Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 26. mai 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIKT 1920, No. 15
§ 4, hvorefter kun 3 av fællesstyrets medlemmer
skulde vælges av generalförsamlingen, Naar man nu
sandsynligvis fik 7 —8 grupper med hver sin formand
som repræsentant i hovedstyret, vilde disse ha abso
lut flertal der, mens de i virkeligheten kanske kun
repræsenterte en meget liten del av det samlede med
lemsantal. Den eventualitet burde man paa en eller
anden maate søke at hindre.
tampen brænder i förslagets § 11. Det var jo liten
mening i at en enkelt lokalgruppes repræsentant i
hovedstyret skulde kunne velte en beslutning og frem
tvinge en uravstemming imot samtlige øvrige styremed
lemmcrs stemmer. Det rigtige maatte være at erstatte
ordet »enstemmig« med en brøk — f. eks. 3/4.
Direktør Falkenberg: Det vilde kanske bøte noget
paa forholdet, men det taleren hadde tilsigtet var
egentlig dette at man ikke i en lov maatte ha en
bcstemmelse som hindret styret i at besvaie eller eks
pedere saker av offentlig natur, før det samlede styre
var spurt. Der maatte være en viss administrativ fri
het for formanden og hans lønnede sekretær, og naar
der forelaa saker som det hastet med, maalte man
ikke være bundet til et saa tungvindt apparat som
det denne bcstemmelse föreskrev.
Professor Jacobsen, maatte gjentagende advare mot en
ændring som antydet av Berg-Jæger. Trondhjcmsforsla
get var allerede i det her foreliggende forslag fraveget i
betænkelig utstrækning, og hvis man rørte ved kravet
om enstemmighet inden styret, vilde man helt slaa
benene undav det princip, som laa til grund for
Trondhjemsforslaget og som jo i virkeligheten var
vedtat ved uravstemningen.
Redaktør Berg-Jæger hadde ikke forstaat det saa
at saker som kunde ekspederes av formanden alene
skulde gaa ind under denne bcstemmelse. Det kunde
vel kun være tale orn saker som skulde forelægges
föreningen, og da burde ikke styret være svinebundet
til at følge cn fremgangsmaate som den seiv ikke
fandt rigtig.
Direktør Bache- Wiig kunde ikke tro, at der skulde
kunne opstaa noget motsætnihgsforhold mellem gene
ralförsamlingen og grupperne eller mellem de av ge
neralförsamlingen valgte styremedlemmer og gruppe
formændene. Hvis man forøket styremedlemmernes
antal, vilde fællesstyret bli et endnu mere tungvint
apparat end det allerede var efter det foreliggende
forslag.
Professor Jacobsen kunde ikke paa nogen maate
være med paa det krav som var reist av Berg-Jæger
om at ordet »enstcmmig« skulde utgaa. Dette var
efter talerens mening en av de principielle bestem
melser i forslaget Naar en gruppes repræsentanl i
hovedstyret fandt en sak at være av den betydning
at den burde forelægges hans gruppe, skulde han
kunne sætte igjennem at saa blev gjort. Faldt denne
besteramelse væk, vilde grupperne miste enhver ad
gang til at gjøre sin indflydelse gjældende; det var
grupperne som ikke skulde svinebindes.
Redaktør BergJæger : Professor Jacobsens advarsel
mot en forandring i § 11 var helt rigtig dersom det
forslag, som her forelaa, var det gamle Trondhjems
forslag under camouflage.
Ingeniør Collett Holst kunde ikke tro der vilde bli
tale orn mere end 2 —3 grupper, og da skulde § 11
i den foreliggende form ikke indebære nogen fare.
Direktør Faye Hansen hadde ment at § 4 burde
forandres derhen at det antal styremedlemmer som
blev valgt av generalförsamlingen skulde være likt an
tallet av gruppeformænd i hovedstyret.
Direktør Falkenberg : Det maalte i hvert fald
andgaaes at man skulde være nødt til at behandle
f. eks. enhvtr foresporsel fra departementet paa den
maate som var fjreskrevet i § 11.
Direktør Carsten Brunn hadde megen sympati for
de betragtninger som var gjort gjældende av herrerne
Berg-Jæger og Faye Hansen, men naar det nu en
gang var paa det rene at stemningen var for det nye
forslag, burde man loyalt boie sig for de principper
som laa til grund for delte.
Direktør Carsten Brunn var enig i at det her
gjaldt en ganske væsentlig principiel forandring, og
naar man nu var enig om at akeeptere de principper
som laa til grund for det nye forslag, kunde man
ikke gaa mtd paa den ændiing i § 11 som Berg-
Jæger hadde antydet.
Der utspandt sig derefter en kortere diskussion
om hvorvidt der efter de nuværende loves § 9 var
anledning til at foreta nogen formel votering over det
fremlagte lovforslag, al den stund församlingen ikke
var beslutningsdygtig. Under denne diskussion frem
satte direktør Falkenberg følgende forslag til ut
talelse:
Redaktør Berg-Jæger var fuldt opmerksom paa at
den av harn antydede forandring hadde en viss be
tydning, men maalte fastholde at der syntes noget
sterkt at en enkelt liten gruppe skulde kunne sætte
sin vilje igjennem overfor et styre paa kanske 10—12
medlemmer repræsenterende den hele förening med
undtagelse av den enkelte dissenterende lille gruppe.
Taleren vilde ikke fremsættc noget forslag, men vilde
si at man vel ikke b.-høvet at gi grupperne baade
bugten og begge ender; nogen magt maatle vel för
eningen som saadan ogsaa beholde.
»Generalförsamlingen gir det foreliggende lovfor
slag sin tilslutning, idet der dog tages forbehold om
at der ved en redaktionskomite foretages ændringer i
overensstemmelse med den stedfundne diskussion, før
forslaget forelægges en ny generalforsamling eller för
eningens samtlige medlemmer til endelig vedtagelse i
henhold til lovenes § p.«
Direktor Faye-Hansen pekte paa bestemmelsen i Dette forslag blev enstemmig bifaldt.
128
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
