en redaktionskomite, idet han som en av de faa
utenbys der hadde stemt imot lovforandringen, nu
vilde erklære at han loyalt bøiet sig for uravstem
ningens resultat.
A
Redaktør Berg-Jægér vilde spørre direktør Falken
berg om det ikke egentlig var ved ordet »enstemmig»
127
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
