Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
* Elektroteknik og Maskinindustri *
Organfot *Norsk Elektroteknisk Förening« ogfor »Norske Elektricitetsverkers Förening*
KRISTIANIA 25. AUGUST 1920. 33. AARG.
24.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 9.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 11.00 halvaarlig.
Ketalingen erlægges forskudsvis. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. m. Sidsle side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm.
Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
Inclhiolcl :
Ørsteds elektromagnetiske fundamentalforsøk. — Hvilket strømsystem? Av Albert Weber, elektroteknisk konsulent. — Elektrisk
opvarmning i Schweiz. — En dampturbingenerator paa 60000 kW. — Notiser. — Forslag til normer for elektriske maskiner og
transformatorer. — Elektriciteten og industrien.
Ørsteds elektromagnetiske fundamentalforsøk.
de nu saa vel kjendte fundamentallove var endnu
opdaget.
Ørsteds opdagelse av magnetnaalens avbøining ved
den elektriske strøm overtræffes neppe i betydning og
rækkevidde av nogen anden og indleder en ny peri
ode i fysikens historie. 1 den menneskealder som
ligger foran Ørsteds opda-
At man under al denne ivrige forsken og søken
i alle retninger ogsaa hadde forsøkt at finde en sam-
menhæng mellem elektrici-
gelse er Volta den domine- HHBHBHBBHHBHHHI
rende skikkelse i fysikens
historie. Ham var det, som
bragte elektricitetslæren ut
av den blindgate som den
holdt paa at komme ind i
efter Galvanis vigtige op
dagelse i 1790, og som
ved en lang række frcmra-
gende arbeider la grund
laget for læren om den
elektriske strøm. Hans be
rømte »galvaniske søile«,
konstrueret i mars 1800,
gav først fysikerne det nød
vendige instrument til videre
forskning over den elektriske
strøm, og anledningen blev
ivrig utnyttet. Da Ørsted
gjorde sin opdagelse, kjendte
man til strømmens varme-
virkning, (glødning og H. C.
smeltning av ledningstraade,
Dovy’s >lysbue« blev demonstreret i juli 1820) og
kemiske virkning (vandets elektrolyse, som man endog
hadde anvendt til strømmaaling, Davy’s spaltning av
kalihydrat er fra 1807). Man hadde endel ganske
rigtige forestillinger, kvalitativt set, angaaende hvad
der betinger strømstyrken i en ledning, men ingen av
At Ørsted sendte sin avhandling direkte til tidens
første sakkyndige gjorde, at opdagelsen blev overor
dentlig hurtig kjendt, og Ørsteds navn blev regnet
tet og magnetisme er jo
næsten selvsagt. Men disse
1 /v>
forsøk hadde ikke ført til
f
noget brukbart resultat. De
p|
var til og med ofte ledet
jSfi
r-ii -* &.... av saa urimelige teoretiske
1 anskuelser, at alle under-
1. * * søkelser i denne retning
blev mødt med skepsis av
alle fysikere. Da saa Ør-
i ’.-; -’/vvl; steds lille, latinsk skrevne,
avhandling blev sendt rundt
til alle tidens berømteste
\W JL fysikere, kom opdagelsen
vHI
saa overraskende over dem,
‘ at der kunde danne sig
•• ; : den bekjendte legende om,
at opdagelsen skyldtes en
ren tilfældighet, en tilfældig
iagtagelse av Ørsteds labora-
torietjener. Denne legende
H. C. Ørsted. er falsk. Ørsted hadde
allerede lang tid i forveien
nstreret i juli 1820) og (1812) notert dette spørsmaal som et av dem, han
ttrolyse, som man endog agtet at ta op til undersøkelse, men kom først i 1820
ng, Davy’s spaltning av til at gjøre alvor av saken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
