Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 5. januar 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor »Norsk Elektroteknisk Forening« ogfor »Norske Elektricitetsverkers Forening«
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til ullandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidstesideog annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm.
Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pi», mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
Den elektriske lysbues anvendelse i salpeterindustrien, specielt den norske salpeterindustri. Av diiektør H. Bonnevie. Holophane
reflektorer og refraktorer. Elektricitetsvæsenet. Elektriciteten og industrien. Bøker, kataloger etc.
Den elektriske lysbues anvendelse i salpeterindustrien,
specielt den norske salpeterindustri.
Av direktør H. Bonnevie.
Forbrændingen av luftens kvælstof i luftens surstof
ved hjælp av elektrisk energi med kvælstofoxyd NO
som forbrændingsprodukt blev første gang demonstrert
i aaret 1785 av den engelske fysiker Cavendish. Ca
vendish paaviste, at man ved gnister fra en elektriser
maskine kan brænde kvælstof i luft til kvælstofoxyd
De elektriske lysbuer man benytter til kvælstof
forbrændingen dannes ved utblæsning av elektriske
gnister, enten ved hjælp av en luftstrøm eller ved
Magnetspo/e
hjælp av en elektromagnet, hvis opdagelse skyldes den
berømte danske fysiker Ørsted, hvis ioo-aars minde
i disse dage feires.
Efterat Cavendish i 1785 kvalitativt hadde paavist,
at kvælstof i en elektrisk gnist forbrænder til kvælstof
oxyd, hengik der mere end 100 aar, indtil Sir William
Crookes i 1892 og Lord Rayhigh i 1897 gjenoptok
forsøkene og paaviste, saavel kvalitativt som kvanti
tativt, at luftens frie kvælstof ved elektricitetens hjælp
lar sig overføre til kemisk bundet kvælstof med frem
stilling av salpetersyre som endresultat. Lord Rayleigh
kunde i sit foredrag meddele, at 1 kilowatt gav et
utbytte av 650 kg. Chilisalpeter eller 480 kg. HNO3
pr. aar av 8760 timer.
i likhet med at kul brændes til kulstofoxyd. Kvæl
stofforbrændingen er dog en endotermisk proces, idet
man tilfører varme gjennem elektriciteten, mens kul
forbrændingen er exotermisk og avgir varme. Kvæl
stofforbrændingen kræver desuten at företages under
en meget høi temperatur jo høiere temperatur desto
fuldstændigere forbrænding, og man opnaar den nød
vendige forbrændingsvarme i den elektriske lysbue,
hvis temperatur naar op i over 3000° C.
Uette resultat blev straks grepet av en række
videnskapsmænd og ingeniører saavel i Europa som
i Amerika, og blev der i aarene 1900 til 1904 utført
et omfattende og intenst arbeide for at forbedre de
Fig. 2. Flammeskiver i en Birkeland-Eyde ovn
Fig. i. Skematisk fremstilling av en Birkeland-Eyde ovn.
Indhold :
1111111111111 i 111111 11111111111111111111111111II
Nt 1. KRISTIANIA 5. JANUAR 1921.
iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiini
34. AARG.
pSy „ – ... <wa|y
hh; easft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
