Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1920 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ritom verket.
7. Daarlig kvalitet av betonen.
Elektricitetsvæsenet.
Hydrauliske akkumuleringsanlæg.
Niagara-anlæggene.
Norsk Elektroteknisk Förening.
Sekretariatets adresse:
Redaktionen sluttet 22. november.
Mo r ten Johansen.s boktrykkeri.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1920, No. 33
Hr. Strand kommer meget letvindt til det resultat,
at man ikke bør bruke transformatorer med tre vik
linger for kondensatoren, men egne transformatorer.
Heri kan jeg ikke være enig, og jeg mener det maa
avgjøres i hvert enkelt tilfælde. Man maa ta hensyn,
ikke alene til selve transformatorerne, men ogsaa til
apparatanlægget og omkostninger til eventuelle byg
ninger, fundamenter etc.
dampeentral i Turin, for spidsbelastningen, kunde efler igang
sætningen av akkumuleringsanlægget fulstændig sættes ut av drift.
Kraftydelsen er 4000 hk.
I Savoyen er under utbygning et akkumuleringsanlæg paa
20000 hk., hvorav foreløbig skal installeres 10000 hk. Forhol
dene er her noget anderledes, idet vandet pumpes op 515 m.
til et bassin paa 30 mill. m.3 i mai—juli, paa hvilken tid der
paa grund av sterk snesmeltning haves rikelig kraft ved nogen
nærliggende anlæg. Det oppumpede vand avgir senere sin
energi ved 1300 m. fald i andre kraftstationer.
Hvad hr. Strand sier om benyttelse av synkron
motorer til fasekompensering er jeg fuldstændig enig
i. Jeg har ved et par anledninger fremholdt samme
opfatning, og jeg tør si, at der findes en mængde
tilfælder, hvor der istedetfor vanlige asynkronmotorer
burde været benyttet synkronmotorer eller asynkron
motorer med fasekompensation.
Vi har tidligere i bladet omtalt uheldet ved tryktunnellen ved
dette anlæg, idet der efter prøvefyldingen viste sig en mængde
langsgaaende sprækker i tunnellens betonutmuring, og vandet
strømmede ut gjennem fjeldvæggen.
Den nedsatte undersøkelsekomite er kommet til det resultat,
at sprækdannelsen kan skyldes;
1. Svind i betonen og temperaturforandringer.
2. Hulrum mellem fjeldet og betonutmuringen.
3. Hulheter i fjeldet paa grund av sprængningen og forvitring.
4. Sammentrykning av stenen ved sletter og sprækker i fjeldet.
5. Komprimering av stenen paa grund av dennes beskaffenhet.
6. Stenens elasticitet.
Denne sak er av ganske stor økonomisk betyd
ning og fortjener opmerksomhet fra elektricitetsverker
nes side; det er dem som i første række vil høste
fordel av förändringen i form av mindre effekttap og
bedre spændingsregulering, og de bør da gaa foran
med hensigtsmæssige tarifer. 8. Utilslrækkelig dimensionering av betonutmuringen.
Av disse forskjellige muligheter har de sakkyndige fundet
nr. 2, 3, 5 °g 6 som de nærmeste aarsaker til sprækdannelsen
og tilskriver denne;
a) Hulrum mellem fjeldet og betonen.
b) Løsrivelse av sten paa grund av sprængningen og forvit
ring saavel som stenens komprimering — plasticitet.
c) Eventuelt stenens elasticitet.
Under 12. ds. har Arbeidsdepartementet beskikket
ingeniør Sigurd Talle som assistentingeniør ved elek
tricitetsvæsenet 1. distrikt. Med hensyn til ansvarlighetsspørsmaalet saa kommer komi
teen til det resultat, at ingen person eller forvaltning kan gjøres
ansvarlig. Den hurtige utvikling av høitryksanlæg forklarer en
viss mangel paa erfaring i bygning av tryktunneller og herav
følgende kjendskap til det her foreliggende problem,
(sSchw. Bauz.« nr. 15-—16, hvor en nærmere utredning vil findes.)
