Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 5. januar 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S: 6ldUt*tUt.
S : . ot 4.
Birkeland-Eydes system.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1921, No. 1
Den luft der skal behandles i den elektriske lys
bue, presses eller suges ved hjælp av kompressorer
eller ved ventilatorer ind i lysbuezonen, hvor tempe
raturen varierer fra ca. 1000 0 C, til ca. 3000 0 C.
I flammezonen dannes 1 å 2 % kvælstofoxyd, som
man tillikemed den resterende ikke forbrændte
men kun opvarmede luft hurtigst mulig fører ut
igjen av flammen. Den dannede forbindelse NO er
nemlig ingen stabil kemisk forbindelse, men spaltes
igjen under avkjølingen. Mens temperaturen endnu
er høi, gaar spaltningen hurtig for sig, men fra ca.
12000 C. og nedover foregaar spaltningen saa lang
somt, at den ingen praktisk betydning længer har.
Det gjælder derfor ved alle lysbuemetoder at man
momentant kan bringe kvælstofoxydet ned til en tem
peratur som ligger under denne grænse. Dette opnaar
man ved at tilføre flammen et i forhold til dens elek
triske energimængde og ovnens avkjølingsforhold pas
sende overskud av luft. Det videre temperaturfald
fra 12000 C. ned til ca. 200 å 150° C. nyttiggjøres
i praksis til utvinding av damp, idet gasen av hensyn
til den efterfølgende absorption i almindelighet vil
maatte avkjøles endog betydelig under nævnte tempe
ratur.
allerede opnaaede laboratorieresultater og overføre disse
i industriens tjeneste.
Samtidig med at metoderne for kvælstofforbræn
dingen i de første aar efter aarhundredeskiftet gik
frem med kjæmpeskridt, foregik der ogsaa paa det
Av de mange lysbuemetoder og ovnssystemer, der
i begyndelsen av dette aarhundrede blev utexperimen
tert, har kun følgende vist sig at være levedygtige,
saa de senere er gaat over til industiel utnyttelse:
elektrokemiske omraade i sin almindelighet en ikke
mindre storslagen utvikling en utvikling der blev
av en helt avgjorende betydning for kvælstofmdustri
ens praktiske start. Denne utviklingsperiode, som
elektrotekniken gjennemgik, førte i løpet av faa aar
til bygningen av de store elektriske generatorer, de
store elektriske transformatorer, driftssikre koblings- og
1) Birkeland-Eydes metode, der utnyttes av Norsk
Hydro-Elektrisk Kvælstofaktieselskab ved dettes be
drifter i Norge og i Frankrike med tils. ca. 250 000 hk.
2) Dr. Sc/wnherr’s metode, der utnyttes av Norsk
Hydro-Elektrisk Kvælstofaktieselskab ved dettes be
drifter i Norge med ca. 100 000 hk.
3) Paulings metode, der utnyttes i Italien og i
Österrike med ca. 25 000 hk.
4) Moscickts metode, der utnyttes i Schweiz med
ca. 15 000 hk. og
5) Wielgolaski’s metode, der utnyttes i Amerika
med mellem 5000 og 10000 hk. Om det imidler
tid her handler sig om en egen metode eller om der
kun utnyttes en av Norsk Hydro Elektrisk Kvælstof
aktieselskabs metoder i rnere eller mindre modificert
form, er endnu ikke bragt paa det rene.
Forsøkene med Birkeland-Eydes og dr. Schönherrs
systerner, der som ovenfor nævnt begge utnyttes ved
Norsk Hydro-Elektrisk Kvælstofaktieselskabs anlæg,
begyndte omtrent samtidig. De første i Kristiania
vaaren 1903 og de sidste i Ludwigshafen a. Rhein
noget senere. Den principielle forskjel mellem de to
systemer ligger i, at Birkeland-Eyde benytter elektro
magnetisk utblæsning av lysbuen, hvorved denne spre
der sig ut cirkelformig til begge sider av elektroderne
og faar utseende av en flamraeskive, mens ved dr.
SchönherFs metode lysbuen blæses ut ved hjælp av
en komprimert luftstrøm, hvorved der frembringes en
skrueformig langstrakt lysbue, der for det menneske
lige øie har utseende av en lyssøile.
a
kontrolapparater for store energimængder, uten hvilke
kvælstofindustrien ikke vilde kunnet utvikle sig til den
storindustri, den idag er blit.
Flammen dannes i en Birkeland-Eyde-ovn ved at
man med en elektromagnet, hvis akse er anbragt lod-
Fig. 3. kolflingsskema for en Birkeland-Eyde ovn.
Fig. 4. Spændingsdiagram for en Birkeland-Eyde flamme
Fig. 5. Osdllogram for strøm og spænding
i en Birkeland-Eyde ovn.
2
i’uj4*U<>tH# *iUUjH*t**U**Ujl *
rÆmmir-~^-i
////,’ ;C’\
+ , 11‘1 1 1 ‘ 1 : W’; ’ ‘ ‘ L ‘-’’- 1-1 1 -
- jf nm; " k +
y
J-r—— —yh
\ * /
\ 0 /
\ & /
\ </
\v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
