Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 5. januar 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Schønherr’s system:
ELEKTROTEKNiSK TIDSSKRIFT 1921, No. 1
fra xo 000 kW, som anvendt ved Rjukan I, til
12 000 kW blev der i 1913/14 utført forsøk for at
faa ovnsenergien bragt op fra 3300 til 4000 kW
pr. ovn. Ogsaa dette lykkedes, og kunde man vinte
ren 1915/16 igangsætte Rjukan 11, der var installert
udelukkende med ovne av denne type.
kelte lysbuer, der holdes i stadig spiralformig bevæ
gelse om flammerørets midtakse.
Den gnist, der indleder flammedannelsen, istand
bringes ved at man gjennem et tændhjul i flamme
røret stikker ind en hjælpeelektrode, der berører den
nedre elektrode, og hurtig trækkes ut igjen, naar
gnisten er etablert.
Koblingsskema og spændingsforholde for en Dr.
SchønherFs ovn er omtrent som for en Birkeland-
Eydes ovn.
I løpet av ca. 10 aar var det saaledes lykkedes
med Birkeland-Eydes ovnssystem at naa frem fra den
lille ufuldkomne forsøksovn paa 3 kW til teknisk
driftssikre ovnskonstruktioner paa 1000, 3000 og
4000 kW og med disse ovne at utnytte en energi
mængde paa ca. 180 000 kW eller ca. 250 000 hk.
i salpeterindustriens tjeneste.
Generatorspænding, induktionsspænding og ovns
spænding kan under drift tilnærraet sammensættes
efter hosstaaende diagram. Lysbuen ved Dr. Schøn
herr’s system gir en effektfaktor i likhet med en selv
induktion, saaledes at man for det hele system ikke
opnaar en saa høi effektfaktor som med ovne av
Birkeland-Eydes system. I praksis ligger efifektfaktoren
ved Dr. SchønherFs ovne mellem 0,6 og 0,7.
Spænding- og strømkurven sees av hosstaaende
oscillogram. Strømkurven er omtrent sinusformig og
spændingskurven viser en kontinuerlig vekselstrøms
lysbue i likhet med lysbuen i en almindelig veksel
strøms buelampe.
Dr. SchønherFs ovn bestaar i sine hovedtræk av
et flammerør midt i ovnen med en stavformet elek
trode stikkende ind i ovnens nedre ende, og en rør
formet elektrode, anbragt i forlængelsen av flamme
rørets øvre ende. Endvidere bestaar den av et forvarm
ningsrum og luftfordelingsrum utenom flammerøret,
samt et ildfast muret gasavløpsrum utenom det hele.
Flammen i en Dr. Schønherr-ovn dannes ved at
man mot en elektrisk gnist, der tilveiebringes mellem
ovnens nedre elektrode og flammerøret, fører en
kraftig luftstrøm, der i en hvirvel fanger gnisten og
skrueformet driver den op gjennem det rørformede
flammerum til den naar ovnens øvre elektrode.
Flammen ved Dr. SchønherFs system ser for øiet ut
som en cylindrisk straalebundt eller flammesøile, idet
det menneskelige øie ikke formaar at opfatte de en
Flammerøret bestaar av et uisolert jernrør, i hvis
midte lysbuen spiller. Ved luftens skrueformige be
vægelse omkring flammen holdes denne fast ind mot
rørets centrum og hindres fra at slaa over i rørets
Fig. 17. Spændingsdiagram for en Dr. Schønherr-flamme
Fig. 20. 1000 kilowatts dr. Schønherr-ovne ved Rjukan I.
Fig. 18. Oscillogram for strøm og spænding i en
Dr. Schønherr-flamme.
Fig. 19. Skematisk fremstilling av en dr. Schønherr-ovn.
6
’ll*
t —fr 3
/
/ /
~S
t
J I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
