Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15. mars 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Person-motorvogne 70 90 62
Godstog 40 45 33
Internat.-persontog 70 90 62
Der er fastsat følgende hastigheter:
A. T. Th.
Rustfrit staal.
No. 8, 1921 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Dette første bygningsavsnit omfatter 87,3 km.
enkeltspor og 15,3 km. dobbeltspor som skal utstyres
med luftledning for den elektriske trafik. For denne
strækning er der to vanskeligheter at overvinde: över
föringen av banen over Løwener Rand ved Mecheln
samt krydsning av linjen til Luxemburg. Den første
vanskelighet bestaar deri, at broen over Løwen paa
visse tider av dagen maa aapnes for skibstrafiken; den
anden vanskelighet blir paa stationen Briissel- Schaer
beck at utføre en krydsning. For at overvinde disse
vanskeligheter maa stationen Mecheln lægges høiere.
Det andet byggestadium blir at utbedre og utvide
alle arbeider for elektrificeringen av strækningen
Briissel—Antwerpen.
motorvogntog mens de internationale tog samt gods
togene kjøres ved hjælp av elektriske lokomotiver.
Tog Kjørehastighet i km. pr. time
sammenssetning normal maksimal tidl. ved damp
lokomotiver
Lokomotiverne for den internationale trafik skal
utrustes med mindst 2 200 hk. normalydelse forat
opnaa den foreskrevne hastighet ved hjælp av et
lokomotiv, mens godstogene med 1000 tons last paa
grund av den stærke stigning til Luxemburg blir ut
rustet med to lokomotiver paa samme maate som
godstogene paa strækningen Briissel—Antwerpen. Det
belgiske statsbanestyre regner med at trafiken paa
linjen Briissel—Luxemburg efter elektrificeringen vil
bli fordoblet. "
Det tredje byggestadium blir at ombygge de
dobbeltsporede strækninger Mecheln—Antwerpen samt
ringbanen ved Antwerpen for elektrisk drift samt at
utvide elektrificeringen av strækningen Brussel—Ant-
werpen til ogsaa at indbefatte godstrafiken.
Til befordring av de internationale tog skal an
vendes elektriske lokomotiver med motorer å 2200
hk. time ydelse. For godstrafiken skal anvendes
lokomotiver som er istand til med 1000 tons last at
bringe kjørehastigheten op i ca. 45 km. pr. time. Loko
motivernes hastighet maa desuten være regulerbar
mellem 17 og 45 km. Pr, time for at kunne tilpasse
sig efter kjøreplanen.
Ved gjennemføringen av den nævnte elektrificering
vil Belgien faa et stort, meget effektivt jernbanenet.
Tiltrods for, at den elektriske strøm maa fremstilles
i egne dampcentraler, regner det belgiske jernbane
styre med en betydelig formindskelse av kulforbruket
til sine jernbaner.
Angaaende kjøreplanen er følgende bestemt under
forutsætning av B—lo8—10 timers arbeidstid:
Efter fuldstændig ombygning skal daglig i hver
retning kjøres 54 gjennemgaaende hurtigtog, hvert
20 minut, 18 almindelige persontog, hver time, samt
22 lokaltog.
I denne tid da utsigterne for den norske industri
gjennemgaaende ikke synes særlig lyse, er det sjelden
at høre baade om utvidelser av driften og om opta
gelse av ny drift. Det kommer derfor baade som en
overraskende og glædelig nyhet, skriver »Tidens Tegn«,
at der i den nærmeste fremtid vil bli startet en indu
striel virksomhet her i landet, som efter alt at dømme
vil bli en stordrift, og hvis produkter vil bli efterspurt
paa hele verdensmarkedet.
De gjennemgaaende persontog maa tilbakelægge
strækningen Brussel—Antwerpen Centralbanegaard paa
32 minuter hvilket tilsvarer en reisehastighet av 83
km. pr. time. Foråt indhente eventuelle forsinkelser
maa togene kunne opnaa en maksimal kjørehastighet
av 90 —95 kra. pr. time. De almindelige persontog
samt lokaltogene maatte kunne tilbakelægge samme
strækning paa henholdsvis 37 og 56 minutters Denne
strækning blev før krigen for disse togs vedkommende
tilbakelagt i henholdsvis 54 og 72 min. med damp
lokomotivet.
Efter hvad vi erfarer agter nemlig Norsk Elertro
thermisk A/S, som blev stiftet for 3 aar siden, nu at opta
fremstillingen av kulfattig ferrokrom paa sit anlæg i
Tysse. Et halvt aars tid er medgaat til forberedende
arbeider og smeltninger, nu er imidlertid alt klappet
og klart til drift. Med A/S Tyssefaldene er der slut
tet en kontrakt om levering av elektrisk kraft, foreløbig
i 5 000 heslekræfter.
Kjøretiden for strækningen Briissel-Syd og Biiissel-
Nord blir 8 min. iberegnet et 2 minutters ophold
paa stationerne. Rangeringen skal foreløbig ske ved
hjælp av damplokomotiver. Fabriken tar sigte paa en speciel slags legering,
ferrokrom, med lav kulgehalt, som i den sidste tid har
vundet en enorm betydning.
Det aarlige forbruk av høispændt strøm blev for
strækningen Brussel—Antwerpen beregnet til ca. 100
millioner kW, timer maalt ved kraftverkets samleskinner.
Der skulde opsættes for disse strækninger 3 under
stationer nemlig Schaerbeck, Mecheln og Berchem.
Som strømsystem er valgt høispændt likestrøm av
2400 eller 3000 volts spænding.
Det ad elektrisk vei fremstillede ferrokrom har i
mange aar været en nødvendig tilsætning til flere sorter
specialstaal, f. eks. det kjendte »highspeed« staal. Alle
disse indeholder imidlertid en ganske høi kulgehalt, og
det er derfor av mindre bedydning at almindelig ferro
krom indeholder 6—B procent kul. Nu har man imid
lertid fundet ut at et staal med noksaa høi kromgehalt,
men lav gehalt av kul har den egenskap at det ikke
ruster, ja, til og med ikke angripes av de fleste syrer.
Hvilken kolossal betydning dette rustfri staal har er
indlysende. Alt det jern og staal som er utsat for
luftens og vandets indvirkning maa jo beskyttes mot
Det belgiske statsbanestyre regner med en be
tydelig trafikökning ved overgangen til elektrisk drift,
hvilket for strækningen Brussel—Antwerpen eksempel
vis er antat til ca. 50 %.
Elektrificeringen av strækningen Briissel—Luxem
burg med sidelinjer skal utbygges efter samme princip
som Brussel—Antwerpen, nemlig for persontog benyttes
65
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
