Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 15. oktober 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Forts.)
Vore elektricitetsverkers tarifsystemer.
En kortere oversigt.
Av ingeniør £, Kraabel-Jørstad.
kraftens produktionsomkostninger.
Disse kan som bekjendt opdeles i tre deler:
1920, No. 29
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
denne transformeringsmetode ved valg av aggregat
størrelse for fasekorapensator-maskiner vil være avhæn
gig av transformatorstørrelsen samt at man paa for
haand maa bestemme sig for hvor langt kompenserin
gen skal drives.
skematisk vist i fig. 5. Disse transformatorer bør i
saa fald tilknyttes sekundærstationens sekundære samle
skinner, hvorved de blir betydelig billigere samtidig
som fasekompensatorydelsen ogsaa kommer sekundær
stationens hovedtransforraatorer tilgode og reducerer
disses kVA-ydelse, spændings- og energitap. 1 det
følgende forutsættes et koblingsskema i likhet med fig. 5.
Disse ulemper undgaar man ved at transformere
op faseregulatorydelsen i egne transformatorer, som
anlæg en meget stor rolle, mens de ofte er forholdsvis
smaa ved vandkraftanlæg,
Med stor interesse har jeg læst den sidste tids
diskussioner vedrørende det vigtige tarifspørsmaal og
tror at denne sak bør tillægges meget stor betydning
ogsaa for os bygningsingeniører, idet jo en heldig løs
ning av dette vanskelige spørmaal er av den mest ind
gripende betydning for vore kraftanlægs bedste ut
nyttelse og rentabilitet. Spørsmaalet er vel derfor
ikke mindst vigtig ved vore kraftanlægs projektering,
idet jo den paaregnelige utnyttelsestid pr. aar i høi
grad er avhængig av det anvendte tarifsystem.
2. Effektforbrukets kostende, det vil si de omkost
ninger, hvormed abonnentens kW-forbruk belaster an
lægget.
3. Omkostninger som staar i forbindelse med
abonnentens tilknytning til anlægget saasom maalere
og deres avlæsning, bokførsel, indkassering m.m.,
hvilke utgifter inden visse grænser er uavhængige av
abonnentens forbruk og har i det hele tat forholdsvis
mindre interesse.
Her i landet har som bekjendt mange ment, at
vi har saa meget av relativ billig elektrisk kraft, at
man ikke behøvet at spare paa den, og dette har
vistnok j— ihvertfald tidligere — til en viss grad
været rigtig. Paa den anden side kan man vel ikke
være i tvil om, at særlig de anlæg, som utbygges
under det nuværende ekstraordinært høie prisnivaa,
bør amortiseres hurtigst mulig, hvorfor de aarlige ut
gifter pr. kW blir store. Dette foraarsaker atter, som
saa ofte nævnt, at kraftforbruket gaar ned til det
strengt nødvendige, hvorved vedkommende anlægs
effekt blir liten og salgsprisen pr. kW meget høi.
Ved et rent vandkraftanlæg er effektforbrukets
kostende av den største betydning og vel i de fleste
tilfælder avgjørende for salgprisen. I motsætning til
abonnentens energiforbruk, som jo er et konstant
begrep er derimot aarets effektforbruk raeget variabelt.
Da anlægget imidlertid maa være baseret paa den
største optrædende belastning blir i almindelighet
abonnentens maksimale effektforbruk benyttet i de
tariffer, hvor man gaar utefra effektforbruket.
Her maa man dog være opmerksom paa at for
forbrukeren spiller energiforbruket hovedrollen, idet
denne kun har interesse av at betale for kraften i den
utstrækning den kan utnyttes av ham, mens kraftleve
randøren i motsætning hertil helst ser, at kraftprisen
utregnes hovedsagelig efter det maksimale effektbeløp
som konsumenten benytter. Samtidig er han dog —
inden visse grænser — ogsaa interessert i, at kraft
prisen er forholdsvis lav, idet dette muliggjør kraftens
større anvendelse, hvilket atter øker anlæggets belast
ningsfaktor under forutsætning av at anlægget endnu
ikke er helt utnyttet.
Dette er selvfølgelig ikke i nogens interesser; fra
et nationalekonomisk standpunkt bør saaledes flest
mulig faa adgang til den billigst mulige kraft, og i
særlig grad er vel dette tilfældet i disse tider hvor
kraft- og brændselsspørsmaalet er saa aktuelt. Stand
punktet falder forøvrig sammen med forbrukernes in
teresser, mens kraftleverandøren i de fleste tilfælder
maa kræve, at anlægget bærer sine egne utgifter og
helst gir noget overskud. Dette standpunkt bør vist
nok gjælde rent generelt — ikke bare for private,
men ogsaa for kommunale og offentlige anlæg, hvis
man da ikke av nationaløkonomiske grunde foretræk
ker at lægge endel av saadanne anlægs utgifter over
i beskatningen. Dette bør man dog i de færreste
tilfælder gjøre ved beregning av kraftprisen, som jo
i høi grad vil bli avhængig av
Jeg skal forøvrig her ikke opta pladsen med gjen
tagelser fra tidligere artikler, men kun av hensyn til
oversigten gi en kortfattet sammenstilling av de al
mindeligst forekommende og diskuterte tarifer. For
holdene er imidlertid saa uensartede, at det ikke er
mulig at opstille nogen rent generel regel her; jeg
vil derfor i det efterfølgende undersøke spørsmaalet
litt nærmere under forutsætning av, at kraften leveres
fra et nyt, endnu ikke helt utnyttet kommunalt eller
offentlig anlæg. Dette tilfælde er vel nemlig almin
deligst förtiden og har derfor størst interesse for os
bygningsingeniører ved en nærmere undersøkelse av
anlæggets rentabilitet under projekteringen.
i. Energiforbrukets kostende, det vil si omkostnin
gerne for de antal kW-timer som anvendes pr. aar.
Disse omkostninger spiller fortiden ved varmekraft-
240
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
