Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 26. juli 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1920, No. 21
skarpe lys langtfra altid føles hverken behagelig eller
hyggelig.
sig godt, idet kun et faatal av straalerne opfanges av
den røde kuppel, saaledes at en saadan lampe paa
1 lys vil gi like saa god lysvirkning som en 15 —20
lys metaltraadlampe.
Opfinderne har kaldt lampen for »Glimmlampen«,
idet man paa tysk, som ovenfor nævnt, almindelig
kalder den lysvirkning som opstaar, naar det elektro
statiske felt i luften utenom en elektrisk leder under
spænding netop overvinder den dielektriske sammen
hængskraft, for >Glimmen«. Vi har paa dansk intet
tilsvarende uttryk og har derfor heller ikke et umid
delbart tilgjængelig navn til den nye lampetype. Naar
man ser paa de nuværende lampebenævnelaer — bue
lampe, kultraadlampe, metaltraadlampe, spiraltraadlampe,
halvwattlampe, argonlampe, kviksølvlampe, Cooper-
Hewittlampe osv. — synes det vanskelig i
herav at gi nogen veiledning ved navngivhmg av den
nye lampe. Man kunde kalde den »kafpdelampen*
eller »anodelyslampen« eller simpelthen adoptere det
tyske navn >Glimmlyslampe« eller >GlirpmIampe«,
medmindre noget bedre navn skulde fremkoimae i den
allernærmeste fremtid. E v H R
Ved vekselstrøm sees perioderne ret tydelig som
en hurtig fiimren. Lampen maa derfor være særdeles
anvendelig til det kjendte forsøk med korkskiven til
bestemmelsen av en induktionsmotors slip.
Til belysning paa steder, hvor luften er blandet
med eksplosionsfarlige dampe, eller hvor der findes
oplagret meget brandfarlige stoffer, egner denne lampe
type sig godt, idet lyset øieblikelig gaar ut, naar
glasset sønderbrytes, der findes jo nemlig ingensom
helst glødende dele i den.
Skulde det i løpet av nogle aar lykkes at utvikle
denne lampetype noget videre i retning av større lys
styrke og bedre økonomi, er der neppe tvil om, at
den med sit behagelige milde lys og med sine andre
gode egenskaper vil kunne finde vidtstrakt anvendelse
f. eks. i private hjem, hvor de nuværende lampetypers
Forslag til normer for elektriske maskiner og transformatorer.
Elektroteknisk Komite.
Vedtat av Norsk
A. Almindelige bestemmelser. pausens længde skal disse maskiner stemples med en
av følgende driftstider;
I. Normering. io mm.
§ 1 • 3°
60
Navneplaie. Hver maskine *) forsynes med en
navneplate i overensstemmelse med de for de forskjel
lige maskinarter givne specielle bestemmelser. Nor
male motorer op til 2 kW kan dog forsynes med
navneplate som kun indeholder visse hoveddata (se
under specielle bestemmelser §§ 61 og 81). De paa
navneplaten angivne værdier for ydeevne, omdreinings
tal etc. er at betragte som normale og bestemt i
overensstemmelse med disse normer, hvis maskinen
ikke er stemplet: »speciel* drift.
Disse maskiner skal fra kold tilstand kunne fuld
belastes i den paastemplede tid, uten at de i disse
normer tillatte temperaturgrænser overskrides.
II. Mekanisk sikkerhet.
§ II-
Avhalancering. Roterende dele skal være saa vel
avbalanceret, at der ved normale driftsforhold og seiv
ved mindre stabilt fundament ikke optrær skadelige
vibrationer saafremt disse ikke kan tilskrives ydre
aarsaker (remslag el. lign.).
Ved maskiner, som er beregnet at skulle arbeide
med forskjellig ydelse, spænding og omdreiningstal,
angis de tilhørende grænseværdier paa navneplaten.
§ 12
§ 2 - Hastighetsprøve. Samtlige maskiner skal kunne
utholde en prøve med mindst 20 °/o større hastighet
end den paastemplede, uten at blivende formforan
dringer indtrær.
Driftstid. Med hensyn til driftsmaaten inddeles
elektriske maskiner i to klasser, nemlig:
a) Miskiner for konti?iuerlig drift eller saadanne,
som kan avgi den paastemplede ydelse uavbrutt og
hvor længe det skal være, uten at temperaturen over
stiger de i disse normer tillatte grænser. Hvor intet
særskilt findes angit angaaende maskinens drift, an
sees den paastemplede ydelse at gjælde for kontinuer
lig drift.
Vandturbindrevne generatorer skal, saafremt ikke
anderledes er foreskrevet, taale prøve med 80 °/o over
den normale hastighet uten at blivende formforan
dringer indtrær. Hastighetsprøve utføres uten mag
netisering, saafremt ikke en samtidig isolationsprøve
nødvendiggjør saadan.
Seriemotorer skal taale hastighetsprøve med 2*/a
gange den normale hastighet.
b) Maskiner for intermittere7ide drift eller saa
danne, som er i fuld drift kortere tidsrum, vekslende
med kortere eller længere pauser, i hvilke maskinerne
er ubelastet. Alt efter belastningstidens forhold til
Hastighetsprøve bør i regelen ikke paagaa i
længere tid end den, som trænges for at konstatere,
at den foreskrevne hastighet sikkert er opnaadd og i
alle tilfælde maa den høieste hastighet ikke holdes
længere end tre minutter.
*) I uttrykket * maskiners indbefattes ogsaa transformatorer.
Strømtransformatorer er dog ikke indbefattet i disse normer.
178
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
