Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 15. juni 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
* Elektroteknik og Maskinindustri *
Organfor »Norsk Elektroteknisk Förenings ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening*
KRISTIANIA 15. JUNI 1920. 33. AARG.
N* 17.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 9.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Forssndt til utlandet under korsbaand kr. 22.00. Betalingen erlaeggea
forakudavis. Annoncepriaer: Almindelig plada 15 øre pr. mm. Sidate side og annoncesider mot tekat 18 «re pr. mm. late aide 30 øre pr. mm.
Reaervert plada tllleg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 øra mere pr. mm.
IndfiolcL :
Elektrificering av jernbaner. Av ingeniør C. Mohr. Store utendørs transformatorstalioner. Ved ing. Olav Maseng. (Forts.).
Normalspændinger. Av ingeniør J. C. Holst. Mindste kobberforbruk ved fødeledning ined avgreninger. Av ing. Olav Melland.
Specialfabrikation av telefon-kontaktpropper. Elektromagnetiske skinnebremser. Ny reguleringsmetode ved Peltonturbiner.
Notiser. Elektriciteten og industrien.
Elektrificering av jernbaner.
Har Norge valgt det heldigste system?
C. Mohr.
av ingeniør
Drammensbanens) vedkommende valgte enfasesystemet
med 15 perioder og 15000 volt.
Det ser ut som om utviklingen av den elektriske
jernbanedrift nu begynder at forlate flere og flere av
de retninger den har bevæget sig i for at skride
frem saa meget raskere i nogen faa særlig heldige
retninger. Ja der er endog tegn paa at en bestemt
utviklingsretning er blit de andre saa overlegen at
man muligens maa være forberedt paa at denne ret
ning i en nær fremtid vil bli almindelig anerkjendt.
Det vilde være av stor interesse for mange at vite
hvilke overveielser man gjorde for at komme til et
saadant valg. Fik kommiteen anledning til at ta de
høispændte likestrømsanlæg med i sine overveielser?
Foruten komiteens norske medlemmer var der
medlemmer fra Schweiz, Sverige og Tyskland, d. v. s.
fra lande hvor enfasesystemet saagodtsom var eneraa
dende og hvor fabrikerne i det væsentlige hadde ind
rettet sig for fabrikation av utstyr for dette system.
Det ligger her nær at formode at de som ulvalgte
komiteens medlemmer i grunden samtidig blev skyldig i at
enfasesystemet blev valgt.1)
Det spør sig nu om man for de norske baners
vedkommende har valgt et driftssystem som vil stemme
overens med fremtidens utvikling paa en saadan
maate at det vil tilfredsstille alle fremtidige krav og
vil kunne opnaa fordele som vil følge de mange for
bedringer som sikkerlig vil utvikles for det system
som civilisationen i det store og hele tat vil vælge. At landets ingeniører mottok komiteens avgjørelse
uten at der hævet sig mange røster derimot har vist
nok sin væsentlige grund i at vi har meget faa inge
niører med erfaring i elektrisk jernbanedrift. Faktum
er at der forelaa allerede dengang driftsresultater som
berettiget et noksaa varmt forsvar for likestrømssyste
merne og ogsaa for det høispændte likestrømsystem.
Netop nu er situationen omtrent følgende:
a) Det lavspændte likestrømssystem er saagodtsom
helt opgit for jernbanedrift.
b) Det trefasede system ser ut til at bli forladt i
det land (Italien) som særlig har hold derpaa.
c) Monotrefasesystemet har hittil kun været litet prø
vet. Dette system kan muligens utvikles til at
overgaa det enfasede system en smule.
d) Enfasesystemet har særlig været anvendt i Schweiz,
Tyskland og Sverige og er (ialfald foreløbig)
valgt for Norge. Utenfor disse lande har syste
met særlig været anvendt i De Forenede Stater,
England og Frankrike, men der er tegn til at
man kommer til at opgi systemet i disse lande.
e) Det høispændte likestrømssystem har særlig været
utviklet i De Forenede Stater.
I den korte tid som er gaat siden komiteens be
stemmelse blev tat har den elektriske jernbanedrift
undergaat en ikke liten utvikling. Likesom i den
nærmest foregaaende tid gjælder dette særlig enfa
sesystemet og det høispændte likestrømsystem. Men
som paapekt i det følgende ser det ut som om høi
spændt likestrøm nu er blit enfasesystemet saa av
gjort overlegent at det holder paa at komme til
anvendelse ved naesten alle nyanlæg og vinder indpas
i lande som hittil har prøvet vekselstrømdrift for sine
jernbaner.
Det ser ut iil at deite system holder paa at vinde
frem iil almindelig anvendelse i en flerhet av lor
dens lande.
l) Jfr. ingeniør T. H. Aspestrands uttalelser i <Teknisk Uke
blad» 1917 juni 29 side 310, og driftbeslyrer J. F. S Barths i
do. sidc 311.
Den komite i hvis lod det faldt at ta den
endelige bestemmelse for Norge (eller ialfald for
Se endvidere ogsaa artikel äv ingeniør Olaf Eckbo i «Verdens
Gangt 1917 15 juli og 19 aug.
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
