Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 25. januar 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
z r •
e = 2 •e. —7 ; z= -
i<r <r ’ f 1 r*
£ rJ Z
e «i. =2•e 1 •; z = 333’J’ > r = 500P
i - T’J 1 3
e—2 • e. ———\—
z i ~h s 2 r
f"r ’= fi = ! ’’r7rr; " =
" I -l -1 -2
z L =7 4 7 Ti; z 2 = 1000S?• r= 2960.fi;
hensyn til vandrebølger koblet
Røntgensstraalerne.
Et 25 aars minde
De Rentgenske straaler.
d. Tilkoblet motstand.
formatoren er:
No. 3, 1921 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Det er overflødig at undersøke indkoblingen av en
motstand i ledningslinjen ; av ligningen:
For at reducere den indtrængende spænding til
det halve, maa:
ser man, at r maatte ha saa høi
værdi, at energitapet blev utillade- 5i o-p| zz
lig stort. n =
En dæmpningsmotstand er med }*•
Man ser det er ikke uten videre mulig at indvirke
gunstig paa spændingsbølgen med dæmpningsmotstande.
r antar saa smaa værdier, at nye kortslutningsstrømme
og derav nye overspændinger kan optræ. Den mate
matiske gjennemgaaelse viser, at det er nødvendig at
opdele avlederen i finbeskyttelse med høi, og grov
beskyttelse med lav dæmpningsmotstand. Man har
foreslaat at gjøre dæmpningsmotstanden like saa stor
som den karakteristik av ledningen, der beskyltes.
Denne motstand kaldte man »teoretisk rigtige. Men
man vil se derav, at den kun egner sig for sjeldne og
særlig heftige utladninger. (Sluttes).
parallelt med transformatoren (fig.7). Fig. 7.
Bølgen der trænger ind i trans-
En dag for netop 25 aar siden bemerkede nær
værende tidsskrifts redaktør dengang den samme
som nu i et bokhandlervindu i Karl Johans gate
et høist eiendommelig billede et fotografi av en
levende haand, hvor skelettet kunde tydelig ses. Et
eksemplar blev straks kjøpt og forevist daværende
universitetsstipendiat Kr. Birkeland. Fotografiet vakte
hans høieste interesse, og han lovet straks at orientere
vort tidsskrifts læsere litt i forstaaelsen av det raerke
lige fænomen. Redaktøren kjøpte straks op hele op
laget av de interessante fotografier, for at ingen anden
skulde komme i forkjøpet med offentlrggjørelsen, og i
det først utkommende numer av E.T.T. skrev saa
Kr. B. en liten avhandling, som vi tror det vil inte
ressere nu at se optrykt paa ny
stillinger i forhold til røret endog i en afstand fra det
af indtil 2 m. Fluorescenslyset var altsaa aabenbart
en virkning af noget, som skrev sig fra Crookes-røret,
og som havde gjennemtrængt den sorte karton. Og
dette noget gik ikke alene gjennem enkelte papirlag,
seiv en bog paa 1000 sider bød Uden hindring.
For et par dage siden naaede endelig ogsaa herop
Røntgens egen beretning: »Om en ny slags straaler«.
Disse fremkoramer, ifølge opdageren, naar en elektrisk
udladning fra et kraftigt induktorium slaar gjennem et
vel utpumpet Crookes-rør, og paavises enten derved
at de bringer en papirskjærm, præparet med barium
platincyanur, til at lyse i mørke (fluorescere), eller der
ved at de sværter en fotografisk plade straalerne
seiv kan nemlig absolut ikke opfattes af øiet. For at
kunne experimentere uden at generes af lyset fra’ ud
ladningsrøret, omgav Røntgen dette med tæt sort kar
tong den fluorescerende skjærm lyste da op i visse
Levende haand, fotografert 17. januar 1896 med de Røntgenske
X-straaler i det fysikalske statslaboratorium i Hamburg.
Heller ikke er papir det eneste stof, som gjennem
trænges; alle mulige substanser har det paa samme
maade om end i høist forskjellig grad. For at plader
af f. ex. platina, bly, zink og aluminium skal gjen
nemtrænges lige godt, maa deres tykkelser forholde sig
til hverandre som x, 3, 6 og 200. Uet ukjendte, som
Skal denne ikke reflekteres i punkt P, saa maa:
(Originalklichéen, i naturlig størrelse, gjengis her i forraindsket maalestok).
19
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