I »Schw. Bauz.s nr. 12 og 13 beskrives nogen hydrauliske
akkumuleringsanlæg i det nordlige Italien. Efter nogen almin
delige bemerkninger om saadanne anlæg i sin almindelighet, hvor
under der paapekes, at den samlede virkningsgrad ligger ved
ca. 50 °/0, beskrives nærmere et i 1913 igangsat akkumulerings
anlæg ved Viverone og et ved Funghera, begge i Italien, det
sidste sat i drift allerede i 1910, samt et under anlæg værende
anlæg i Savoyen.
I »Z. d. østerr. Arch. und Ing.-V.« nr. 17 beskrives et nyt
kraftanlæg, tilhørende Ontario-elektricitetsselskap, paa Niagaras
canadiske side. Anlægget blev paabegyndt 1918. Den forhaan
denværende kraftstation, der har 7 aggregater å 11 800 hk., 5 å
15 000 hk., og 6 å 16000 hk., tilsammen 1S9000 hk., blir til
bygget og faar 2 nye aggregater å 20 000 hk. Turbinerne er
spiralturbiner med dobbelt avløp og gjør 187 omdr. pr. min. ved
54,9 m. fald. Av særegen interesse er tilløpsrørene. Den gamle
station hadde først rør av staalplater paa 2000 m. længde og 5,5 ro.
diameter. I 1910 indsattes en lignende rørledning,. men av jern
beton. Til den nye station utføres rørledningen av 4" furu
planker, med indfældte jernfjære og omspændt av 22 mm. tykke
rundtjernbaand paa vanlig maate. Diameteren er 3,96 m. Rø
ret ligger indstøpt i beton. Nederst gaar trærøret over i et for
greningsrør av plater med et grenrør til hver turbine. Anlæg
get har altsaa et staalrør, et jernbetonrør og et trærør, saa der
under temmelig like betingelser kan træffes sammenligning med
de forskjellige materialer. Betonrøret blev i 1918, efter ti aars
drift, underkastet revision og ingen slitage kunde paavises, til
trods for en vandhastighet av 7,5— 8,5 m. per. sek. En række
forsøk, der er foretat, viser, at med hensyn til friktionstap
stiller betonrøret sig gunstigst, dernæst kommer trærøret, og
daarligst er platerøret. Vandhaslighelen i trærøret er 5,86 m.
Det førstnævnte anlæg er et saakaldt naturlig akkumulerings
anlæg, idet saavel tryk- som sugereservoir er naturlige bassiner,
mens ved anlægget ved Funghera begge bassiner er kunstige.
Viverone-anlægget er foreløbig utbygget for en kraftydelse av
6000 kW, men skal senere utvides til 24000 kW. Det øvre bassin
har et effektivt indhold av 300 000 m. 3 , der senere kan forhøies
ti! 960 000 m.3. Nivaaforskjellen mellem under og overvand
varierer mellem 140 og 150 m. For tiden er installert 2 aggre
gater paa hver 4000 hk., samt nogen mindre pumper med motor.
De store aggregater bestaar paa vanlig maate av lurbine-motor
pumpe. Til pumpedrift kjøres først motoren op i omdreiningstal
ved hjælp av turbinen, og kobles saa ind paa kraftledningsnettet
fra et lavtryksanlæg. Turbinen frakobles nu ved utrykbar kupling
og motoren, der som synkronmotor avgir 4850 hk., driver pum
pen. Turbine og pumpe har fælles rørledning. Skal anlægget
avgi kraft, stanser motoren, turbinen sættes igang og motoren
løper derefter som generator. Under stansning av motoren opstod
der ganske betragtelige tryksvingninger i røret, mellem 10 og 20
atm., hvilket nødvendiggjorde indsætning av nogen automatiske
trykutjevningsventiler.
Ingeniør T. Killingland, Neuberggt. 22, Kristiania, tlf. 15837^.
Anlægget ved Funghera pumper vandet op i en høide av ca.
150 m., til et kunstig bassin paa ca, 50000 m.3 i løpet av natten,
hvorfra det atter utnyttes om dagen ved turbinerne. Den tidligere
Redaktør: Berg-Jaeger. — Fast medarbeider: J. C. Holst.
Redaktionens adresse: Daas gate no. 18. — Telefon 1605.
276
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
