Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 15. juni 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lede ledning.
Høispændt likestrøm er mig bekjetidt ikke an-
Saavidt vort nuværende kjendskap gaar
1920, No 17
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Som naturlig er søker statens ingeniører loyalt at for
svare det av komiteen valgte system J) i den utslræk
ning som det kan forsvares. 2)
Eckbo kan nævnes at ingeniør Sigvald Krohn i en
artikel i «Verdens Gang» for 1917 juli 22 slutter sig
til ingeniør Eckbo i alt det væsentlige.
Fornylig har ingeniør Eivind Hanssen paapekt at
man for et enfasesystem burde valgt et periodetal av
16 3/a hvilket vilde passe bedre end de valgte 15 perioder,
fordi 162/a passer bedst for energitilførsel fra landets
almindelige fordelingsnet. Dersom det enfasede system
blir bibeholdt her i landet bør man uten nølen straks
begynde at rette mest mulig paa den feil som her er
begaat.
Her kan særlig refereres til en række artikler äv
overingeniør Schreiner i «Elektroteknisk Tidsskrift»
og i «Teknisk Ukeblad» i aarene 19x7 og fremover.
Disse artikler indeholder en hel del interessante op
gaver og er sammenfattet paa en saadan maate at de
med fordel kan studeres ogsaa av mange, som ikke
har teknisk utdannelse. Det vilde være heldig om
den slags artikler snart vilde faa plads i diverse lære
bøker og ikke mindst i socialøkonomiske værker. Paa
saadanne steder vil artiklerne bidra til at fremme fol
kets forstaaelse av de store tekniske opgaver som ven
ter sin løsning.
* Lad os nu undersøke situationen i de ledende lande
utenfor Norge. For at faa en klarere oversigt er
hvert land behandlet særskilt og de vigtigere tilfæl
der er nævnt sidst.
Men før disse instruktive artikler faar saadan ut
bredelse vil jeg foreslaa at enkelte punkter blir
nærmere undersøkt, og om nødvendig korrigert. Jeg
tillåter mig eksempelvis at henvise til side 11 i «Elek
troteknisk Tidsskrift» for ifjor. I den øvre del av
den anden spalte staar der om enfasesystemet m. m.»
I Spanien er dannet et stort selskap i den hensigt
at undersøke forskjellige projekter for omforandring
av jernbaner til elektrisk drift.
Selskapet er bl. a. støttet av de større kraftselskaper.
Det er saavidt vites endnu ikke truffet nogen bestem
melse med hensyn til valg av system. 1) Situationen
synes at være i favør av det høispændte likestrøms
system.
«Dette system er i Europa antat av alle større
jernbaneadministrationer ?ned undtagelse av de ita
lienske statsbaner,3) Italienerne holder paa trefa
sestrøm og har drevet et maalbevidst elektrifice
ringsarbeide efter dette systera. Det funktionerer,
elter hvad man erfarer, vistnok tilfredsstillende.
Det svake punkt er den komplicerte, dobbeltpo-
I Brazilien har regjeringen git approbation for
elektrificering av den brazilianske centralbanes for
stadslinjer samt for hovedlinjen fra Barra til Pirahy.
Det høispændte likestrømssystem vil bli anvendt.
Disse elektrificeringer er antat at koste ca 15 millio
ner kroner.2)
vendt til drift av statsbaner i Europa}] I Amerika
har det faat nogen anvendelse. Der er i Amerika
strid om, hvorvidt det har været klokt at vælge
likestrøm. Høispændt likestrøm er ikke særlig
bekvera at arbeide med, hvor det handler sig om
store effekter. Efter hvad der föreligger av beret
ninger fra forvaltningerne, er dog resultatet tilfreds
stillende. Ulemperne ved dette system er desuten
nødvendigheten av at anvende omformerstationer.»
I Belgien har i høst en kommission rapportert i
favør av elektrificering av de belgiske statsbaner samt
av at omforandringer blir utført for høispændt like
strøm. Som mønster har kommissionen vistnok sær
lig studert forstadsbaner tilhørende »London and South-
Western» jernbanen. 3)
I England har hittil saavel enfasesystemet som det
høispændte likestrømsystem været anvendt. I alt var
der ved slutten av 1918 elektrificert ca 565 km. ved
14 ledende britiske jernbaner, (maalt enkeltsporet blir
den totale elektrificerte længde 1343 km.).
Disse uttryk vilde passet godt for en del aar
siden, men paa den tid uttalelserne kom paa tryk
(16 januar 1919) forekoramer det mig at virkeligheten
begyndte at avvike fra dem. Man har for tiden under overveielse en almindelig
elektrificering av jernbanerne, samtidig som der for
beredes nye landsplaner for den almindelige elektri
citctsforsyning. Endnu har dog staten ikke tat nogen
bestemmelse. Vi kan dog allerede nu danne os en
noksaa sikker mening om hvilket system der blir valgt.
Bl. a. kan henvises til følgende beraerkninger som
blev ytret av den nuværende præsident for »The In
stitution of Electrical Engineers» ved hans tiltrædel
scstale nylig i London 13 nov. 1919:
Og i det aar som nu er gaat ser det ut til at
forholdene har forandret sig ret betragtelig.
Jeg har undersøkt den nuværende situation og har
fundet de ret talrike fakta som er nævnt i det følgende
og som synes at mane en til alvorlig eftertanke med
hensyn til elektrificeringen av vore jernbaner.
Førend jeg gaar ind paa beskivelse av det nuvæ
rende utviklingsstandpunkt vil jeg faa lov til at paa
peke de vigtigste advarsler som har været fremført
imot absolut tiltro til at overnævnte komites valg av
enfasesystemet var ufeilbarlig. finder vi at jernbanerne for hele landet vilde blimere øko
nomisk elektrificert med likestrøm end med vekselstrøm.
Foruten de allerede nævnte uttalelser av ingeniør
Aspestrand driftbestyrer Barth og artikler av ingeniør Transportministeren vil utvilsomt undersøke den
hele situation før der træffes en avgjørelse. Men for
saavidt hensigten med dette foredrag angaar foreslaar
1) Jfr. Avdelingsingeniør Hagas artikel i «Teknisk Ukeblad»
1919 29 aug. side 465 og overingeniør Schreiners i samme
for 5 sept. side 481.
2) Jfr. overingeniør Hagas artikel i «Teknisk Ukeblad» 1919,
14 nov. side 609.
3) Uthævet her.
*) Jfr. «The Electrical Review» (eng.) 1919, okt. 3, side 433.
2) Jfr. tThe Electrical Review» (eng.) 1919, aug. 22, side 241.
3) Jfr. «The Electrical Review» (eng.) 1919, okt. 3, side 433.
142
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
