Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 5. juli 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjøbenhavn d. 21. juli 1820.
\
J. Bache-Wiig.
No. 19, 1920 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
av forsøkene at ha de elektriske kræfters gang i led
ningstraaden angit ved paamalte eller indridsede tegn.
jeg kan bidra meget til at opklare de fænomener, som
man indbefatter under navnet lysets polarisation.
Til hvad jeg har sagt vil jeg endnu føie følgende:
Jeg har paavist i en for 7 aar siden utgit bok, at
saavel varme som lys er elektriske konflikter. Av de
ny tilkomne iagttagelser tør man nu slutte, at der og
saa findes kredsbevægelse i disse virkninger; dette tror
Ridder av Danebrog, professor ord. i fysik ved
Kjøbenhavns universitet, sekretær i det kongelige
videnskabernes selskap i Kjøbenhavn.
Svakstrømselektrotekniken ved Norges Tekniske Høiskole.
tiske syn paa forholdene, saa tror jeg nok, at endel
av denne industris folk vil indta det standpunkt:
»rather have him on the outside looking in than on
the inside looking out«.
I tidsskriftet nr. 18 gjengis under henvisning til
den motion som i sin tid blev vakt om oprettelsen
av en svakstrøm- og elektroingeniørlinje ved Høisko
len, en henstilling som telegraf- og telefoningeniører
har rettet til Kirkedepartementet angaaende besættelsen
av det professorat som nu er besluttet oprettet.
Men det med industrien ordner sig nok; der er en
anden omstændighet ved denne henstilling som jeg
gjerne vil henlede opmerksomheten paa;
Som en av dem der var med at tiltræ det forslag
som var fremsat om at oprette en svakstrøm-elektro
ingeniørlinje ved Høiskolen vil jeg gjerne faa frem
komme med et par bemerkninger ianledning den hen
stilling som nu er kommet.
Likesaa enig som man stort set kan være i hen
stillingens præmisser, likesaa uenig maa man være i
dens konklusion.
Efter at der som foran antydet foreslaaes ansat en
førsterangs mand, fortrinsvis en utlænding, gives der
anvisning paa en saadan, en navngit mand, og om
hvem der saa oplyses at han besidder alle de nød
vendige kvalifikationer.
Jeg vil først faa fremholde, at tidsskriftet maa
være paa feil spor naar der henvises til, at det for
slag som i sin tid blev fremsat om oprettelsen av
denne linje staar i forbindelse med den henstilling som
nu er rettet til departementet. Der kan selvsagt ikke
være nogen sammenhæng mellem det oprindelige for
slag og henstillingen til departementet, al den stund
denne overbodet ikke har været förelagt endel av dem
som oprindelig underskrev. Man kan jo dog ikke
godt anta, at de herrer motionærer denne gang kun
har henvendt sig til de interesserte, hvis underskrift
de mente at kunne regne med.
Naar det betænkes, at underskriverne, bortset fra
en enkelt repræsentant for et utenlandsk selskap, er
omtrent alt hvad der haves av telegraf- og telefon
ingeniører her i landet saa betyr det jo i realiteten at
denne mand av samtlige disse ingeniører indstilles til
dette professorat. Han maa i sandhet være en frem
ragende fagmand paa omraadet, naar alle disse mænd
har et saadant kjendskap til hans kvalifikationer, at de
kan gi ham en saadan attest. Han burde jo være
selvskreven til stillingen.
Med hensyn til selve henstillingen saa er det en
glæde at kunne konstatere, at de herrer underskrivere
stiller de største krav til den mands utdannelse, dyg
tighet og praktiske erfaring som skal utnævnes til
professor i faget. Dette maa selvsagt alle underskrive
som har fagets henholdsvis Høiskolens tarv for øiet.
Det har ellers været skik og bruk at der ved
besættelsen av professoraler ved Høiskolen har været
nedsat bedømmelseskomiteer som bedømmer de ind
koraraende ansøkninger for saa at avgi indstilling til
Høiskolens professorraad., Dette indstiller saa til depar
tementet paa grundlag av komiteindstillingen, hvorpaa
vedkommende ansættes av kongen.
Det fremholdes endvidere i henstillingen, at natio
nalitet ikke maa være avgjørende ved valget av ved
kommende professor; kun den bedste er god nok.
Dette med nationaliteten maa man maaske ogsaa i sin
almindelighet være enig i. Men skal det saa være,
maa der vel sættes et spørsmaalstegn ved den nytte
som vort lands industri paa omraadet vil ha av ved
kommende. Det fremgaar nemlig av henstillingen, at
professoren i faget ogsaa skal bidra til at gjøre vort
lands industri paa omraadet moderne og konkurrance
dygtig. Nu vel, det er jo mulig at denne vor indu
stri trænger en saadan ekspert for at den skal bli
moderne og konkurrancedygtig omend det for mig
synes at være formeget forlangt, at en mand som i
teoretisk henseende helt ut skal fylde maal, at han
ogsaa skal være en ekspert hvad det fabrikationsmæs
sige angaar; men med al respekt for vedkommende
utlændings kvalifikationer og hans uhildede og upar-
Sandsynligvis vil der ogsaa i dette tilfælde bli gaat
frem paa samme maate. Men baade komiteen, og i
endda høiere grad den professor som i tilfælde blir
ansat, kommer jo i et eiendommelig forhold til hele
telegraf- og telefonetaten om vedkommende ikke blir
identisk med den som saaledes er utpekt paa for
haand. 1 sandhet, en eiendommelig situation. Rigtig
nok gives der i henstillingen anvisning paa at der og
saa i Tyskland findes kvalificerte ansøkere; men den
i Berlin bosatte, navngitte ungarer maa dog sies at
staa der som en absolut nr. i.
Man skulde synes at det hadde været naturligere
at gaa frem paa en anden maate naar man ønsket at
knytte en fremragende fagmand, som den navngitte inge
niør selvsagt maa være, til Høiskolen; Professoratet blir
Av professor
Hans Christian Ørsted,
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
