Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 6. september 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oammenugning.
1 fig. 7 er indtegnet fuldlast- og tomgangsspæn
dmger for alle 3 systemer — ved en- og trefase
systemer i avhængighet til periodetallet.
W \\<f *•*
310- „ (kVaV>-320
300- -30»
VB.-~—"
23a —’ -280
26l> — fu lay™
’ w - w
2oo- 1 1 -loo
U-r =2lKV
liKestrøm tomgang
220-’ 1 2M
7()n- "200
180- -W
1B0- , ,-160
-lirt)- w -«0
120 120
Sammenligning. Tallene viser os følgende:
2 5 1 62/a
Periodetal 5o
kV.
212
Tomgang 1 47 200
Enfase
Fuldlast 287 2 7 8
3 2 2
Tomgang , . . 201,8
1 49 2 13
Trefase *
Fuldlast 246 256
257
Tomgang 2 20
Likestrøm
Fuldlast 24 l
supraledende
Metallerne i tilstand.
justerdirektør D. Isaachsen.
Av
ELEKTROTEKNISK T1DSSKR1E V
No. 25, 1920
1. Seiv ved laveste periodetal kan man ikke undgaa
fasekompensation ved trefasesystemet. Spændingen
forandrer sig ved 16 2/s perioder fra 213 til
256 kV.
Hvorfor da vælge et system med saa lavt
periodetal?
Det er uten tvil billigere og enklere at op
stille Synkronmotorer eller opdelte drosselspoler
end at omforme den samlede energi til et bruk
bart periodetal og endda maatte anordne kom
pensering.
2. Indtil der er gjort omveltende opfindelser der
muliggjør direkte omformning fra enfase til tre
fasestrøm og omvendt uten anvendelse av rote
rende maskiner, kan der bortsees fra enfase
systemet.
Systemet egner sig ikke for direkte anvendelse
og er omformning derfor nødvendig.
Desuten maa der anordnes kompensering, og
spændingsdifferancen mellem tomgang og fuldlast
er meget stor.
3. Eikestromsoverføringen byr uten tvil de største
fordele; men den maskinelle anordning er mest
usikker. Man maatte fordre en direkte omform
ning fra vekselstrøm til hoispændt likestrøm; men
seiv da maa der anordnes en seriekoblet maskin
sats for at omforme den høispændte likestrøm til
trefasestrøm.
De 2 sidste aars anstrengelser har tilsyne
ladende endnu ikke bragt nogen tilfredsstillende
løsning i dette spørsmaal.
Den naturlige begrænsning av kortslutnings
strømmen ved selvinduktion bortfalder, saa der
maatte konstrueres nye brytere der utkobler ved
den 3 a 4-dobbelte normalstrøm.
Endnu er trefasesystemet ved 50 perioder og anven
delse av synkronmotorer eller fordelte drosselspoler det
billigste system, og intet tyder paa at der nogensindc vil
gis en bedre løsning — muligens er den rigtige vei helt
at førebygge tomgang ved irefaseledningen.
ved de laveste temperaturer. De fundne resultater er
meget overrasTcende, og deres teoretiske tydning er
endnu ikke lykkedes. Problemet frembyr desuten en
egen interesse ved de, man kunde si, dramatiske omslag
i anskuelser, som har fundet sted, eftersom under
søkelserne skred frem.
En av den moderne fysiks største erobringer er de
metoder man nu har til at frembringe lave tempera
turer, og man har i rikt maal benyttet adgangen til
at utforske materiens egenskaper helt ned imot det
absolute nulpunkt. Resultater av den aller største
betydning for videnskapen er derved fundet, først og
fremst Nernsts varmeteorem (termodynamikens tredje
hovedsætning). En række undersøkelser, som her
kortelig skal refereres, angaar metallernes motstand
Man har allerede længe været opmerksom paa, at
temperaturkoefficienten for rene metallers elektriske
motstand er temmelig nær den samme som gasarternes
kV. kV.
De betræffende værdier er:
Fig. 7 .
207
1X11$ i15
310- „ (kV4 “32°
300- -30»
280 ™ , ’" - 280
26l> — fuld las ’™
w Likestrøm ftuHTSSr 2,,e
200- —1 -loo
U’r = 2lKV
UKestrSm tomgang
220- 1 —• =; —prr| 1 220
20(i- -200
180- ’m
ibo- -iw
lirt)- W -W
120 -L L120
161 25 50
»- (M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
