- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 33. Aarg. 1920 /
217

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 15. september 1920 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 26, 1920 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Ekstra elektrisk paakjending* av
avspændingsisolatorer.
Kapaciteten mellem leder og jord pr. meter
længde er
c _ 0.0388 2
Den kjendle amerikanske isolatorexpert W. D. A.
Peaslee gjør i El. World april 1920 opmerksom paa
et hittil upaaagtet fænomen som forklarer den kjendte
sak, at avspændingsisolatorer er mere utsat for øde
læggelse end andre. Det er jo almindelig at forsyne
isolatorkjæderne for avspænding med et eller flere
ekstra led, idet erfaringen har vist at disse steder er
de vanligste feilkilder.
a
1609 log-
hvor b er avstanden mellem ledningerne og a led
ningsradius.
Herav utregnes C — 8,88 X io~ 6 mF og er av
samme værdi for strømsløifen, idet kapacitetsforholdene
her er de samme. Vi har altsaa:
Peaslee fremholder at dette ikke skyldes den meka
niske paakjending, men har sin aarsak i at den strøm
førende ledning ved disse steder er ført i en større
eller mindre strømsløife som forhøier selvinduktionen
paa dette sted og ved høifrekvente bølger gir anled
ning til betragtelige overspændinger.
Z = 88,6 X io~ 6 mH
Lj — 833 X 1o “ 6 mH.
C — C, — 8,88 X to ~ 6 tnF.
Efter en utredning av Cohen (Publikation 114, 1909,
Bureau of Standards) er forholdet mellem den ind
kommende, reflekterte og videreførte bølge uttrykt
ved formlen:
A. +A, \l! LC C, j
hvilket utregnet gir
A/ Aj
Har vi for eksempel som i fig. et vanligt avspæn
dingspunkt, hvor kjæderne danner en vinkel paa 120°
og et ledningstversnit paa ca. 50 mm. 2 med en avstand
mellem lederne paa ,ca. 2 m., saa vil for den vanlige
driftsstrøm ikke i dette tilfælde opstaa nogen merkbar
drosselvirkning.
Dette siger saaledes at vi til den almindelige
driftsspændingspaakjending faar tillagt 179 procent av
enhver høifrekvent spænding, som kommer langs led
ningen. Som yderligere forværrende forhold kommer
desuten at ledningsbefæstigelsen ved isolationen oftest
bestaar i en jernklamp som omslutter ledningen
og derfor end yderligere forhøier induktancen paa
dette sted.
For høifrekvente strømme derimot vil overgangs
punktet øve en ganske sterk reflekterende virkning.
Der vil paa dette sted opstaa en staaende bølge med
sin top like ved reflektionspunktet. Vandrebølgen
kan ha sin aarsak i en spænding mellem vedkom
mende leder og jord eller mellem lederen og en av
de andre eller flere av de andre ledere. For selve
forløpets art er dette uten betydning. For at bedømme
overspændingens høide ved et enkelt eksempel skal
der forutsættes at bølgen kun leper langs den ene
ledning.
Man kan derfor ikke være forsigtig nok i valget
avspændingsisolatorer, særlig av leddet nærmest led
ningen, hvilket sidste som bekjendt altid blir sterkest
paakjendt.

*


I denne forbindelse kan det være av interesse at
nævne at prof, Ryan gjennem aarelange og omfat
tende forsøk ved Leland Stanford Junior University
er kommet til det resultat at den vigtigste faktor ved
isolatorers alderdomsvakheter er at søke i de stadige
og sterke temperaturændringer som de er utsat for.
I [L
Som bekjendt er reflektionen avhængig av 1/ —.
Kalder vi for den ubrudte ledning induktion og kapa
citet for Z og C og for strømsløifen Z7 og Cn alt
regnet pr. meter længde, saa faar vi for nævnte strøm
sløife paa en tredjedels cirkelbue og 1,5 m. radius
ved ulregning efter Maxwells og Kirchoffs formler
Z7 = 833 X 10 ~ 6 ?nH. pr. m.
Det skulde saaledes være av større betydning at
ha en isolator hvis masse er av den rette konsistens
end at den ydre utformning i elektrisk henseende er
mest mulig fuldkommen.
Induktancen for en vanlig ret ledning ved en
vandrebølge er Z=/(| — 2 log er), hvor /er led
ningslængden, r lederens radius og Z selvinduktions
koefficienten uttrykt i CM [CM — millihenry X io~ 6).
I nærværende eksempel Z — 88,6 X 10
Vore hjeralige erfaringer kan ogsaa siges at be
styrke dette, idet alderdomsfænomenerne hos os mest
gir sig tilkjende ved ridser og sprækker i selve iso
latorhodet, delvis ovenfor bændsletraaden hvor baade
den elektriske som mekaniske paakjending er praktisk
217
A

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:54:18 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1920/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free