Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 15. oktober 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reaktans .27 =62 —
Kapacitet — 5 MF/fase
kW Iw
kVA /
1000
eller ved 3-frase
V^c-E2
I ooo
istedetfor Ic, hvorved kVA-skalaen kan benyttes.
foooo V
(>0000 1/
Motstand ohm/fase
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 29, 1920
vil de efterfølgende beregninger bli knyttet til bestemte
overføringslængder og energimængder.
lig større rolle ved beregningen av den formindskelse
av energitapet i overføringen som kan opnaaes ved
fasekompensering. Der skal beregnes en overføring paa 150 km., en
længde som noget nær vil svare til avstanden fra
nogen av vore vigtigste storanlæg til de formentlige
forbrukscentra. Videre forutsættes en spænding paa
approximativt 150000 volt og en maksimal belastning
pr. linje paa 75000 kW. Faseforskyvningen i de fra
sekundærstationen utgaaende linjer antas at tilsvare
cos<p 2 = o,8. Ledningstversnittet sættes til 3X240
mm. 2 kobber.
Ogsaa primær og sekundær faseforskyvning kan
tas ut av diagrammet i fig. 3 uten optegning av strøm
vektorerne fra det oprindelige diagram, fig. 2. At den
sekundære faseforskyvning er lik vinkelen mellem vek
toren fra c til vedkommende punkt og ordinataksen
er jo uten videre klart, fordi denne vinkels cosinus
er lik
En saadan linje vil omtrent ha følgende konstanter:
At man ogsaa kan finde primær faseforskyvning ind
sees naar man iagttar at henført til det nye aksesystem
[c som origo, ce som ordinatakse) er diagrammet strøm
diagram; derimot henført til det gamle aksekors (origo
i <7, ordinatakse i spændingsskalaens retning) er dia
grammet spændingsdiagram. Dreies spændingsdiagram
mets akser vinkelen a (fig. 3), saa begge diagramraers
akser faar samme retning, indtar spændingsvektorerne
rigtig retning i forhold til strømvektorerne, og fase
forskyvningen kan maales (se f. eks. 99 i fig. 3). Kun
maa man herunder være opmerksom paa at vektoren
for ladestrømmen maa forøkes (eller forrnindskes) i
samme forhold som de øvrige strømvektorer. Lettest
sker dette ved at man avsætter
Som regel kan man vistnok anta, at sekundær
stationens sekundærspænding er for høi til maskin
spænding for fasekorapensatorerne. Disses ydelse maa
derfor optransformeres. Dette kan ske ved indlægning
av en tredje vikling i hovedtransformatorerne som
skematisk vist i fig. 4. Her kan f. eks. 150000 volts
viklingen være beregnet for 20oookVA ved cos99 =1,
10000 V-viklingen for 15000 kVA ved cos
og 60 000 V-viklingen for den vektoriale sum av
disse, eller 25000 kVA ved 00599=8. Denne
ordning vil vistnok ofte være den billigste hvor
fasekorapensatorerne er forutsat allerede ved planlæg
gelsen av stationen. Der kan imidlertid være to grunde
til ikke at vælge denne metode. Hvor belastningen
I forannævnte eksempel faaes saaledes uten fase
kompensator (ved 50000 kW og cos(p 2 =0,8) en
primær faseforskyvning <p 1 hvor cosy? 1 = 0,898. Ved
tilførsel av 25000 kVA kapacitiv fasekorapensator
ydelse forandres cos 99 2 til — 0,972 og cos <p l
til = 0,999.
Der er hittil kun tat hensyn til spændingstapet i
selve fjernledningen. Denne vil imidlertid altid saavel
i primærstationen som i sekundærstationen være for
bundet med transformatorer med en betydelig reaktans.
Spændingstapet i transformatorrerne adderer sig til
spændingstapet i fjernledningen, og da transformato
rernes impedans er adskillig mere induktiv end linjens,
vil fasekorapensatorerne vise sig endnu mere virksomme
som spændingsregulator, naar linje og transformator
betragtes underett, end naar linjen betragtes alene. Jo
oc
større forholdet — er, jo mere nærmer nemlig spæn
dingsskalaens retning sig til kVA-aksens retning, og
jo større blir förändringen i spændingsfald for en given
forandring i fasekompensatorydelse. først litt efter litt naar op til en betydelig høide,
hvilket jo ofte vil være tilfældet hvor det gjælder
almindelig elektricitetsforsyning, vil overføringen kanske
i flere aar kunne benyttes uten fasekompensator, og i
hele denne tid vilde de dyrere transformatorer repræ
sentere en død kapital. Dertil kommer, at man ved
For bedømmelsen av den økonomiske side ved et
fasekompenseringsanlæg er foruten spændingstapet og
saa energitapet, eventuel besparelse i generator- og
transformatorkapacitet etc. av betydning. For at faa
et indtryk av hvad som kan opnaaes i denne retning,
239
§ S
ri
•< £
C t/|
”"a. o s-
’j i < ?
< g5
Fjcf *f
{ /SOOOO t/
&0000 u
v~x
TGOOOOi/
F/9 S ipöcoo*
llf’
d
<
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
