- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 33. Aarg. 1920 /
134

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 7. juni 1920 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1920, No 16
falder ikke vanskelig. Man vet hvor meget tilknyt
ningsavgiften gjør for det hele elektricitetsverk og
kan da efter opmaaling eller »selvangivelse» av den
beboede gulvflate fordele den hele tilknytningsavgift
paa den samlede gulvflate.
paa de derefter felgende 100 watt og alle efterfølgende
100 watt 8 kroner. I dette tilfælde vil de første
100 watt kunne sælges for 26 kroner og alt viderc
forbruk sælges for 8 kroner pr. 100 watt. Tilknyt
ningsavgiften, d.v.s. tillægget for de første 100 watt
vilde bli 18 kroner pr. individ pr. aar. Paa landsbygden vil det være rigtig ikke bare at
regne med den av mennesker beboede gulvflate.
Ogsaa uthusene bør tages med, men gulvflaten i disse
bør ikke medtages i samme grad som den beboede
gulvflate i vaaningshusene. Gulvflaten i uthusene bør
tages med reducert ved multiplikation med en reduk
tionsfaktor. Fastsættelsen av denne reduktionsfaktor og
idetheletat den detaljerte ordning ved gjennemførelsen
av det foreslaatte tarifsystem skal ikke bli drøftet her.
Det er en sak som hvert enkelt elektricitetsverk maa av
gjøre overensstemmende med lokale forhold og hensyn.
Jeg har i begyndelsen av artiklen fremholdt det
urimelige i at ha forskjellige tarifer for de forskjellige
formaal som den elektriske kraft har, f. eks. en tarif
Jeg tror ikke at ingeniør Holst eller andre vil
mene at de tilfælder som er lagt til grund for mine
eksempler er eksceptionelt gunstige. Jeg tror snarere
at baade ingeniør Holst og andre vil gi mig ret i
at hvis man lægger an paa at bygge billig saa vil
anlæggene gjennemgaaende kunne utføres billigere
end hvad der ved opsætningen av ingeniør Holst’s
kurver er regnet med. Jeg tænker da ikke bare paa
den mulighet herfor som rimeligere forskrifter for elek
triske anlæg vilde betinge, men jeg tænker ogsaa paa
den mulighet man har til direkte at anvende mere
sparsomhet ved utførelsen av vore anlæg.
Det er min mening at elektrisk kraft kan produ
ceras billigere end det almindelig sker nu. Paa
denne vei maa vi slaa ind. Gjør vi det, vil vort
lands kraftkilde, vandkraften, i endnu høiere grad bli
istand til at konkurrere med de utenlandske energi
kilder paa praktisk talt alle omraader indenfor vort
lands grænser, og for den saks skyld ogsaa utenfor
vort land, om vi finder det hensigtsmæssig at ekspor
tere elektrisk kraft.
for lys, en for kokning og opvarmning og en for
motordrift. Anvendelsen av forskjellige tarifer for
forskjellige formaal bevirker forøkede omkostninger
for abonnenten paa grund av flere kontrolapparatcr
og mere administrationsutgifter. Det fremgaar av
hvad der foran er sagt at det nye tarifsystem vil
aapne adgang til at anvende en tarif for det hele
forbruk inden en husstand. Jeg mener at det nye
tarifsystem ikke bare er skikket for salg av elektrisk
kraft til private husholdniuger, men at det ogsaa, uten
nogen forandringer, er skikket for salg av kraft til
industri. Kraften som sælges til industri bør være
billigere cnd kraften som sælges til husbruk, og den
vil ogsaa efter dette system bli billigere paa grund
av den forholdsvis mindre tilknytningsavgift som maa
komme til anvendelse. Hvorledes tilknytningsavgiften
her skal bli fastsat blir et spørsmaal som hvert enkelt
elektricitetsverk maa avgjøre, men det ligger nær at
vælge det samme princip som ved husbruk, nemlig
efter den belyste gulvflate. Det vilde da ogsaa ved
salg til industrien kun bli kraften som anvendes til
lys som betales høit, mens alt øvrig kraftforbruk
betales efter billigste takst. Altsaa ogsaa i dette til
fælde kunde man sløife den nu meget benyttede
anvendelse av flere maalere og kontrolapparatcr. Den
eneste forskjel som jeg mener der kan være grund
til at gjøre mellem salg til husbruk og salg til indu
stri er den, at der for salg til industri og idetheletat
for salg av store kraftmængder (i enkelte tilfælder
derfor ogsaa til husbruk) bør opstilles en tarif med
lavere fast aarspris og med et tillæg pr, forbrukt
kilowatttime. Denne avvikelse bør iafald komme
til anvendelse ved elektricitetsverker som faar sin kraft
fra magasineringsanlæg, men den bør efter min mening
ogsaa komme til anvendelse ved clektricitetsverker
med kraft fra jevndriftsanlæg, men da med en lavere
kilowatttimepris. (Jeg henviser i den anledning til
min artikel i forrige nummer av E.T.T. om strøm
tarifspørsmaalet.)
Der er foran uten nærmere drøftelsc gaat ut fra
at prisen paa den elektriske kraft bør staa i forhold
til det specifike forbruk pr. individ. Denne forutsæt
ning var den enkleste, fordi priserne herunder lettest
kunde beregnes. Dermed har jeg dog ikke sagt at
det vil være mest hensigtmæssig og mest retfærdig at
fastsætte prisen i forhold til det specifike forbruk pr.
individ. Jeg mener tvertimot at dette ikke er den
mest retfærdige ordning. Som man saa foran er det
de første 50 watt pr. individ som er dyre. Disse
50 watt tiltrænges gjennemsnitlig til belysning og der
kan for disse, netop fordi de benyttes til belysning,
erlægges en høi betaling. Nu er imidlertid ikke lys
behovet og lysforbruket proportionalt med antal indi
vider i en husstand, men meget mere tilnærmet pro
portionalt med beboet gulvflate. Jeg mener derfor at
det vil være rigtigere at fastsætte elektricitetsprisen i
forhold til det specifike forbruk pr. beboet kvadrat
meter eller avkræve tilknytningsavgiften i forhold til
størrelsen av den beboede gulvflate. Hvis man fast
sætter prisen efter det specifike forpruk pr. individ,
vil de familier som har de mest indskrænkede bolig
forhold og som har vanskeligst for at betale den høie
kraftpris bli belastet forholdsvis tyngre, thi disse
familier kan ikke og vil ikke anvende 50 (eller 100)
watt pr. individ til belysning.
Hvis priserne eller tilknytningsavgiften blir bestemt
i forhold til den beboede flate, vil man ved siden av
det at der erholdes mere retfærdige betalingsvilkaar
ogsaa opnaa en anden fordel, nemlig den at der vil bli
mere stabile betalingsvilkaar. Den beboede gulvflate
veksler nemlig ikke meget i størrelse, medens derimot
en husstands antal individer veksler ofte.
Jeg frerahold i min artikel om strømtarifsspørsmaa
let at det kunde være fordelagtig for elektricitetsverker
at ha flere tarifer ved siden av hinanden saa abon
nenterne kan vælge den tarif som for dem er gunstigst.
At gaa over fra at beregne tilknytningsavgiften
pr. individ til at beregne den pr. beboet kvadratmeter
134

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:54:18 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1920/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free