Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 15. oktober 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
reaktiv kVA ved sek.st. prop. Iwl o; prop. eg
avgit kW ved sek.st. prop. Iw 0: prop. ce
Et spændingsdiagram er fremstillet i fig. 2, hvor
1920, No. 29
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
forsvinde paa klicheerne, hvorfor diagrammerne ikke
er blit saa tydelige som ønskelig.)
Er Ex primærspændingen og E2 sekundærspændingen,
saa har vi:
Betragtes nu de forskjellige spændingstapskompo
nenter, fremgaar følgende; ab og bc er prop. Ic og
kan derfor tilnærmet sættes konstant ved varierende
belastning, ce —Iw z og eg — Iwl z varierer deri
mot med belastningen, for en bestemt linje prop. hen
holdsvis Iw og Iwl. Antas nu videre sekundærspæn
dingen E2 konstant, saa blir:
Følgelig kjin man, ved passende valg av maalestok,
langs ce avsætte en kW-skala og langs eg en skala
for reaktiv kVA. Dette er gjort i fig. 3, hvor dia
grammet i fig. 2 er optegnet paany, kun med nyt
aksekors. Dermed har diagrammet faat en meget
hensigtsraæssig form for det bruk det her gjælder, idet
man f. eks. direkte kan avlæse hvilken fasekompensa
torydelse som ved den valgte sekundærspænding og
en vilkaarlig valgt belastning gir en bestemt, vilkaar
lig valgt primærspænding.
Eks. (se fig. 3). En belastning paa 50 000 kW i
undersationen ved cos <cp = 0,8 fremkalder i fjernled
ningen et spændingsfald paa 22,8 % av sek.sp. Til
føres der nu i understationen 25000 kVA, saa for
andres spændingstapet til 12,5 °/o av sek.sp. (se pkt.
m). I praksis er dog tilførsel av denne kapacitive
ydelse altid forbundet med et visst tap i fasekompen
satorerne, hvorfor man i virkeligheten ikke vil komme
til pkt. m, men til pkt, n med 12,8 % spændingstap.
Effekttapet i fasekompensatorerne sammensætter sig av
tomgangstap -j- et tillæg voksende med belastningen.
Ved forhaandsberegninger, hvor man ikke kjender
aggregatstørrelser etc., kan man dog regne tapet i lAv
prop. avgit kVA. Væsentlig feilagtig vil dette kun bli
ved ganske liten ydelse, men da har det som regel
til gjengjæld mindre interesse at kjende energitapet
nøiagtig.
I diagrammet er desuten avsat retningen og størrelsen
av de forskjellige strømkomponenter. Alle spændinger
fremkommer med rigtig fase, hvorfor man av diagram
met kan utta saavel primær som sekundær faseforskyv
ning, i fig. 2 betegnet med henholdsvis (p l og cp 2 .
(Skissen var tegnet paa millimeterpapir, og jeg var
desværre ikke opmerksom paa, at dettes linjering vilde
For fasekompensatorens virkning som spændings
regulator faar forøvrig, som det sees, tapet i maski
nerne liten betydning; derimot spiller dette en adskil-
oa — E2
r
ab = Ic • —
2
x
bc — Ic • —
2
cd = Iw • r
de = Iw • x
ef — Iwl • r
fg — Iwl • x
og =op = E1
238
o1*: q 9 ~
Oi> ö o o
8V a o å
m al S o
I i 10000 *v/^
£’sj*
£1 =E2 + SP-taP =
(X T" \
—f-j— 1 -f- Iw {r—jx) -|- Iwl[x jr)
0/
e
f iso% hv Ea
P\ _ o
/i°z I
%i/ jj^’
-t micuj. O.l <®T l / / — imaq
\ I
f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
