Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 7. juni 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 10, 1»20
ning, hvis koksen koster kr. 6,10 pr, hl. eller mere.
Der er herunder bortset fra de ekstra fordele ved
elektrisk opvarmning, mindre betjening, mindre plads
behov, bedre sanitære forhold og at den elektriske
kraft om sommeren eventuelt kan faa anden anvendelse.
avgift» eller beløpet kan opkræves i form av skat.
Hvilken av disse maater der er at foretrække skal
jeg ikke drøfte her. Spørsmaalet er nærrnest av poli
tisk art. Forutsat at den høie pris 38 kroner for
de første 100 watt, eller 32 kroneis tilknytningsavgift
pr. individ ikke foraarsaker at enkelte ikke ønsker
at bli tilknyltet elektricitetsverket, er de to maater
for opkrævningen av det omhandlede beløp for elek
tricitetssaken og i nationaløkonomisk henseende like
værdige.
En pris av kr. 6,10 pr, hl. for koks er en høi
pris; det er dog en betydelig lavere pris end den
man nu maa betale, nemlig kr. 8.00 å kr. 10.00.
Man maa ogsaa erindre at den pris som her er angit
for den elektriske kraft, 80 kroner pr. kW.-aar,
bortset fra tilknytningsavgiften, gjælder for anlæg som
er bygget under nuværende topkonjunktur.
Som det ses av det foranstaaende kan elektri
citetsprisen opdeles i det jeg har kaldt en tilknytnings
avgift og en normal lav kraftpris som er like stor
for alle kraftmængder. Kraftprisen er som det frem
gik av eksemplet torholdsvis rimelig. Den tillåter og
opmuntrer til et stort forbruk, følgelig bedre utnyttelse
av landets egne energikilder, og mere uavhængighet
av utlandet. Nationaløkonomisk og for elektricitets
saken er det derfor av betydning at der företages et
saadant skille inellem tilknytningsavgift og kraftpris.
At utligne tilknytningsavgiften paa kraftforbruket som
man nu gjør, virker direkte hemmende paa elektrici
tetens anvendelse.
Det er paa sin plads i denne forbindelse at erindre
om at der her i landet fra statens side aldrig er gjort
noget for at opmunte elektricitetsproduktionen, men
at der istedet under kriseaarenc er sat præmie paa
indførelse av utenlanske kul, nemlig derved at der
er paalagt skibsfarten at fragte kul og koks billigere
end andre varer.
Som jeg før har fremholdt ønsker jeg ikke her
at komme ind paa spørsmaalet om tilknytningsavgiften
bør opkræves direkte, eller om den bør opkræves i
form av skat. Dette er som jeg allerede har nævnt
væsentlig et politisk spørsmaal. Nationaløkonomisk
og for landets elektricitetsforsyning er spørsmaalet
derom av mindre bctydning, og med det foran nævnte
forbehold er det helt uten betydning. Men en forut
sætning maa det være at tilknytningsavgiften ikke
utlignes paa det hele elektricitetsforbruk, men opkræ
ves enten som en ekstra avgift eller skat, eller be
lästes det forbruk som rettelig bør belästes, nem
lig de første 50 eller 100 watt pr. individ. Under
denne forutsætning betyder heller ikke opkrævningen
av tilknytningsavgiften ved skat nogen beskyttelse for
elektricitetsproduktionen. Kun de første 50 eller 100
watt pr. individ, den kraftmængde som vanlig benyt
tes til lys og som taaler en hoi kraftpris vil bli bil
ligere paa den maate.
Jeg har allerede nævnt at tilknytningsavgiften
kunde opkræves i form av skat. Jeg mencr ikke at
det behøver at ske paa den maatte. Jeg har nævnt
det og nævner det igjen, væsentlig for at paavise at
det nationaløkonomisk ikke bare kan forsvares, men
at det endog er at anbefale at kraftprisen ved vore
elektricitetsverker sættes saa lav at en del av elektrici
tetsverkets utgifter maa dækkes ved beskatning. Dette
gjældcr ved de nu anvendte betalingsvilkaar; samme
pris for hvilketsomhelst forbruk. Jeg vil hermed ikke
uttale at beskatning bør vælges fremfor den person
lige tilknytningsavgift, men jeg mener at hvor der
ingen tilknytningsavgift er, vil det nationaløkonomisk
være försvarlig og anbefalelsesværdig at opkræve en
del av elektricitetens kostende, nemlig den del som
tilsvarer hvad jeg foran har kaldt tilknytningsavgiften,
i form av skat. Dette vilde for elektriciteten bety en
beskyttelse som kan sidestilles og sammenlignes med
toldbeskyttelsen for andre varer. Hvorfor skulde ikke
produktionen av elektrisk kraft like meget kunne gjøre
krav paa beskyttelse som produktionen av varer. Man
maa erindre at elektrisk kraft ikke som rnan har været
tilbøielig til at tro, er en luksus, men at den direkte
erstatter kul, koks, (gas), petroleum, raaolje, benzin
etc. fra utlandet. Naar elektrisk kraft endog fra anlæg
som er bygget under -Jiuværende toppriser kan lev.eres
for en pris av 80 kroner pr. kW., bortset fra tilknyt
ningsavgiften, saa er elektrisk kraft ikke nogen luksus
seiv anvendt til elektrisk opvarmning. For alle de
andre anvendelser som elektriciteten nu har er saken
selvindlysende.
Man vil kanske indvende at jeg har trukket mine
slutninger fra et enkelt specielt eksempel, og at dette
eksempel ikke stemmer overens med de virkelige for
hold. Netop fordi jeg forutsaa muligheten av en saa
dan indvending valgte jeg til eksempel den ugunstig
ste av de to. priskurver som ingeniør Holst har bragt
frcm i diskussionen, og hvorav han har sluttet at man
kun kan paaregne et forbruk av 100 watt pr. individ.
Som det sees av det foranstaaende er jeg kommet til
et helt andet resultat, nemlig at der intet er
iveien for at forbruket kan bli hele 600 watt pr.
individ, eller saa stort at det fuldstændig dækker alt
behov til elektrisk lys og kokning, husholdningshjælp
og smaaindustri, og tilnærmet alt behov til opvarm
ning, naar blot prisen blir bestemt paa rigtig maate,
d.v.s., at tilknytningsavgiften blir paalagt paa rette
sted. (Naar jeg uttaler at behovet til opvarmning
»tilnærmet» vil kunne dækkes, raener jeg dermed at
alt behov til opvarmning, med undtagelse av det for
økede behov paa specielt kolde dage, vil kunne dækkes).
Hvis man ved elektrisk opvarmning regner at den
nytbare brukstid pr. aar er 3500 timer, og hvis man
regner at en hl. koks indeholder 41 kg., at den har
en varmeværdi av 7000 kg. kal. pr. kg., og at virk
ningsgraden ved koksfyring er 80 %, saa tilsvarer
1 kW-aar for opvarmning 13,1 hl. koks. Ved
en pris av 80 kroner pr. kW.-aar kan derfor
elektriciteten konkurrere direkte med koks til opvarm
Hadde jeg valgt ingeniør Holst’s kurve 2 som ut
gangspunkt for mit eksempel, vilde jeg ha fundet at
prisen paa de første 100 watt maatte være 25 kroner,
prisen paa de næste 100 watt 9 kroner, og prisen
133
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
