Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 6. november 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 31, 1920
være en dyr historie. Foruten de tekniske hensyn
spiller ogsaa hensynet til den av fjernledningerne be
slaglagte grund en betydelig rolle. Anlæg (eller an
lægsgrupper) av storhetsgraden 200000 —400000 kW
vil jo med en overføringsevne pr. linje paa 25 000 kW
seiv med to linjer pr. masterække kræve en »gate
bredde« paa 100—200 m. Bare dette er en mægtig
faktor som trækker i retning av den størst mulige
indskrænkning av masterækkeantallet, specielt under
vore naturforhold.
onen skulde holdes konstant, maatte nemlig generator
spænding (reducert til høispændingside) varieres fra
164 500 volt ved fuldlast (se rubrik 4, tabel 2) til ca.
10x000 volt ved tomgang (nemlig sekundærspænding
103 400 — avlæst i rubrik 6., tabel 2 — minus den
kapacitive spændings forhøielse ved tomgang), en spæn
dingsvariation paa ca. 24% til hver side av middel
spændingen. Skulde desuten spændingen i understati
onen opkompounderes ved belastning, maatte genera
torspændingen varieres med henimot 60 % av
middelspændingen, en drifttilstand som jo er absolut
umulig, specielt naar man har et utstrakt net med
understationer i forskjellige avstande fra kraftstationen.
Med hensyn til spørsmaalet om hvor langt det
lønner sig at drive fasekompenseringen, kan dette for
vore overføringslængder vistnok generelt besvares der
hen, at det for en given linje kun lønner sig at gaa
saa langt som spændingsreguleringen gjør det nødvendig.
Forholdet lar sig ikke utbedre ved øket ledertvær
snit for fjernledningen, da den væsentligste kilde til
spændingstapet, linjens og transformatorenes reaktans,
derved næsten ikke forandres. Valget staar altsaa
ikke mellem et større tversnit uten og et mindre tversnit
med fasekompensator. Den eneste maate hvorpaa der
kan overføres en effekt som her forutsat — 75 000
kW ved cos 99 = 0,8 — uten fasekompensering, er at
dele linjen op i flere linjer. Problemet stiller sig med
andre ord slik:
Av rubrik 18 i tabel 2 sees, at i det her bereg
nede eksempel er den maksimalt opnaaelige energi
besparelse næsten allerede naadd ved en fasekompen
satorydelse paa 30 000 kVA, og rubrikerne 19 og 20
i samme tabel viser at minimum maskin- og transfor
matorkapacitet for hele anlægget ogsaa er naadd ved
denne ydelse.
Dermed er det git at fasekompenseringen vil være
indskrænket til storanlæggene; for anlæg med liten
eller moderat ydelse vil den være uten interesse. Ved
en 150 km. overføring med 25 000 kW pr. linje vil
energibesparelsen som kan opnaaes ved fasekompen
sering være minimal og den formindskelse som indtrær
i generator- og transformatorkapacitet vil ikke paa
langt nær motsvare den installerte fasekompensator
kapacitet. For en saadan linje vil det altsaa ikke
lønne sig at benytte fasekompensatorer med mindre
man skulde finde at spændingsreguleringen paa genera
torene ogsaa ved denne overførig blir for stor (den
vil dreie sig om ca. 20 % f- den ev. opkompounde
ring av spændingen i understationen).
Et litet antal linjer av stort tversnit med fasekom
pensering eller et meget større anial linjer av mindre
tversnit uten fasekompensering. Det samlede ledertver
snit av alle linjer blir ved samme procentuale effekt
tap større i sidste tilfælde end i første. Beregninger
for en serie av tversnit og en serie av effektmængder
pr. linje viser, at man ialfald vanskelig kommer over
ca. 25 000 kW pr, linje uten fasekompensering. Seiv
med denne effekt vil man maatte forutsætte en spæn
dingsregulering inden meget vide grænser paa genera
torerne.
Hvad en flerdobling av fjernledningsantallet betyr
i økonomisk henseende, kan kun avgjøres efter ind
gaaende undersøkelse av en række forskjellige fakto
rer; foruten kraftledningspriser maa der ogsaa tas
hensyn til apparatanlæg i kraftstationen og under
stationer, til den hurtighet hvormed kraftkonsumet kan
antas at vokse samt i væsentlig grad til forbruksom
raadernes størrelse og indbyrdes beliggenhet, ikke bare
avstanden fra kraftstationen; hvis kraftfordelingen be
tinger, at der allerede i kort avstand fra denne sker
en opdeling av linjerne langs en række forskjellige
tracéer, vil der være mange ting som taler for at føre
alle linjer helt frem til kraftstationen istedetfor at grene
dem av fra et færre antal større stamlinjer.
De forholdsvis smaa energimængder som kan over
føres pr. linje uten fasekompensering betinger tversnit
for hvilke 150000 V ligger langt over koronagrænsen
hvis der benyttes kobber. Konsekvensen herav er
altsaa at aluminium- eller aluminiumstaal- kabel næsten
vilde faa monopol som ledningsmateriale. Et spørs
rnaal er det imidlertid om man ikke ved en nærmere
undersøkelse vilde komme til en anden slutning, nem
lig at uten fasekompensatorer er 150000 V en for
høi spænding for vore kraftoverføringer.
Den ubelastede, overmagnetiserte synkronmotor er
ikke det eneste middel man har til forbedring av
effektfaktoren ved fjernledninger.
Det normale vil dog utvilsomt bli at storanlægge
nes primære høispændingsnet ikke viser nogen sterk
förgrening. Undtat de større byer vil nemlig en
spænding som 150000 V som regel være for høi for
direkte overgang til fordelingshøispænding. Og maa
man først benytte en mellemspænding, vil denne kunne
vælges saapas høi, at den er tilstrækkelig for forsyning
av ganske betragtelige omraader (60 000 V). Ue
enkelte hovedtransformatorstationer vil derfor bli me
get store.
En almindelig, belastet synkronmotor kan saa
ledes til en viss grad benyttes som fasekompensator.
Allerede det al en saadan motor normalt arbeider ved
cos 99 = x er jo en fordel fremfor induktionsmotoren.
Men hvis en synkronraotor dimensioneres for 25 %
større kVA-ydelse end nødvendig for belastningen, saa
vil den ved fuldlast kunne arbeide med 00599 = 0,8
kapacitiv, og saaledes ved et tillæg paa langt mindre
end 25 % paa prisen bringes til at overta en kapa
citiv kVA-ydelse paa 75 % av sit kW-forbruk. At en
abonnent kunde se sin fordel i at anskaffe en saadan
for stor motor har elektricitetsverket flere midler til at
opnaa, f. eks. kunde der benyttes en tarif som foruten
Hvis nu forholdet er det, at kraftfordelingen til
låter benyttelse av kun en eller to tracéer for den
største del av overføringslængden, vil en forøkelse av
linjetallet til det mangedobbelte utvilsomt vise sig at
255
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
