Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 5. januar 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne ovnstype blev i 1910 benyttet ved en ut-
E LEKTROT
-EKNISK TIDSSKRI F T
No. 1, 1921
der bestaar av vandkjølede kobberrør, fæstet utenfor
ovnsringen til de elektrisk isolerte elektrodeføringer.
Ved hjælp av disse kan man under drift bevæge elek
trodespidsene inde i ovnen saavel op som ned, til begge
2 flathamrede kobberrør, der tillike dannet ovnens luft
tilførsel. Den fremstillede gas blev tat ut gjennem
et rør øverst og et nederst i ovnen. Ovnen optok
en energimængde paa 3 å 5 kW. Allerede et par
maaneder senere i august samme aar var den
næste ovnskonstruktion for en energimængde paa
jo kW. færdig til prøve.
I løpet av høsten og vinteren 1903/04 utførtes 3
nye og større ovnskonstruktioner, hvorved energi
mængden økedes til 60, 80 og 100 kW.
Sommeren og høsten 1904 gik man videre, og
den første ovn for virkelig industrielt bruk blev sat
i drift høsten 1904 med en energimængde av 300 kW,
Paa grundlag av erfaringerne med denne 300 kW.
ovn konstruertes og igångsattes vinteren og vaaren
’1905 3 større ovne hver paa 500 kW. Samtidig
hermed blev ogsaa den første salpeterfabrik paa
Notodden i Norge igangsat for utnyttelsen av disse
ovnes produktion i forbindelse med kemiske og elek
triske forsøk i større skala.
I 1906/07 økedes ovnsenergien videre til 800 h
1000 kW. pr. ovn og med ovne av denne størrelse
igångsattes høsten 1907 det første fabrikanlæg paa
Notodden med kraft fra den netop byggede 40 000
hk’s kraftstation ved Svælgfos nogen kilometer
utenfor Notodden.
sider, samt skyve dem sammen eller trække dem fra
hinanden, idet man kan kontrollere bevægelsen gjennem
2 i ovnsringen anbragte kontrolvinduer.
Der indtraadte nu en stans i arbeidet for den
videre økning av ovnsenheternes størrelse, og tiden
benyttedes til detaljforbedringer av den allerede op
naaede 800 ä 1000 kW. typen. Med henblik paa
Rjukananlæggene blev imidlertid arbeidet med øknin
gen av ovnsenheterne igjen optat i 1909 og var
maalet nu at skaffe en ovn for 3300 kW. belast
ning, saaledes at man med 3 ovne kunde belaste en
3-fasegenerator paa 10000 kW med en ovn pr. fase.
Gjennem flammerummets ildfaste siderum sker luft
tilførslen til flammen, idet murene paa begge sider er
forsynet med en række huller, fordelt over murflaten.
Omkring flammeperiferien ligger gasavløpskanalen,
hvortil gasen strømmer radielt ut fra flammerummet, og
fra gasavløpskanalen ledes den gjennem et eller flere
samlerør ut av ovnen og over i det rørsystem, der trans
porterer den videre til de apparater, hvor den avkjøles
dampkjeler og kjøleanlæg og forarbeides til sal
petersyre absorblionssystemet.
Det første forsøk med en elektrisk lysbueovn av
Birkeland-Eydes princip blev gjort i januar 1903.
videlse av fabrikanlæggene paa Notodden for ut
nyttelse av kraften fra den i samme aar igångsatte
Lienfos Kraftstation —2O 000 hk. Den samme ovns
type blev ogsaa senere i 1911/12 benyttet ved */&
av den første utbygning av Rjukananlæggene.
Den første ovn var bygget av kobberplater, indvendig
isolert med naturglirnmer og asbestplater. Størrelsen var
ca. 20 X 30 cm. bredden kun nogen faa centimeter.
Dens magnetsystem bestod av en hesteskomagnet av ca.
10 cm. godsdiameter, og elektroderne var utført av
I anledning den aden utbygning av Rjukanan
læggene, hvor man onsket at oke generatorstorrelsen
Fig. 14. 3300 kilowattovne paa Notodden aar 1910/11.
Fig. 15. 3300 kilowattovne ved Rjukan I 1911/12 Fig. i6. 4000 kilowattovne ved Rjukan II aar 1915/16.
5
t Si KIOSSI Vv*9
zm > gg||f *,• 7 ’\*; ii i^S^iÉp !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
