Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 15. september 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1 920. No. ‘26
helt naturlig, naar man nærmere undersøker forholdet.
Kalder vi hovedspændingen for E, motstanden i R Y
for 2 a, motstanden i i?2 for gog induktansen i in
duktionsspolen for b, saa faar vi for hovedstrømmen /
talt nul. Her er imidlertid baade solvarme og strøm
varme fra ledningen størst og de største termiske
spændinger ved pludselige regnskyl vil optræ her.
Ved hængeisolatorer er som bekjendt den elek
triske paakjending langt større nærmest ledningen og
mindst for det øverste led. Ikke desto mindre er det
det øverste led der som oftest ødelægges først. Dette
forklares ved at det øverste led danner baade en
parasol og paraply for de øvrige led og derved seiv
maa ta broderparten av opvarmningen og avkjølingen.
y
Det kan derfor være av den største betydning
for vore kraftovertøringer at isolatorernes termiske
motstandsdygtighet ofres mere opmerksomhet ved an
skaffelsen end hittil oftest har været tilfældet.
/. c H.
En eiendommelig-het ved parallel-
kobling- av ohmsk motstand
og- selvinduktion.
Ved parallelkobling av en ohmsk motstand og en
induktionsspole kan der under visse betingelser opstaa
en eiendommelighet som er litet kjendt. Efter E. B.
Browti skal derfor nedenfor gjengis en artikel i Elec
trician for 26. dec. 1919 om dette emne.
Ved vanlig minimumsberegning gir det for I et mini
mum ved
g = — a+Va*-l-b 2
hvilket svarer til følgende værdi av Zmin
Har man en ganske normal kobling som vist i
fig. r med en konstant ohmsk motstand R1 og en
induktionsspole Z, hvilken sidste er parallelkoblet med
T — a
’’min 2uE 1/ .—,—
’ b2 -}- a
Den største procentuelle forskjel mellem /og Zmin faaes
ved en værdi av h = ca. eller naar impedancen
er ca. 1,25 X Rx . Im-in faaes ved en værdi av
R2=x, 18 R 1 .
Forholdet blir indlysende ved at sætte op spæn
dingstrianglet som vist i fig. 3 og 4. Fig. 3 angir
spændingsfordeling uten motstanden R.2 (o: R 2 — co).
en anden regulerbar ohmsk motstand R„ forsynet med
en bryter saa den helt kan utkobles, saa skulde man
efter alraindelig praktisk skjøn vente at hovedslrøm
men Ix vilde stige naar Z* 2 indkobles, idet den til
syneladende motstand sænkes.
Det viser sig imidlertid at det motsatte er tilfælde
inden visse grænser i forholdet mellem induktans og
ohmsk motstand.
Naar linjespændingen holdes konstant, hvilket er for
utsætningen for det hele, saa vil ved indkobling av
R2 faseforskyvningen mellem de to ledningsled for
mindskes og saavel V2 som V1 avta (knfr. fig. 4).
Da R j er helt fri for induktion, vil V1 være i fase
med / og størrelsen av V1 være et maal for hoved
strommens størrelse ( V1 =/X Rx )-
Det samme resultat kan naaes ved at erstatte in-
med en tilsvarende kapacitet. Fig. 2
viser et utført taleksempel, hvor kurven begynder med
motstanden R2 utkoblet. [R2 = co). Det sees her
tydelig hvorledes strømstyrken synker ved synkende
motstand indtil et bestemt minimum og derefter atter
stiger indtil den for R 2 ~ o naar sit maksimum.
J. c. 11.
Hvor forbløffende end dette kan synes er det dog
rf™r E7t
Fig. 2.
/ Z 3 v S d, 7 8 9 /o //
Fig. i.
Fig- 3 og 4
218
" pi—pr—p—i—1111/
i /
:r> o , S
y v
7
<5 !—— — :
s L—J— —— J- L__i L
o
i ©—i i (3) 1
nwvyvww
// £
y y
X X V, /
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
