Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
skridt videre. J0h. A. Haga.
No. 33, 1920 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
man allerede i princippet har bestemt sig for radio
telefon som erstatning for en delvis helt utilstrækkelig
traadtelefonforbindelse. Stations- resp. antenneeffekter
agtes valgt saa sterke at man foruten linjerettet tele
fonförbindelse ogsaa til en viss grad kan opnaa ren
radiotelefonforbindelse gjennem rummet.
Under montage av kraftledningen kan vedkom
mende kraftstation staa i stadig forbindelse med
montagestedet, idet de allerede strakte ledninger eller
topwirer benyttes til telefoneringen og vedkommende
arbeidslag utstyres med en transportabel station, som
paa korteste tid kan indrettes for drift.
De første forsøk med linjei ettet radiotelefon for
kraftstationer paa.norsk grund vil forhaabentlig under
telegrafvæsenets medvirkning i en nær fremtid finde
sted ved Skiensfjordens kommunale kraftanlægs led
ningsnet.
Resultatet av omhandlede besigtigelse blev at der
nu er fremsat forslag om at utstyre Hakavik kraft
anlæg med linjerettet radiotelefonforbindelse med
understationen Asker, idet der samtidig anskafles et
transportabelt apparat til kontrol av kraftledningen.
Fra Danmark er netop indløpet meddelelse om
ganske nylig foretagne vellykkede forsøk med linje
rettet radiotelefonering under anvendelse av det elek
trostatiske relæ.
Efter min opfatning er tiden nu inde til at ind
føre linjerettet radiotelefon ved nyanlæg og de ældre
anlæg, hvor traadtelefonen virker utilfredsstillende. Det interessante ved disse forsøk er den minimale
antenneeffekt paa helt ned til 0,5 watt ved en 10000
volts kraftoverføring paa ca. 20 km.
For de kraftanlæg i drift hvis telefon virker nogen
lunde tilfredsstillende antas derimot at man helst bør
se tiden noget an og avvente yderligere erfaringer og
fremskridt, idet der paa mange hold arbeides energisk
med forbedringer av radiotelefonen.
Ovennævnte tal blev meddelt undertegnede ved
det nordiske Ørstedmøte av opfinderne Rahbek og
Johnsen.
Hvis det lykkes disse herrer at forenkle radio
telefoneringen ved hjælp av det elektrostatiske relæ,
vil den linjerettede radiotelefon være kommet et godt
Efteråt ovenstaaende meddelelse blev git, har
undertegnede bragt i erfaring at den svenske stat ved
sine kraftanlæg agter at utføre, sammenlignende forsøk
mellem radiotelefoner av forskjellig fabrikat, efterat
vigtigere beregninger, eller endog for overslagsbereg
ninger, hvor ledningslængden er stor. Særlig influerer
dette i anselig grad paa størrelsen av kompensatoren.
Fasevinklerne blir allerede ved længder paa et par
hundrede km. noksaa feilagtige.
Jeg har med interesse læst hr. Strands artikel i E.T.T.
nr. 29, 30 og 31 om fasekompensering, et system som
forøvrig har været anvendt i Amerika i en aarrække
med godt resultat. Som hr. Strand seiv paapeker er
den beskrevne beregningsmaate kun tilnærmelsesvis rig
tig. Allerede paa linjer paa en 300 km. længde gir
den feil paa adskillige procent, saaledes at den da
kun kan benyttes til overslagsberegninger, derimot ikke
til endelige beregninger av anlæg som skal utføres.
Hvor man trænger sikre værdier, har man ingen
anden utvei end at regne med en eksakt metode for
selve linjen og at regne denne og transformatorerne
hver for sig.
Er linjen meget lang, maa man ogsaa undersøke
spændingsfordelingen langs linjen.
Den enkleste mig kjendte metode benytter sig av
hyperbolske funktioner av kompleks imaginære tal,
tabeller og kurver over hvilke er utarbeidet av dr. A.
E. Kennelly ved Harward Universitetet, Cambridge,
Mass. Ved hjælp av disse kan man paa kort tid be
regne selve linjen og saa grafisk eller analytisk kom
binere denne med transformatorerne for hvert enkelt
belastningstilfælde.
Kilden til feilene ligger først og fremst i de an
tagelser som gjøres m. h. t. ladestrømmens fordeling
eller rettere koncentrering. Ved meget lange linjer
(ca. 1000 km.) kan denne feil bli saa stor, at bereg
ningen ikke har nogensomhelst værdi.
Ved en og samme linje er feilens størrelse avhæn
gig av belastningen, saaledes at feilen er størst naar Dr. Kennelly har ogsaa utgit en bok om hyper
bolske funktioners anvendelse i elektrotekniken og jeg
anbefaler denne til elektroingeniørers opmerksomhet,
(The Application of Hyperbolic Functions to Electri
cal Engineering Problems).
For at være nogenlunde sikker, maa man paa
linjer av nogen hundrede km. længde benytte en av
de nøiagtige beregningsmetoder.
Efter at man har beregnet forskjellige belastnings
tilfælder er det bekvemt at opstille disse i form av
kurver paa samme maate som i undertegnedes artikel
i T. U, nr. 24 — 25 — 26, 1920.
En anden grund til feil er den, at linjens og
transformatorens motstand og reaktans er slaaet sam
men. Dette foraarsaker let feil paa flere procent, og
denne fremgangsmaate bør heller ikke benyttes for
Kurve i gir i en meget brukbar form alle nød
vendige oplysninger vedrørende spændingsreguleringen.
Hr. redaktør!
Av ingeniør Eiv. Hanssen.
Fasekompensering ved kraftledninger
275
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
