Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15. januar 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1,6% -h o-6°/o = 854 volt r = 3,97 U
Hertil J fjernledning med:
Cr 1 \ / = 655
2yr f L • C
z • sin cp
Lx = = 0,223 Henry C— 0,487 • 1 o“6 Farad
OJ
e,
z 1 = f = 16 r1 =zx • cos = 145-
e h 1 e bti
*r = = 0,0035 • e
1 fL
I- = 0,0035 ‘ Vc = L75 • e
I- yfly/ZM
saa ligger i serie:
3,59iZ 0,1217 Henry 0,487 • io~6 Farad.
di ’i-di
0,03 .
Strømresonans indtrær altsaa for:
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1921, No. 2
1. Overspændinger av staiionære forhold.
(Varige overspænd. grundet resonans resp. kortslutning.)
første overbølges frekvens den 3dje og ste er
særdeles farlig gjør strømkredsen allerede tilstræk
kelig fordægtig. For den übelastede strømkreds kan
resonansperiodetallet dog falde sammen med netperi
odetallet, da transformatorernes selvinduktion tiltar av
kortslutningsreaktens til en værdi tilsvarende tomgangs
strømmen; denne er 200—300 gange større.
Det handler sig her om tvungne svingninger og
maa derfor forbruker, overføringsledning, transforma
torer og generator behandles som en strømkreds.
Forutberegningen kan kun undersøke om hvorvidt re
sonansperiodetallet nærmer sig nettets periodetal eller
en høiere bølge.
Det kommer nu an paa overbølgens amplitude,
hvilken ikke maa overskride grundbølgens med mere
end 3%.
Forhøielse av generatorens frekvens har tilfølge
en formindskelse av /j og en forhøielse av /a (fig. 2). Ved resonans erholder man allerede ved dette tal:
1 virkeligheten vil dog dette tal ligge væsentlig
lavere som folge av amplitudens dæmpning i kobber
og jern.
For moderne maskiner er denne fare meget liten,
men den blir provocert ved usymmetrisk kortslutning.
Forutsætter man det ugunstigste tilfælde, kortslutning
mellem 2 faser og den 3dje übelastet, saa fremstaar
ifølge magnetisk kobling de 3 faser, sterkt utprægede
overbølger 3dje og ste grundfrekvens. Desuten optrær
spændingsforhøielse i den fase der ikke er berørt av
kortslutningen. Denne fase kan bli utsat for
dobbelt norraalspænding. Beregninger er her umulig
og kan oplysninger kun opnaaes ved oscillogram. Ved
trekantkobling i det mindste paa den ene side av
transformatoren summeres disse overbølger, danner
en utjevningsstrøm, og de høiere spændingsbølger
bortfalder.
Denne ligning gjælder kun tilnærmelsesvis, men
med tilstrækkelig nøiagtighet; heri er:
For meget lange fjernledninger med betydelig
ladestrøm synker resonansperiodetallet ned til nettets
periodetal. Denne resonans opnaaes som bekjendt
ved en kunstig forøkelse av C ved hjælp av fase
kompensation og bevirker ingen overspænding.
11. Overspændinger ved utjevningsforeieeher av quasi
stationær art.
En videre økning av periodetallet bringer tilslut
kapaciteten i resonans med generatorens L begge
ligger i serie der optrær spæ?idi?igsresonans.
Nu kan varige overspændinger optræde, da udæmpede
svingninger trykkes ind i strømkredsen i takt med
resonansperiodetallet:
Tilstandsforandringer som ind- og utkobling, be
lastningsforandringer etc. bevirker ny fordeling av den
elektromagnetiske energi. Overgangen danner de frie
svingninger.
Man maa her skille mellem to principielle metoder:
a) Cog L er koncentrert paa faste punkter, alle
strømkredsens dele gaar samtidig gjennem like sinus
formede momentanværdier, en bestemt del av strøm
kredsen har kun et elektrisk eller et magnetisk felt.
Tænker vi os kapaciteten i ledningens mitte (fig. 2),
og sætter vi reaktansspænding og ohmsk spænding i
generator og transformator til :
b) Alle dele paavirkes samtidig av L og C, den
elektriske tilstand forplanter sig med det elektromag
netiske felts stadige opbygning resp. forsvinden (vandre
bølger). Disse bølger har vertikal front d. v. s. de
bevirker i hvert nyt ledningselement pludselige poten
tialspring fra nul til feltets værdi. Denne alene gir
erklæring for de stedlige overspændinger.
Hvorvidt første metode med koncentrerte L og C
er berettiget, vil følgende vise.
De frie svingninger er bestemt ved den alminde
lige spændingsligning:
Absolut nøiagtighet er her hverken mulig eller
nødvendig. Resonansperiodetallets tilnsermeise til den
r 9 Z 2
= 4,62 i? = 0,0297 Henry
2 2
6 .
i2% -f- 4% = 6200 volt L— s =0,092 Henry
1 • OJ
Fig. 2.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
