Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 26. juli 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 21. 1920
f) Alle dele av voltmetret er jordet undtagen den ene
høispændingsindføring i toppen, som er saa høit
anbragt, at den kan gjøres helt ufarlig.
Det i fig. 2 og 3 viste voltmeter var beregnet for
spændinger optil 150000 volt, idet dette var den
spænding som indføringen var konstruert for. Det
funktioneret dog optil 200 000 volt uten overslag.
Der er nu under arbeide av de nævnte herrer et volt
meter optil 400 000 volt.
g) Instrumentet er meget varig og konstant. Korona
stavene forblir uangrepne i meget lang tid.
elektrisk lampetype.
En ny
Efter dansk >Elektroleknikeren« nr. 6, 1920.
Vaarélf 1919 fremkom der i utenlandske fagtids
skrifter (E.T.Z. nr. 17) meddelelse om en ny art elek
trisk lampe) der navnlig egnet sig til avgivelse av
meget smaa lysmængder, en lampetype som var kon
struert efter helt nye principer. Da denne lampetype
nu er saa vidt gjennemkonstruert, at den kan faaes
tilkjøps, vil det antagelig kunne interessere at er
fare de nærmere data angaaende konstruktion og
virkemaate.
av luftarterne neon og helium samt en katode av for
holdsvis stor overflate, i hvis nærhet er anbragt en
spinkel anode saa tæt (ca. 3 mm.), at 220 volt er
istand til at fremskaffe en utladning.
Saasnart strømmen er indledet, synker spændingen
til 190 volt, og man har derfor, skjult i lampens
sokkel, anbragt en liten motstand, beregnet paa at ta
resten av spændingen (30 volt). Katodeoverflaten
synes nu dækket av et lag løst blekrødt vat, omtrent
som det der findes i juvelerernes æsker. Man har
tilsat luftblandingen en ubetydelighet kviksølvdamp,
hvorved dannes litt grønt og violet lys, saaledes at
det samlede lysindtryk ikke blir saa rosenrødt som
ved en ren neon-helium-blanding, men noget lysere
rosa i retning av hvitt.
Luftarten neon har en meget ringe dielektrisk
sammenhængskraft, hvorfor der i en neonatraosfære
meget let kan fremskaffes sterkt lysende utladninger
mellem to ikke for langt fra hinanden fjernede elek
troder seiv med anvendelsen av ganske lave spændin
ger 100—150 volt. I glasrør med fortyndet neon
kan man frembringe en temmelig lang lysbue med
udmerket lysvirkning og et forbruk av ca. 0,5 Watt
pr. lys. Lamper av denne art, hvor lysbuen først skal
dannes mellem to nær hinanden anbragte elektroder,
som dernæst skal fjernes fra hinanden, vil dog bli for
komplicert i praksis; de vil desuten kun egne sig for
store typer og vil neppe foreløbig kunne konkurrere
med de almindelige x/2 Watt-lamper.
Det har ved likestrøm vist sig praktisk at utføre
katoden som en liten halvkule formet skaal av polert
jern; anoden er likeledes av jern.
Vendes polariteten for lampen, lyser den meget
daarlig.
Skaalen skal altsaa forbindes til —, spidsen
til -f.
Ved vekselstrøm bestaar den ene pol av en jern
plate av størrelse og tykkelse som en 25 øre, den
anden pol av en kegleformet opviklet kraftig jerntraad,
og begge poler overtrækkes i denne lampe med de
blekrøde lysende lag. Disse lamper kan uten skade
anvendes til likestrøm.
Imidlertid kunde man tænke sig at benytte den
dielektriske utstraaling i fortyndet neon, idet man ikke
fremskaffer nogen egentlig lysbue, men nøies med den
saakaldte »stille utladning« som paa tysk kaldes »Glim
men«, og som vistnok er det, der paa dansk under
visse forhold kaldes »Set. Elmsild«. Man har ved
220 volt likestrøm i et rør i likhet med det kjendte
Geisslerrør opnaadd en økonomi av 2 lys med et for
bruk av 5 Watt ved en passende avbalancering av
gastryk, rørvidde og katodemateriale.
Overflateklarheten eller glansen er en 0,1 lys pr.
cm. 2, altsaa overordentlig behagelig for øinene.
Lampen forbruker ca. 5 Watt og avgir ca. x/a—1
lys, altsaa en økonomi, der paa lampernes nuværende
utviklingstrin staar ret lavt.
Imidlertid kunde denne lampe ikke tænde seiv,
men der maatte anvendes enten en viss overspænding
i tændingsøieblikket, eller utladningsstrækningen maatte
ioniseres med radioaktive stoffer, eller der maatte an
vendes en speciel hjælpeelektrode. Ingen av disse
anordninger var imidlertid egnet for lamper til almin
delig bruk.
Imidlertid er disse lamper, der nu laves av flere
forskjellige firmaer, meget anvendelige netop i saadanne
tilfælder, hvor man kun har bruk for den ringe lys
styrke. Dette er f. eks. tilfældet i sykeværelser, ved
nødutgang i teatre, lyssignaler i hoteller istedetfor
klokker, lysreklameskilte i vinduer, lyssignaler paa
tavlerne i direkte centralanlæg osv.
Det lykkedes da dr. Schroter og dr. Schaller hos
firmaet Jul. Pintsch at konstruere en for praksis bekvem
og meget anvendelig lampetype, idet man gik bort fra
den langstrakte lyssøile, der hadde været anvendt i
alle de tidligere konstruktioner.
Enkelte firmaer har konstruert lamperne paa en
saadan maate, at de lysende flater i lampen har faat
form som et bokstav eller et tal, saatedes at man ved
hjælp av et faatal av lamper kan skaffe et meget
effektivt og billig lysreklameskilt, eller la et saadant
par lamper angi telefonnumer, gatenumer eller lignende.
I en kugleformet glasbeholder (som ved en almin
delig kugleformet metaltraadslampe) findes en blanding TiJ mørkekammerlarape skal den nye lampe egne
177
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
