Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 5. juli 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1920, No. 19
lens midte, føres polen mot vest. Naar den øvre del
av traaden mottar elektricitet fra den positive ende,
indtrær de omvendte fænomener.
støtninger. Forbindelseslederen kan bestaa av flere
förbundne metaltraade eller baand. Metallets natur
forandrer ikke virkningen, det skulde da være dens
størrelse. Vi har med like held anvendt traade av
platin, guld, sølv, messing, jern, strimler av bly og
tin samt en kviksølvmasse. En leder, der er avbrutt
ved vand, er ikke helt uten virkning, naar avbrytel
sen ikke strækker sig over et rum av flere tommer.
Hvis forbindelsestraaden bøies saaledes, at den
paa begge sider av ombøiningen blir parallel med sig
seiv, eller danner to parallele ben, vil den efter
omstændigheterne frastøte eller tiltrække magnetpolerne.
Stilles traaden overfor den ene eller den anden av
naalens poler, saaledes at de parallele bens plan er
vinkelret paa den magnetiske meridian, og forbindes
det østlige ben med den negative, det vestlige med
den positive ende av det galvaniske apparat, da vil
den nærmeste pol frastøtes enten mot øst eller mot
vest efter beliggenheten av benenes plan. Forbindes
det østlige ben med den positive og det vestlige med
den negative ende, tiltrækkes den nærmeste pol. Naar
benenes plan stilles lodret utfor et sted mellem polen
og naalens midte, indtræfifer de samme fænomener
kun i motsat retning.
Virkningen av forbindelsestraaden paa magnet
naalen gaar gjennem glas, metaller, træ, vand, harpiks,
lerkar og sten; ti den ophæves ikke i mindste maate
ved en indskutt plate av glas, metal eller træ; den
forsvinder heller ikke ved samtidig indskutte plater av
glas, metal og træ, ja den synes neppe at avta. Det
samme er tilfældet, hvis der indskytes en elektrofor
skive, porfyrplate, et lerkar, seiv om det fyldes med
vand. Vore forsøk har ogsaa vist, at den omtalte
virkning ikke forandres, naar magnetnaalen indelukkes
i en med vand fyldt messingdaase. Det er overflødig
at minde om, at der aldrig før har været iagttat
nogen elektrisk eller galvanisk virkning, som gaar
igjennem alle disse stoffer. Følgelig er de virkninger,
som har deres sæte i den elekTiske konflikt, vidt for
skjellige fra virkningerne, som skyldes enten den ene
eller anden elektriske kraft.
En messingnaal, der hænges op paa samme maate
som magnetnaalen, bevæges ikke ved virkningen fra
forbindelsestraaden. Ogsaa naale av glas eller av det
saakaldte gummi lacca blir i ro naar man gjør et lig
nende forsøk med dem.
La mig av alt dette anføre nogen momenter til
forklaring av disse fænomener. Den elektriske kon
flikt har kun evne til at virke paa stoffernes mag
netiske partikler. Alle ikke magnetiske legemer synes
at være gjennemtrængelige for den elektriske konflikt;
de magnetiske legemer eller rettere disses magnetiske
partikler synes derimot at motstaa denne konflikts
gjennemgang, hvorav følgen blir, at de kan sættes
i bevægelse ved støt fra de stridende kræfter.
Hvis forbindelsestraaden lægges i det vandrette
plan under naalen, blir alle virkningerne de samme
som i planet over naalen, kun gaar de i den mot
satte retning. Ti den magnetpol, under hvilken den
del av forbindelsestraaden er, som mottar elektriciteten
nærmest fra det galvaniske apparats negative pol, vil
avvike mot øst.
For at disse ting lettere skulde kunne huskes, vil
vi bruke følgende formel: Den pol, over hvilken den
negative elektricitet trær ind, gaar mot vest, den under
hvilken samme elektricitet trær ut, gaar mot øst.
Det fremgaar tydelig nok av de ovenfor meddelte
iagttagelser, at den elektriske konflikt ikke er ind
skrænket til lederen, men den brer sig, som vi alle
rede har sagt, samtidig ut i det omliggende rum og
det endda temmelig vidt.
Hvis man dreier forbindelsestraaden saaledes i det
vandrette plan, at den danner en efterhaanden vok
sende vinkel med den magnetiske meridian, forøkes
magnetnaalens avvigelse, hvis traadens bevægelse fører
i samme retning som naalens avvigelse; men denne
formindskes, hvis traaden føres i motsat retning.
Likeledes tør man av iagttagelserne slutte, at denne
konflikt gjennemløper kredse, dette synes at være den
nødvendige betingelse for, at den samme del av led
ningstraaden fører polen mot øst, naar den er stillet
under den, og mot vest, naar den stilles oven over
den; det er nemlig kredsbevægelsens natur, at bevæ
gelsen har motsatte retninger i motsatte dele av kred
sen. Desuten synes kredsbevægelsen, sammensat med
den fremadskridende bevægelse i lederens længderet
ning, at maatte danne en sneglegang eller en spiral
linje, hvad dog ikke, saavidt jeg kan se, gir noget
bidrag til forklaring av de hittil iagttagne fænomener.
Naar forbindelsestraaden er anbragt parallelt med
naalen i det samme vandrette plan, hvor naalen be
væger sig, idet denne sidste er holdt i likevegt ved
en motvegt, fører den ikke naalen enten mot øst eller
vest, men faar den kun til at helde i inclinationspla
net, saaledes at den pol, i nærheten av hvilken den
negativt elektriske kraft trær ind i traaden, trykkes
ned, naar traaden er paa den vestlige side, og løftes,
naar traaden er paa den østlige side. Alle de her fremstillede indvirkninger paa Nord
polen forstaaes let, naar man antar, at den negativt
elektriske kraft eller masse gjennemløper en høiredreiet
skruelinje, og at den virker fremdrivende paa Nord
polen, mens den er uten indvirkning paa Sydpolen.
Virkningen paa Sydpolen forklares paa samme maate,
hvis vi tillægger den positivt elektriske kraft eller
masse den motsatte bevægelse samt evnen til at paa
virke Sydpolen, men ikke Nordpolen. At denne lov
er i overensstemraelse med naturen, vil lettere sess
ved en gjentagelse av forsøkene end ved en lang for
klaring. Det vil hjælpe meget til en rigtig opfattelse
Hvis traaden stilles vinkelret paa den magnetiske
meridians plan enten over eller under naalen, blir
denne i ro, medmindre traaden er polen meget nær,
ti da løftes polen, naar indtrædelsen finder sted fra
traadens vestlige del, og nedtrykkes, naar indtrædelsen
sker fra den østlige side.
Naar forbindelsestraaden stilles lodret like ut for
magnetpolen, og naar den øverste del av traaden mot
tar elektriciteten fra den negative ende av det gal
vaniske apparat, føres polen mot øst; er derimot
traaden anbragt utfor et punkt imellem polen og naa-
160
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
