Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 15. september 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pn
v =
120
10 4000
25 1600
40 1000
vk • 60
/ ;, (I)
K vk x ’
faaes tilslut
e = LA
nk
Vk 60
n>: n n
Normalspændinger.
v £ volt
60 670
80 500 (Fortsættes).
og i betragtning av at maskinens periodetal v er
50 800
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 26, 1920
begyndt at anvende bløte grafitholdige børster for
derved mest mulig at mindske kommutatorens dimen
sioner. Ved at gjøre det derved opstaaede spor bre
dere utover og at overstryke bunden og siderne med
varraemotstandsdygtig lak, mindsker man i ikke liten
grad tilbøieligheten til rundslag. Selvfølgelig maa
sporet holdes godt rent for kulstøv fra børsterne.
Den midlere lamelspænding er saaledes kun av
hængig av nogen faa størrelser, som er let oversigt
lige. Vk kan under de givne forutsætninger ikke gjøres
større end 2500 cm. pr. sek. som omfatter lamel
bredde og isolation kan av mekaniske grunde ikke
gjøres vilkaarlig liten; isolationen bør ikke gjøres
mindre end 0,07 å 0,1 cm. og lamelbredden ikke
mindre end 0,4 cm., saaledes = 0,5 cm., ved større
kommutatorer gjerne noget mere. Hvis man tillåter
en midlere lamelspænding av = 1 6 volt, faar man
ved forskjellige periodetal følgende værdier paa den
spænding, som det under disse forutsætninger er mulig
at utføre;
Lamelspændingens betydning for maskinens dimen
sioner fremgaar av følgende ligninger. Hvis E er
maskinspændingen, rik lameltallet og p poltallet, er
den midlere lamelspænding «
Erstatter man her nk med lameldelingen i cm. og
kommutatorens periferihastighet Vk i cm. pr. sek. eller
hvor n er maskinens omdreiningstal pr. minut, faaes:
fremfor en normalisering paa grundlag av Y3, fordi
forslaget indeholder næsten likesaamange spændinger
for det materiel, hvor der kan bli tale om masseproduk
tion, og for de høiere spændingers vedkommende vil
en saadan massefabrikation ikke finde sted, saa heller
ikke her kan gjøres regning paa nogen besparelse.
Det forslag som er fremsat av dipl.ing. Lars Berg
i »Elektr.Tidsskr.« nr. 12 d.a. for normalisering av spæn
dingerne, ser paa grund av sine faa og jevne tal
meget tiltalende ut. Hvorvidt ogsaa dette vil være
tilfælde i praksis, tør jeg i den anledning anføre et
par bemerkninger om.
Forslaget tar for det første endnu mindre hensyn
til de utførte anlæg end professor Jacobsens forslag,
idet ikke engang de utstrakte 50 000 volts over
føringsanlæg er raedtat.
Hvad der især fæstet min opmerksomhet ved
ingeniør Bergs forslag var et spændingssprang fra
30,000 til 60,000 volt. Hvis man ansætter den be
sparelse som opnaaes ved de normaliserte apparater
til 15 % vil dette neppe utgjøre mere end 2 % av
de samlede overføringsomkostninger, da isolatorer,
kobber, master, grundavstaaelse, bygninger fremdeles
blir de samme som før. En spændingsforandring av
ikke mere end 5000 volt i et 3000 volts anlæg, vil
paa grund av forholdet mellem kobber- og porcelæns
prisen, kunne faa en langt større indflydelse paa an
lægsomkostningerne end den besparelse man opnaar
ved en saadan normalisering.
For det andet er spændingsforskjellen for stor,
saaledes at en hel del anlæg vil kunne utføres billi
gere, seiv om man beregnet en temmelig stor procent
besparelse ved normaliseringen. Dette indser vistnok
forslagstilleren seiv, da han av denne grund heller
ikke tør gi normalspændingerne tvangsmæssig gyldig
het. Jeg er imidlertid av den mening at normal
spændingerne bør være for alle nyanlæg og ikke for
de enkelte; derfor bør de ogsaa utstyres med saa
mange spændinger at alle faar godt av normaliserin
gen, og naar dette er opnaaet er det heller ingen
risiko at gi normalspændingerne en viss tvangsmæs
sig gyldighet. Herfrå er selvfølgelig undtat anlæg,
som av rent tekniske grunde maa arbeide med andre
spændinger.
En anden faktor som utvilsomt vil spille en større
rolle end den forannævnte, er driftspændingens nor
malisering ved de høiere spændinger. Denne faktor
er ikke let at beregne, men man kan ihvertfald gaa
ut fra, at størrelsen av en saadan transformatorstation,
som skal forbinde 2 eller flere kraftanlæg, vil dreie
sig om reserveaggregaternes størrelse, og man kan da let
komme op i 5 å 10 % av overføringsanlæggets kostende.
Det mindre antal spændinger i ingeniør Bergs for
slag vil ikke bevirke nogen orisreduktion av materiel
Av ingeniør Jac. Bøhle.
215
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
