Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 25. februar 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Administrationsordningen for hovedstyret for vasdrags- og elektricitetsvesenet.
111. Elektricitetsdirektoratet.
1. Kontoravdelingen.
2. Den hydrologiske avdeling.
3. Kanalavdelingen.
4. Kontrolavdelingen.
5. Fløtningsavdelingen.
ELEKTROTEKNISK TIDSSK R I F 1’
No. G, 1921
tionspris. Strømprisen kan for saadanne industrier
efter manges mening komme til at utgjøre »tungen
paa vegtskaalenc med hensyn til anlæggets rentabilitet.
Der har derfor været delte meninger om be
rettigelsen av det nuværende utbygningsprogram for
de schweiziske kraftanlæg. Enkelte hævder nemlig,
at man nu i første række trængte ydelsesrike sæsong
reguleringsanlæg istedenfor flere utprægede lavtryks
anlæg uten magasineringsmuligheter.
Overingeniør Bruno Bauer i Bern hævder derfor,
at eftersom man ikke kan utnytte økonomisk somme
rens spildkraft i disse industrier, bør man istedet
eksportere den ledige spildkraft til steder, hvor den
elektriske energi betales bedre end paa produktions
stedet. Dermed mener han dog ikke, at al spildkraft
bør utføres til utlandet, nei kun endel derav og
kun saa meget og til saadanne priser, at det som blir
igjen inden landet, kan bli avgit til billige priser,
f. eks. til saadanne industrier som den elektrokemiske,
som ikke kan betale kraftens store produktionsomkost
ninger förtiden.
Man har dog ogsaa planlagt bygningen av 6—-7
saadanne sæsongreguleringsanlæg, som dog neppe
vil bli fuldt effektive før i aarene 1926—28, og
man har dermed tilsammen næsten 700 millioner
kWt. opmagasineret vinterenergi, altsaa størsteparten
av det manglende. Saa blir det da stamlinjens op
gave at fordele denne vinterydelse rundt omkring paa
de enkelte elektricitetsverker efter behovet.
Det sc/nveiziske stamnet har forøvrig en anden like
saa vigtig opgave at opfylde, nemlig samling og en
effektiv utnyttelse av sommerens spildkraft. Denne ut
gjorde i 1919 ca. 790 millioner kWt. pr. aar og i
aarene 1925 — 27 sandsynligvis ca. 1500 mill. kWt.
Dette er meget betydelige energimængder, som delvis
kunde været anvendt av den elektrokemiske og elektro
metallurgiske industri, som i Schweiz ønsker et meget
videre virkefelt end nu. Men desværre er belingelserne
herfor ikke videre gunstige, idet disse industrier för
tiden neppe kan betale strømmens nuværende produk-
Den elektriske energi maa nemlig efter hr, Bauers
mening folge de samme love som landets øvrige industri
elle produkter, idet den treenger den stimulans og befrugt
ning, som en eksport kan gi.
Disse uttalelser, og i det hele tat de resultater man
er kommet til i Schweiz paa dette vigtige omraade,
har ulvilsomt et bud ogsaa til os, hvor netop disse
omhandlede spørsmaal er høist aktuelle, og man faar
da haape, at der nu kan komme baade fart og alvor
i arbeidet med en effektiv utnyttelse av vore kraftanlæg.
Av skog- og vasdragskomiteens indstilling hitsættes: anlæg, behandling av saker av væsentlig hydrologisk
art (prp. side 10 og 11).
Hovedstyret for vasdrags- og elektricitetsvæsenet
skal i henhold til Stortingets beslutning bestaa av en
generaldirektør, tre direktorer og fem stortigsvalgte
medlemmer.
3. Kanalavdelingen foreslaaes opsat med isfunk
tionærer, hvorav 6 ved hovedkontoret og 9 i distrikterne.
Denne avdeling faar til behandling planlæggelse og
utførelse samt tilsyn med vedlikeholdet av forbygnings
arbeider til beskyttelse mot jordskade, og andre til
vasdragene støtende herligheter, sænknings- og uttap
ningsarbeider, væsentlig i jordbrukets interesse, samt
vandingskanaler. Endvidere foranstaltninger til fremme
av færdsel i vasdragene. Herunder kommer; plan
læggelse og utførelse av farbargjørelser, utførelse av
saadanne mindre fløtbargjorelsesarbeider, hvortil ydes
statsbidrag m. v.
Generaldirektøren bør faa til sit kontor en sekretær
og en kontordame.
Ved Hovedstyret anordnes tre grupper kontorer,
nemlig:
1. Vasdrags- og fløtningsdirektoratet,
11. Fossedirektoratet,
1. Vasdrags- og fløtningsdirektoratet faar efter
hovedstyrets forslag 5 avdelinger, nemlig:
4. Kontrolavdelingen foreslaaes opsat med 9 funk
tionaerer og faar til opgave at utøve bygningsteknisk
kontrol med utførelsen av koncederte vandbygnings
anlæg samt føre kontrol med fløtningsdamraer og andre
lignende anlæg. Den skal desuten gjenneragaa den
bygningstekniske side ved alle indkomne koncessions
andragender samt behandle alle planer og tegninger
som i den anledning skal approberes av det offentlige
(prp. side 11).
1. Kontrolavdelingen er foreslaat opsat med 13
funktionaerer og ledes av en overingeniør, der funge
rer som kontorchef og under vasdragsdirektørens frå
vær er hans stedfortræder.
Denne avdeling faar til behandling koncenssionssa
ker, vasdragssaker som ikke er henlagt under nogen
av de øvrige avdelinger, personanliggender og budget
og regnskapssaker (prp. side 10).
5. Fløtningsavdelingen opsættes med 3 funktionae
rer. Den faar til opgave inspektion av laenser og
assistance til planlaeggelse av fløtbargjørelse av vas
drag og behandling av andre vasdragssaker som træn
ger sakkyndig fløtningsteknisk gjennemgaaelse.
2 Den hydrologiske avdeling er foreslaat opsat med
25 funktionaerer. Den faar til behandling utførelse av
hydrologiske undersøkelser, undersøkelse av landets
vandkraft, drift av statens reguleringsanlæg med und
tagelse av saadanne som væsentlig kun berører statens
kraftanlæg, og kontrol med drift av private regulerings-
Til denne avdelings oprettelse, som er ny, knytter
hovedstyret forskjellige bemerkninger. Det anføres
saaledes, at den tiltagende utbygning og regulering av
vasdragene har ført med sig, at der ved vasdragsvæ
senet er blit flere almindelige ekspeditioner og mange
49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
