Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 25. februar 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organ for »Norsk Elektroteknisk Förenings og for »Norske Elektricitetsverkers Förenings
KRISTIANIA 25. FEBRUAR 1921.
N* 6. 34. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10 00 lialvaarlig, iberegnet postporto. Til ullandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Hetalingen erlægges I’orskudsvis. Annoncepris; Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidsle eide og annoncesider mol tekst 18 øre pr. mm.
Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Ulenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold :
Samdrift av elektricitetsverken cg statens koncessionsbetingelser. Av direktor N. Traaholt. Om krafianlægs samkjøring og
bedste utnyttelse i Schweiz. Av ingeniør E. Kraabøl Jørstad. Administralionsordningen for hovedstyret for vasdrags- og
elektricitet svæsenet.
Samdrift av elektricitetsverker statens koncessionsbetingelser.
vilde indlate sig paa samarbeide, kunde vedkommende
ved hjælp av disse koncessionsbetingelser tvinges der
til. Man har dog ikke anset at én saadan eventuali
tet vilde komme til anvendelse, da man paa forhaand
har gaat ut fra at de interesserte parter vilde komme
til en enighet.
I anledning utvidelse av det høispændte fordelings
net indenfor en av Skiensfjordens kommunale Kraft
selskaps egne kommuner er der ved kongelig resolution
av 2% f. a. meddelt forannævnte selskap koncession,
hvori bl. a. ogsaa en helt ny bestemmelse angaaende
samdrift med andre kraftanlæg er indtat. Denne
lyder: Disse koncessionsbetingelser er dog ikke fuldt
saa uskyldige som de gir sig ut for, ti klørne
er meget slet skjulte.
»Koncessionæren er forpligtet til efter bestemmelse
av Departementet og paa vilkaar som dette fastsætter,
at samarbeide med andre kraftanlæg naar dette findes
hensigtsmæssig av hensyn til den almindelige kraft
forsyning.
Som man nemlig vil bemerke er koncessionsbetingel
serne fastsat likeoverfor koncessionæren uten nogen be
grænsning til kun at gjælde de anlæg hvorom der søkes
koncession. Paa forespørsel har Departementet imid
lertid meddelt at betingelserne kun gjælder de ansokte
anlæg og ikke tidligere koncederte. Denne forklaring
ser jo rimelig ut, men hvordan skal staten kunne
parallelkjøre med disse utvidelser paa fordelingsnettet
naar der ikke samtidig parallelkjøres med de andre dele
av anlægget? I praksis virker besternmelsen saaledes at
den faar tilbakevirkende kraft paa de samtlige tidligere
koncederte anlæg, hvilket selvsagt heller ikke kan være
meningen med koncessionsloven, og er forøvrig stri
dende mot grundloven. Hvad indebærer saa de
enkelte bestemmelser i denne koncessionsbetingelse?
Jo, koncessionæren overlater til Departementet at be
stemme de vilkaar av enhver art, hvorunder et sam
arbeide med andre kraftanlæg vel at merke her
under ogsaa indbefattet statens skal iverksættes,
og koncessionæren vil derved i realiteten ha fraskrevet
sig den frie dispositionsret over sine anlæg baade i
teknisk og økonomisk henseende. Det blir ikke
længere den ansvarlige direktion eller det kom
munevalgte elektricitetsverksstyre som har avgjørelsen
i de vigtigste spørsmaal, men Departementet. Der
næst forpligter koncessionæren sig yderligere paa egen
bekostning at foreta de forandringer ved anlægget
som er nødvendig for samarbeidet, likeledes efter
Departementets bestemmelse. Altsaa en fuldstændig
übegrænset økonomisk forpligtelse for vedkommende
private eier eller kommune, som kan tænkes at ville
bli saa stor, at det kan bli avgjørende for elektrici
tetsverkets eksistens. Der staar intet om at konces
sionæren der paatvinges et samarbeide skal være
gardert mot tap eller ha erstatning for utlæg og
Koncessionæren pligter paa egen bekostning at
foreta de forandringer av anlægget som maatte findes
paakrævet av hensyn til saadant samarbeide. Bestem
melse herom træftes av Departementet. Der tas ved
avgjørelsen størst mulig hensyn til anlæggets økono
miske forhold.*
Da dette spørsmaal er av overordentlig stor be
tydning, ikke alene for de bestaaende elektriske an
læg, men tillike for en sund utvikling av landets
elektricitetsforsyning, finder jeg at maatte gjøre op
merksom paa denne bestemmelse, der har ganske
vidtrækkende følger.
Det har vistnok været en almindelig opfatning at
naar man søker koncession paa anlæg av en elektrisk
ledning, og man blev meddelt saadan koncession, saa
fik man vite de betingelser, under hviike anlægget
kunde utføres, og at dette er lovens mening er vist
nok utvilsomt; men nu heter det at ved meddelelse
av en koncession faar man bare vite at Departemen
tet paa vigtige punkter forbeholder sig ret til naar
somhelst senere at paalægge koncessionæren hvilke
somhelst betingelser og økonomiske byrder.
Det maa bero paa en juridisk tilsnikelse naar
Departementet merier at kunne haandtere koncessions
loven paa denne maate, og i de tilfælder hvor kon
cessionerne gjælder kommuner maa saadanne betingel
ser ansees at stride mot kommunestyrets bevilgningsret.
Hvad hai Departementet ment med disse betingelser?
Jo, i al uskyldighet har Departementet med disse be
tingelser ment at fremme samarbeide mellem de for
skjellige bestaaende kraftanlæg og elektricitetsverker.
Dog i tilfælde nogen var saa gjenstridig at han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
