Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 15. september 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
Gen. El. Review 1918, side 499. The Electr. Journ. 1918,
side 145.
1920, No. 26
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
ning (f. eks. naar en automatisk strømbryter træder i
funktion), uten at der indtræder rundslag.
eller den normale hastighet sættes lavere paa grund
av den i dette tilfælde almindelig forlangte rusnings
prøve paa ca. 80 %. I særdeleshet ved generatorer for banedrift er faren
for rundslag større end ved andre maskiner paa grund
av at de oftere er utsat for sterke overbelastninger og
kortslutninger. Ved de høispændte likestrømbaner
har man hat store vanskeligheter at overvinde i den
retning. Et par interessante undersøkelser* desangaa
ende er gjort i Amerika, hvorved det har vist sig at
ved en pludselig overbelastning kan et rundslag ut
vikle sig paa den korte tid av 0,02 ä 0,04 sek. En
almindelig maksimalautomat klarer ikke at bryte strøm
men paa kortere tid end 0,1 ä 0,15 sek. og kan der
for ikke forhindre rundslag. Særskilt konstruerte
hurtigbrytende automater kan begynde at koble ind
motstand i strømkredsen paa noget kortere tid end
0,01 sek., og passende sikringer virker .paa endda
kortere tid, og kan derfor forebygge rundslag, hvis
samtidig isolerende skjærmer placeres omkring og
mellem maskinens børsteholdere. At søke at formindske
hastigheten i strømændringen ved hjælp av reaktans
spoler viser sig ikke at være økonomisk, idet spolerne
blir altfor store og kostbare, hvis de skal være til
nogen nævneværdig nytte. En anden tilsynelatende
meget effektiv metode er ogsaa blit utarbeidet i sam
menhæng med disse undersøkelser. Den bestaar i
kortslutning av ankerviklingen over tre slæperinger; et
hurtigvirkende maksimalrelæ bevirker kortslutning paa
noget kortere tid end 0,01 sek.; ved kortslutningen
mindsker lamelspændingen betragtelig og likeledes
maskinspændingen, endel gnistdannelse forekommer,
men rundslag indtræffer ikke.
For at forenkle undersøkelserne er det hensigts
mæssig at gjøre endel videre forutsætninger. Saaledes
kommer kun i betragtning maskiner med ankerdiameter
større end 1 m. Ankerviklingen forutsættes at være
en almindelig parallelkoblet sløifevikling med antal
strørakredser [c] lik antal poler (/>) og en vikling pr.
spole [na = 2nk , hvor na er det samlede antal ledere
eller spolesider og n* er lamel-tallet). Ved større
maskiner og almindelige spændinger er det nemlig
relativt sjelden at man behøver at gripe til to eller
flere viklinger pr. spole. Seriekobling, og i endnu
større grad serieparallelkobling, bør man efter min
erfaring anvende med forsigtighet paa grund av disse
viklingers ømfindtlighet overfor den stedse forekom
mende større eller mindre magnetiske usymmetri i
maskinens forskjellige deler. Ankerviklingen forutsættes
at være forsynet med et større antal utjevningsringer.
Endelig forutsættes at maskinen har det samme antal
kommuteringspoler som hovedpoler og at samtlige
polsko er like lange i aksial retning som ankerblikkene.
Spændingens indllydelse paa maskinens dimensio
nering fremgaar derav, at spændingen mellem 2 nabo
lameller ikke maa være saa stor at fare for »rundslag«
föreligger. Rundslag er som bekjendt en pludselig
kortslutning av ankerviklingen, der gir sig tilkjende
ved lysbuer mellem polbolterne og langs kommutatoren.
Rundslaget indledes i almindelighet av den ved store
overbelastninger opstaaende gnistdannelse paa børsterne,
og hvis spændingen mellem 2 lameller er tilstrækkelig
høi, blir disse gnister staaende mellem lamellerne,
følger med til næste polbolt og danner en sammen
hængende lysbue mellem polbolterne. Ofte opstaar
herved ikke større beskadigelser av maskinen end
brandflekker paa børsteholderne og i kanten av kom
mutatoren, og hvis kommutatorens overflate er uskadt
eller kun sværtet, kan maskinen uten videre benyttes,
I andre tilfælde, og specielt naar maskinspændingen
er høi og avstanden til de nærmeste jordede jerndele
smaa, saa at lysbuerne gaar over fra den ene pol til
jern, kan skaden bli betydelig. Ogsaa paa grund av
de eventuelt ubehagelige følger for maskinbetjeningen
er det av vigtighet for driften at maskinen dimensio
neres saaledes at rundslag undgaaes.
At dømme fra erfaringer ved utførte maskiner
synes spændingen mellem 2 nabolameller ikke at
burde overskride 28 —30 volt, hvilket ogsaa bekræftes
gjennem opgaver i litteraturen,** Tar man i betragt
ning at polbuen i gjennemsnit er 0,7 av poldelingen
(a =0,7) og at spændingen kun induceres i denne
del av viklingen, skulde den tillatte midlere lamel
spænding bli 20 volt; dette gjælder altsaa i tomgang
eller saafremt det ved belastning opstaaende ankerfelt
ikke virker deformerende paa hovedfeltet, saaledes
som tilfældet er ved kompenserte maskiner med kom
muteringsspoler og ved enankeromformere. Ved al
mindelige maskiner med kun kommuteringsspoler maa
derimot den tillatte midlere lamelspænding mindskes
yderligere ca. 20 % (ved normal kraftlinjetæthet), eller
til 16 volt for at den maksimale lamelspænding ikke
skal overstige 2g volt, av den grund at ankerreaktionen
forsterker hovedfeltet i den ene polkant. Ved maski
ner av liten effekt kan man tillate en maksimalværdi
av helt op til 40 å 50 volt.
Størrelsen av lamelspændingen og den derav av
hængige tilbøielighet til rundslag beror ikke alene paa
den ved fuld belastning i viklingen inducerte spænding
mellem 2 lameller, men ogsaa paa størrelsen av adker
feltet og den hastighet hvormed dette felt forandrer
sig ved belastningsforandringer. De av anker- og
kommuteringsfeltets forandringer inducerte spændinger
adderes nemlig undertiden til de av hovedfeltet indu
certe spændinger og kan saaledes foranledige høie
lokale lamelspændinger. Hertil bør der tas hensyn
ikke alene ved maskiner som normalt er bestemt for
variabel belastning (banedrift, valseverk o. 1.), men
ogsaa ved almindelige maskiner for konstant belast
ning (generatorer for belysning o. s. v.), thi man for
langer jo av en hvilkensomhelst maskine at den skal
taale et pludselig strømstøt og derpaa følgende avlast-
Isolationen mellem lamellerne spiller en viss rolle.
Den maa ikke være for tynd eller stikke op over la
mellernes kant. Det blir derfor mere og mere almin
delig at arbeide isolationen ned under lamellens kant,
isærdeleshet efter at man ved større hastigheter har
Arnold, Die Gleichstrommaschine 1907, I side 239, II
side 240. Hoock, E.T.Z. 1910, side 1267. Lamme,
A.I.E.E. Proc., sept. 1915.
214
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
