Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 25. februar 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som en følge av de foretagne forandringer viser
Schweiz nok gir haap om at kunne naa.
.1921, No. 6
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRI F T
3. Sparsomhei i strømforbruk paa en saadan maate, at
konsumkurven kunde utjevnes, hvorved man i
mange tilfælder opnaadde en oket utnyilelse av
anlæggene.
Vinterens energimængder har man opnaaet at utnytte
ganske godt nu, mens sommerens spildkraft som
nævnt er daarlig utnytlet. For fremtiden har man
derfor en dobbelt opgave at løse, nemlig:
r. Utjevning og eventuel forhøielse av vinterens
energiydelse med henblik paa sæsongregulering.
derfor idag de schweiziske verkers belastningskurrer en
paafaldende forandring fra den tidligere karakteristiske
form. Døgnets belastningsfaktor eller den utnyttede
dagsydelse i procent av den maksimale spids utgjorde
saaledes i Ziirich 77% og i Basel 70% paa en av
de mørkeste dager i de sidste aar, mens man før krigen
i 1912 —l3 ikke opnaadde mere end 48 —60% i
gunstigste tilfælde. Til sammenligning kan nævnes at
i Kristiania steg den samme faktor fra 0,52 i 1911
til 0,644 i 1919. I fremliden er den skjønsmæssig
anslaat til 0,80, noget som de vundne erfaringer fra
2. Forhøielse av sommerens behov for elektrisk energi.
Den vigtigsic grund til denne sterke utjevning av
døgnets belastningskurve i Schweiz, var den utstrakte
anvendelse av elektriske apparater som stekeovner,
magasineringsovner, varmtvandsbeholdere m. m., som
gjennemgaaende blev anvendt om natten. Der antas
imidlertid at man herefter neppe vil kunne opnaa
nogen yderligere utjevning av belastningskurven ved
den slags midler. Paa en lignende maate er nu ogsaa
mange verkers aarsbelastningskurve blit utjevnet saale
des, at den tidligere nedgang i forbruket om sommeren
praktisk talt er forsvundet. Saaledes ligger de to største
svingninger fra maanedernes middeltal ved to bestemte
kraftanlæg henholdsvis –12 og 8 samt -j- 17 og
-f i4°/o under og over det nævnte middeltal.
Saadanne aarskurver er imidlerlid selvfølgelig kun
mulige, naar man foruten det borgerlige behov til lys,
opvarmning m. m., som varierer betydelig i aarets løp,
kan opnaa tilknytning av konstant konsum eller saa
dant konsum som kan reguleres inden vide grænser.
Det sidste av de to verker med smaa variationer fra
middeltallet, nemlig »Bernische Kraflwerke« har saa
ledes følgende fordeling av den aarlige energikonsum:
Men begge metoder maa anvcndes for at fere frem
til et heldig resultat og det er tillike indlysende, at
dette allikevcl ikke kan opnaaes uten at alle verker slutter
sig sammen om sine fælles interesser. Dette blev
allerede hævdet i Schweiz for 4 ä 5 aar siden, men
*blev først virkeliggjort i aaret 1918 —l9, da »der
Schweizerischen Kraftiibertragung A.-G. (S, K.)< og
»S. A. L’Energi I’Ouest Suisse (E. O. S.)« blev stiftet.
Og man har derfor nu det bedste haap om at frem
tiden skal kunne løse ogsaa dette vigtige spørsmaal.
Tilslut nogen faa opgaver fra Schweiz som kanske
kan interessere ogsaa i vort land. I 1919 antoges
Ved andre verker er dette ikke saa utpræget endnu,
og forholdet kan kanske ikke sies at være karakteristisk
for de fleste av de schweiziske kraftanlæg förtiden.
Men tendensen er der. Og netop det at kunne tillate
en saadan utjevning av ethvert kraftanlægs belastnings
kurve er en av stamlinjens hovedopgaver. Med hensyn
til en virkelig effektiv utnyilelse av den aarlig dispo
nible energi, er dog de schweiziske kraftanlæg gjen
nemgaaende ikke kommet særlig langt endnu, men dog
betydelig længer end her i landet.
at av de disponible 2640 millioner kWt. faldt ca.
30 % paa de 5 vintermaaneder og 70 % paa de 7
sommermaaneder. Der mangler altsaa mindst 20 %
eller ca. 525 millioner kWt. opmagasineret vinter
energi for at fuldstændiggjøre aarsutjevningen. Hvor
fra skal denne kunne komme?
Landsnettet har foreløbig litet eller intet vinter
energi at fordele. Og forholdet blir ikke bedre, naar
de mange nye kraftanlæg blir færdige, da disse i
mere eller mindre grad har karakteren av topkrafts
anlæg uten magasineringsmuligheter med indtil 3 —4
gange saa stor installation som elvens mindste vand
føring nodvendiggjør. I de førstkommendc 4 —7
aar bringer disse anlæg paa markedet ca. 950 kWt.
og trænger hertil ca. 400 millioner kWt, vinterenergi
sbm en erstatning for deres sommeroverskud. 1
aarene 1925 —27 kommer man altsaa i et underskud
paa 925 millioner kWt. vinterenergi.
Utnyttelsesgraden eller den aarlige belastningsfaktor
utgjør nu i Schweiz gjennemgaaende ca. 70 % mot
ca. 40% i gjennemsnit her i landet i 1917 —lB.
Baade Schweizerne og vi mangler saaledes den ydelses
rike og betydningsfulde sæsongregulering. Et enkelt
verk i Schweiz naadde dog et bestemt aar hele 90 %.
Figuren viser forøvrig dette forhold tydeligere for
de schweiziske kraftanlæg i tidsrummet 1906 —l9.
48
i. Almindelig lys og kraftbehov • 50%
2. Elektrokemiske bedrifter 27.5%
3. Strømlevering til fremmede elektricitetsverker 12,5%
4. Hanedrift (sporveier?) 10,0%
~£urfr/r/c/tt/3m,s<’
möSm/öS/ 06mmtr
tw/rsj / #/ä /fV/
mk»t /-
2Joc r——- 1 r——r— *•/,
2400 nMft r Jo
.Jr
0H 7a
JmsrtM
1800 P-—— 4o
1600 —rl®—~~i léffy~— 5*
* -rTbiii-f -
&00 Ä
i « iiiisg–
I3I(, IS /M A? 14 /O Af /Ä>tf
fl#* J~r~*Jj ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
