Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 15. februar 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ærbødigst
O. Strand.
Turbinanlæg Schnalstalswerk i Tyrol.
Norsk Elektroteknisk Förening.
Sekretariatets adresse:
Redaktionen sluttet 12. februar.
Morten Johansens boktrykkeri.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1921, No. 0
2. For rigtig for alvor at slaa fast hvilken uviden
het min artikel vidner om, kommer han med en for
tælling om at naar han bygger forholdsvis korte
linjer efter hans øvrige uttalelser maa disse være
paa 200 300 km. saa benytter han undertiden
den tilnærmede beregningsmelode; naar han derimot
bygger eller projekterer lange linjer, paa 800—1000
km., saa har han hver eneste gang regnet eksakt.
Det samme gjør naturligvis alle andre erfarne inge
niører. Undertiden befatter de og han sig med linjer
hvor der kun regnes med ohmsk motstand og reaktans.
at jeg allerede i min oprindelige artikel har gjort
opmerksom paa at metoden er tilnærmet og at feil
kilden forst og fremst er ladestrømmen, der jo som
bekjendt vokser meget hurtig med ledningslængdefi,
idet den er proportional ledningslængde gange spæn
ding. Da en sak som den foreliggende efter sin na
tur aldrig vil komme i hænderne paa usakkyndige, og
en kriliklos anvendelse av metoden saaledes ikke er
at befrygte, kan jeg ikke indse at ikke ovennævnte
reservation er fuldt tilstrækkelig. Fra min side beroede
det ikke paa noget lykkelig træf at jeg i min artikel
anvendte den for 150 km. Men jeg lever fremdeles
i den forestilling at en linje paa 150—200 km. og
med 150000 V er en lang linje med meget høi
spænding. Nogen bestemt grænse opad angav jeg
ikke av den grund, at denne i høi grad avhænger av
hvad beregningen skal brukes til.
Da hr. Eivind Hanssen nu fortæller at han mot
artikelen i denne form ikke har noget at indvende,
har han altsaa den hele tid bekjæmpet meninger han
seiv har fremsat, men som# aldrig har været hverken
næret eller uttalt av mig.
Jeg føler mig ikke overbevist om at den noget
mer prosaiske virkelighet gir tilstrækkelig bakgrund til
at denne fantasifulde selvbiografi gjør den tilsigtede
virkning.
P. S. Da jeg ikke kan indse at denne diskussion
har bragt et eneste nyt moment av teknisk interesse,
er den hermed avsluttet fra min side. D. S.
Redaktionen er enig i, at diskussionen hermed bør
være avsluttet
Hr. Eivind Hanssen pointerer gjentagne ganger at
den beskrevne metode er »meget gammeU og »gam
mel kjendt« at han seiv Hænge har benyttet den«
o.s.v. Det er muligens fordi det til grund for denne
stadige gjentagen liggende ræsonnement er for stor
stilet, at jeg ikke forstaar dets betydning for denne
diskussion. Orn disse paastande i og for sig skal
jeg bemerke: Hvis hr. Eivind Hanssen mener selve
den ting at regne med koncentrert impedans og kapa
citet, saa er jeg cnig. Denne beregningsraetode er
selvfølgelig gammel og ældre end de eksakte metoder.
Men i min artikel var kun behandlet den videre ut
formning av denne metode, specielt den særegne form
for sprendingsdiagrammet som har gjort det mulig
direkte i dette at indlægge en kW- og kVAskala,
samt kombinationen av strøm- og spændingsdiagram
met indenfor rammen av denne skala. For den
første del av denne utformning har jeg henvist til
en nærmere angit artikel i »Proceedings« som kilde,
for den sidste del er jeg avskaaret fra at anføre
kilde. Det er denne specielle utformning som
gjør at der blir nogen mening i uttalelsen i min op
rindelige artikel om at metoden specielt egner sig for
linjer med fasekompensering, likesom det er den som
gir metoden dens store hurtighet naar det gjælder
studiet av en linje under forskjellige belastningsfor
hold, og som i den henseende uomtvistelig gir den
fortrinnet fremfor enhver eksakt metode, den hyper
bolske ikke undtat.
I »Zeitschrift fitr das ges. Turbinenwesen* nr. 33 beskrives
et turbinanlæg Schnalstalsvverk i Tyrol, hvor der er installeret
2 peltonturbiner ä 8000 hk. ved 310 m. fald og 345 om
dreininger pr. min. Turbinerne er utført med 2 skovlhjul og
2 mundstykker ved hvert hjul. De to øvre mundstykker har
et fælles tilløpsrør, der kan avstænges særskilt ved en ventil,
saa kun de to undre mundstykker holdes i virksomhet ved
mindre belastninger, for at hæve virkningsgraden fra 1/3 belast
ning og nedover. Turbinerne, der er utført av I. M. Voith, er
av firmaets vanlige utførelse. Turbinen og generatoren har
fælles aksel, hvilende i 3 lagre. Istedenfor dobbeltregulering
har turbinerne kun naalregulering og for at undgaa trykstig
ninger egen trykregulator, en anordning, som vel maa tilskrives,
al anlægget har en gunstig rønracé og at anlægget er paabegyndt
saa tidlig som 1910.
Tilløpsledningen bestaar først av en 4,2 km. tunnel, i,5X 2 m
tversnit, til indtakskammeret, hvorfra fører en 450 m. lang
skakt i 43° vinkel i fjeldet og saa en 110 m. lang horisontal
skakt og rør til maskinhuset. Den skraa skakt er i hele sin
længde utforet med klinket rør av 5 til 18 mm. plate, og mel
lemrummet mellem rør og fjeld er ulfyldt med beton. Rørdia
meteren er 1,5 m., og røret underst er 1,2 m. I forgrenings
røret til hver lurbine er indsat saavel en sluseventil som trottle
ventil, begge med hydraulisk bevægelse, styret saavel fra ven
tilerne som fra apparattavlen. Desuten lukkes troltleventilen
automatisk ved et pendel drevet fra turbinakslen, ifald omdrei
ningstallet overstiger det normale med mere end io°/0. Dette
skulde tjene til at hindre rusning av .turbinen, ifald regulatoren
skulde forsage. Imidlertid er det vel et spørsmaal, om ikke
turbinen i tilfælde vil komme noksaa langt op i omdreiningstal
forinden ventilen har lukket.
Efter herved at ha gjort rede for mit syn paa
de tildels tekniske spørsmaal som berøres i hr. Eivind
Hanssens indlæg, skal jeg til hans personlige pole
mik kun an føre;
i. Hans fremsætten av antagelser angaaende mine
kundskaper er en eiendommelig og original form for
en teknisk diskussion.
Ingeniør T. Killingland, Neuberggt. 22, Kristiania, tlf. 158371c.
Redaktør: Berg-Jaøger. Fast medarbeider: J. C. Holst.
Redaktionens adresse: Daas gate no, 18. Telefon Frogner 42 268.
44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
