Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 25. januar 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
a) ikke brydes,
overflade,
med disses specifike vægt.
Kr. B.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1921, No. 3
virker paa den fluorescerende skjærm, kalder Røntgen
straaler (X-straaler) af følgende to grunde:
billeder’ adskiller sig meget fra de sædvanlige foto
grafier; de er kun skyggebilleder og opnaaes derved
at den gjenstand som skal fotograferes sirapelthen
stilles foran den følsomme plade, hvorpaa det hele
» belyses « med X-straaler. Dersom pladen er anbragt
i en tætsluttet kasset, kan fotograferingen gjerne före
tages i fuldt dagslys; kassettens laag byder nemlig
ingen nævneværdig hindring for X-straalerne.
Forst fordi der kastes skarp skygge, naar gjen
stande af tunge metaller f. ex. stilles foran den følsorame
skjærm. Man ser da tydelig en mørk flek paa denne,
der overalt ellers er lysende, og flekken viser samme
kontur, som det skyggegivende legeme vilde givet for
almindeligt lys under samme omstændigheder.
Alle legemer kaster saadan skygge, mere eller
mindre mørk eftersom stoffet er mere eller mindre
ugjennemtrængeligt for X-straalerne. Hvis en haand
stilles foran den fluorescerende skjærm, ser man skyggen
af dens knogler temmelig tydelig, medens resten kun
gir sig tilkjende ved en svag antydning.
Røntgen har paa denne maade fotograferet en
hel del mærkelig ting bl. a. et kompas, hvor tydelig
sees delstreger og angivelse af N. S. E. 0., uagtet
kompasset var fuldstændig indesluttet i en metalkasse.
Endnu mere opsigtsvækkende er fotografiet af knog
lerne i en levende haand (se omstaaende fig.). For
at faa tydelige billeder maa den fotografiske plade
exponeres lige optil 20 min.
Dernæst fordi det var muligt at fotografere et
omvendt billede af det virksomme Crookes-rør, ved
at opfange paa en fotografisk plade de X-straaler, som
gik gjennem et lidet hui i en foran pladen stillet
ugjennemtrængelig metalskjærm det er her unød
vendigt at mide om det tilsvarende forsøg i lyslæren.
Røntgen slutter sin afhandling med den hypothese,
at de nye straaler skulde være longitudinelle svingninger
i ætheren. Thi ultraviolet lys mener han det urnuligt
kan være, siden X-straalerne:
Ved omhyggelige undersøgelser har Røntgen fun
det, at udgangspunktet for X-straalerne er det sted af
glasset i udladningsrøret, som træffes av katodestraa
lerne fra den negative pol. Forandrer man dette sted,
idet man afboier katodestraalerne ved en magnet,
saa flytter ogsaa dermed strax udgangspunktet for
X-straalerne sig. Paa den anden side har det vist
sig, at de nye straaler aldeles ikke paavirkes af mag
neter; det er saaledes klart, at disse ikke kan betragtes
som kathodestraalernes fortsættelse gjennem glasset, men
kun som frembragt af dem ved en eller anden gaadefuld
proces. Det vilde være experimenter af megen be
tydning for afgjørelsen af X-straalernes natur at under
soge, om de cphørte at udsendes fra Crookes-rørets
glasvæg nøiagtig samtidig med, at kathodestraalerne
ophørte at bestraale denne, og videre om de ogsaa
sendes ind i Crookes-røret fra glasvæggen, ikke bare
ud af det.
b) ikke kan reflekteres regelmæssig fra legemernes
c) ikke kan polariseres paa sædvanlig maade,
d) absorberes i legemerne væsentlig overensstemmende
Skjønt man aldrig hidtil har opdaget longitudi
nelle svingninger i ætheren, er det dog slet ikke
urimelig, at saadanne findes; det modsatte vilde betyde,
at ætheren var fuldkommen inkompressibel.
Imidlertid er det neppe afgjørende bevist, at
X-straaler ikke er ultraviolet lys af overordentlig liden
bølgelængde, saa liden, at seiv molekylers avstand fra
hverandre er betragtelig i forhold dertil. De fleste
helder vistnok forløbig til den anskuelse.
Hvorom alting er, siden Faraday’s opdagelse af
den elektriske induktion har der neppe været opdaget
noget for fysiken saa gaadefuldt nyt som de Rønt
genske straaler; maatte bare tilnærmelsesvis den
udvikling, som følger i anvendelser og i theori, naa
til en høide som efter hin opdagelse.
En anden mærkelig egenskab ved X-straalerne er
den, at de ikke brydes ved overgang fra et legeme
til et andet. Man faar altsaa ingen afbøining af
straalerne ved at lade dem gaa gjennem et prisme;
heller ikke samles de ved at gaa gjennem en linse.
Nogen regelmæssig reflektion av X-straalerne har
Røntgen heller ikke kunnet opdage; alle stoffe synes
at forholde sig overfor dem som grumsede medier
overfor lys.
Det kan ha sin interesse i denne forbindelse og
saa at nævne, at i det sidste april-numer s.a. offent
liggjorde Kr. B. den første foreløbige meddelelse om
sine senere saa berømte forsøk med »kathodestraaler
under paavirkning av sterke magnetiske kræfter*.
Avhandlingen vakte stor opmerksomhet og blev i sin
helhet avtrykt i »Archives de Genéve« og i »El. Re
view« og forresten mere eller mindre utførlig omtalt i
en række utenlandske videnskabelige og fag-tidsskrifter.
En af de interessanteste omstændigheter ved
Røntgens straaler er den, at de virker paa en almin
delig fotografisk tørplade, hvorved det dog endnu
er uafgjort, om den kemiske spaltning af sølvsaltet er
en direkte virkning af X-straalerne, eller om gelatine
skiktet opvækker fluorescenslys, der giver anledning
til den kemiske virkning. I ethvert fald kan man paa
denne maade erholde fotografier og det seiv af lege
mer, som ikke kan sees med vort øie. Men disse
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
