Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 25. september 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
v hi i mm.
25 16,0
40 12,6
5° IL3
60 10,3
80 9,0
1920, No. 27
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
som er større jo hurtigere strømvendingen foregaar,
og av en saadan retning, at den sinker strømmens
forandring, saaledes at ved slutten av kortslutningen
strømmen i spolen, der kanske vedvarende har sin
oprindelige retning, pludselig blir avbrudt og derved
foraarsaker gnistdannelse. Hvis denne spænding deri
mot i hvert moment ophæves av en anden av et ydre
felt i motsat retning inducert spænding, skulde den
resulterende spænding i den kortsluttede spole være
nær nul, og strømvendingen saaledes bestemraes av
motstanden i bøisteflaten og finde sted med en hastig
het som er praktisk talt konstant.
tator i 2 eller flere deler, hver forsynet med et par
koniske ringer. Jo længere lamellerne er, desto større
er den ved opvarmningen foraarsakede utvidelse, som
maa optas av isolationen, og desto lettere blir kom
mutatorens overflate ujevn naar maskinen opvarmes.
Uten at gaa nærmere ind paa spørsmaalet om
ankerviklingens opvarmning, da de ved denne bereg
ning anvendte konstanter er basert paa værdier fundet
ved prøver som i høi grad beror paa ankerets kon
struktion og ventilation, skal kun nævnes at i det
store og hele er ankerviklingens temperaturstigning
proportional med ASXs, hvor AS er antallet ampére
som gaar igjennem ankerviklingen pr. cm, av omkred
sen og s er strømtætheten i ledningerne. For en god
utnyttelse av materiellet bør AS vælges saa høit som
tilladelig med henblik paa kommuteringen; s derimot
kan ikke gjøres vilkaarlig liten. Nutebredden er nem
lig begrænset av induktionen i tænderne, som ikke
bør overstige 20000 å 22 000, hvis man vil undgaa
tillægstap i lederne, og nutedybden er begrænset av
de ved kommuteringen opstaaede hvirvelstrømtap i
lederne. Hvad de sidstnævnte tap angaar saa findes
en kritisk værdi for lederens høide, utover hvilken
tåpene stiger hurtigere end avkjølingsflaten øker, hvor
for det ikke er økonomisk at overskride denne værdi,
forsaavidt man da ikke vil gripe til saadanne midler
som at anvende kabel istedetfor ledninger av massivt
kobber. Ved 2 ledere over hinanden i nuten er den
kritiske høide hi ved almindelig forekornmende nute-
La os anta at strømvendingen sker fuldstændig og
med konstant hastighet i den tid spolen er kortsluttet.
Da er reaktansspændingen konstant og likeledes det
ydre felt som skal inducere den motvirkende spænding,
og begge kan beregnes paa enkel maate. Anta igjen
at strømvendingen i virkeligheten ikke finder sted med
konstant hastighet, men paa ubekjendt vis, og at det
ydre felt for enkelthets skyld beregnedes saaledes som
om strømændringens hastighet var konstant, da vilde
ikke hele reaktansspændingen kompenseres, men i visse
momenter vilde en spænding bli igjen i den kortslut
tede spole, som vilde bevirke strømme i spole og
børste, og kunne foranledige gnistdannelse. I praksis
har det vist sig, at hvis reaktansspændingen ikke er
for stor, blir heller ikke disse restspændinger saa store
at der optrær gnistdannelse. Desuten bør det merkes,
at seiv om man med stor nøiagtighet kan beregne en
stor reaktansspændings forløp og indrette kommuterings
feltet derefter, saa kan dog ikke luftgapet og maski
nens mekaniske utførelse forøvrig gjøres med saadan
præcision, at det beregnede ydre felt virkelig under
alle omstændigheter opnaaes. En liten forandring i
luftgapet (f. eks. paa grund av slitning av lagrene)
eller magnetiske ujevnheter i godset e. 1. vikle da bety,
at store restspændinger opstaar i den kortsluttede spole,
og maskinen blev yderst følsom og driftssikkerheten
derved mindre. Det er derfor vel anbragt i praksis
at anvende nævnte betragtningsmaate ved beregning
av kommuteringsfeltet.
80
dimensioner ca. mm.*, eller ved forskjellige
V v
periodetal;
At holde sig indenfor disse grænser er i aljnin
delighet ikke vanskelig, hvis ankerviklingen er godt
ventilert. Naar børsten dækker flere lameller, finder strøm
forandring sted i flere ved siden av hverandre liggende
spoler. De spolesider som ligger i samme nute om-
I den tid som en spole er kortsluttet av en børste
foregaar kommuteringen i spolen fra en viss værdi i
den ene retning, som strømmen hadde da kortslutnin
gen begyndte, til samme værdi i motsat retning, som
strømmen maa ha naar kortslutningen er forbi. Naar
denne kommutering foregaar meget langsomt, bestem
mes strømfordelingen under børsten kun av børstens
overgangsmotstandtil begge de lameller som den berører,
og følgen blir, at strømforandringen i spolen finder sted
med praktisk talt konstant hastighet, da förändringen
i overgangsmotstanden sker med konstant hastighet.
Strømforandringen blir desuten mere konstant, jo større
børstens overgangsmotstand er i forhold til motstanden
i spolen.
Ved strømforandringen forandrer ogsaa det mag
netiske felt sig omkring hver spole, og i spolen indu
ceres av den grund en spænding (reaktansspænding),
fattes i et og samme felt (se fig. 2), og nogen nævne
værdig indvirkning av lederne i en nute paa lederne
i en anden nute findes ikke. Derfor behøver man kun
at ta i belragtning en viss nute; i denne passerer en
konstant strøm gjennem lederne og der opstaar et felt,
Lindstrøm, Tekn. Tidsskr. avd. Elektr. 1915, side 125.
Dreyfus, Arch f. Elektr., bind 3, side 307, bind 4, side 5.
Fig. 2
222
t-— V>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
