Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 15. juni 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«= k• p. n •+ i: •p*+ • • +.v pn
Normalspændinger.
Av ingeniør J. C. Holst.
Betegner:
L længde av hovedledning,
saa har man følgende forhold:
V
V —
+Yi
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1920, No. 17
tes her Itkt, hvilket jo ogsaa bør søkes mest mulig
opnaadd) skal tapes i hovedledningen fra K til F\
Jeg skal gi ingeniør Lars Berg ret i hans formod
ning om at jeg synes han sætter tingen paa hodet i
sin artikel, Det handler sig her ikke om to ting,
driftsspændinger og fabrikationspændinger, men om
normalspændinger for elektriske anlæg. Der er rigtig
nok ved fastsættelsen to hensyn at ta nemlig de
driftstekniske og de fabrikationstekniske. Samtidig maa
det bctænkes at fastsættelsen av bestemte spændinger
for anlæggene ogsaa indebærer en ulempe idet for
skjellige hensyn kan gjøre en fra standarden avvikende
spænding ønskelig.
For fordelingsnettene finder jeg, at de driftstekniske
hensyn ikke opveier ulempen ved at være bundet til
de temmelig store spændingssprang som en effektiv
standardisering kræver. Samarbeidet mellem fordelings
nettene er förtiden undtagelsestilfælde og vil ved den
fremtidige utvikling bli endnu mere overflødig ved den
fælles sammenknytning til de store men høispændte
stamlinier. Fordelingsnettene kommer oftest kun i
berøring med hinanden i sine lange, svagt dimensi
onerte utløperc hvorved spændingstap og tversnit gjør
et samarbeide meget problematisk. De undtagelses
tilfælder hvor det kan være av fordel, er saa faa at
de ikke berettiger til nogen standardisering av denne
grund. Hertil kommer som jeg nævnte sidst at seiv
om man faar gjennemført standardspændinger, saa blir
ikke derfor alle anlæg av samme spænding, hvilket
end yderligere vil reducere undtagelscstilfældernes antal.
(se fig.) for opnaaelse av mindst mulig kobberforbruk
ved givne længder og effekt.
llt i2 , /3 osv. grenledningerncs længder,
Fx , Fb osv. den ved T angivne effekt,
De fleste stamlinier derimot, maa forutsættes før
eller senere at komme i samarbeide med en eller flere
lignende nærliggende linjer og bør derfor ha samme
spænding av driftstekniske grunde.
hvor V betegner det samlede spændingstap fra K til
2’ og v betegner spændingstapet i hovedledningen fra
K til F.
Seiv om man siger at fordelen ved standardi
seringen av fordelingsnetspændingen væsentlig er fa
brikationsteknisk saa menes ikke hermed at fabrikerne
skal ha fordelen. Resultatet blir uvægerlig billigere
materiel enten det fabrikeres av National Industri eller
en anden fabrik, uten at det formodentlig er nød
vendig nærmere at bevise dette. Selvsagt maa spæn
dingerne vælges med henblik paa utlandets gjældende
spændinger, men hovedfordelen ligger dog i at vor
hjemlige industri med sin relativt mindre fabrikation
kan konkurrere med utlandets fabrikata. Herved vin
der saavel fabrikerne som anlæggene og landet idethele.
Formelen gjælder for alle strømsystemer og alle
spændinger, samt et vilkaarligt antal avgreninger.
Specialfabrikation av telefon-kontaktpropper.
I «Ingeniøren» nr. 31 omtales en av fabrikant
Richter opfunden specialfabrikation av telefonkontakt
propper.
Den hittil kjendte fremgangsmaate, hvor isolatio
nen mellem proppens enkelte ledere fremskaffes ved
hjælp av indsatte tynde ebonitrør, har forskjellige
mangler, idet propdele, som i denne form ikke danner
én kompakt masse, ved bruken kan løsne sig og der
ved give anledning til, at den nøiagtige kontaktslut
ning, som er absolut paakrævet ved indsættelse i
jacken, ikke finder sted.
Mindste kobberforbruk: ved føde
ledning’ med avgreninger.
Jeg vil her nævne en enkel fremgangsmaate til
kontrollering av det økonomiske resultat ved beregning
av fordelingsledninger, for dem som eventuel skulde
ha interesse av det.
Hertil kommer, at den overordentlig vigtige pro
filering av prophoderne ikke saa let lar sig gjennem
føre ved propper av den nævnte konstruktion, fordi
det er vanskelig at undgaa, at de enkelte propdele fjærer
noget i forhold til hinanden ved profileringen med
dreiestaal,
Som nedenfor vist gjælder det at bestemme hvor
stor del av det samlede spændingstap fra K til de
forskjellige fødepunkter 2’ tapet i grenledningerne sæt-
Av ingeniør Olav Molland.
146
rf*
i
a/Y\
7- 3 r
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
