Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15. mars 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1921, No. 8
og vi kan gaa over til en omtale av deres fysikalske hvor der forkortningsmæssig er sat u for størrelsen
indhold. . . i eksponenten. Maksimalværdien for i, optrær
Som man ser av de fundne løsmnger (40) lagrer 2 O 1
der sig over de stationære kortslutningsværdier av for coso;/=£ —1 og er:
magnetiseringsstrøm og magnetiserende reaktionsfelt
»forsvindende* størrelser, bestaaende av en dæmpet ?\max xs
likerettet og en dæmpet periodisk del, hvis amplituder
væsentlig avhænger av spredningen (<3). Fig. 2 viser Som før nævnt er;
et omtrentlig billede av størrelserne zO , xog y. Man
indser let at maksimalværdierne, naar der intet hensyn D
tas til dæmpning, beløper sig til henholdsvis. det mekaniske dreiemoment der maa anvendes for at
2 G 2 holde co konstant. Nu er erfaringsmæssig co konstant
?omax == ~ ’ *os i -tmax 3q’-t s > Tmax xs de første perioder umiddelbart efter kortslutningen;
det dreiemoment som felterne utøver paa polhjulet er
og man ser at liten spredning gir store amplituder. derfor:
De to fasestrørame ix og i 2 avleder man nu let av D, = Mi0y ——D 46
definitionsligningerne 10 og 11. Man finder: !
Naar man bortser fra dæmpningen, da formelen 46
/ I—ö J„/1 allikevel kun er gyldig like efter kortslutningen, hvor
*! •*•* Icos1 cos co* 1 1 ~
0 ’ e dæmpningen endnu ikke har gjort sig gjældende, kan
\ man skrive:
d)cos2W/]l ; 1 I ,—6 \
20 I D; M1qsxs — sin cot sin2cu/ 47
O\ 2 J
g _ x ( sin co/ • e a \ or dreiemomentet like efter kortslutningen.
I J Som man let indser er ogsaa maksimalværdien av
I—61 —6 -/Ja t . \ dette dreiemoment omvendt proportional med spred-
e sin 2(01] „ . .
26 j \ nmgskoefficicnten O.
Elektrificeringen av Belgiens statsbaner. lige energi. De banestrækninger som først bør elek
trificeres er;
Allerede før krigen blev der av det belgiske jern
baneslyre utarbeidet store planer for elektrificeringen
av de banestrækninger hvor trafiken var saa stor, at
den meget vanskelig kunde besørges ved hjælp av
dampTokomotiver.
1) Banen mellem Briissel og Antwerpen,
2) Banen mellem Brussel og Luxemburg samt
3) Forstadsbanerne ved Briissel.
Elektrificeringen av strækningen Briissel—Antwer-
pen skal igjen foregaa i 3 avsnit, saaledes at den
nuværende trafik med damplokomotiver ikke hindres.
Særlig energisk blev der sat igang undersøkelser
angaaende jernbaneforbindelsen mellem de store han
delsbyer Briissel og Antwerpen, hvor trafiken paa
enkelte tider av dagen kunde overstige dampbanernes
ydeevne.
I det første byggestadium skal den rene person
trafik besørges av tog sammensat av motor- og tilhænge
vogner, Hvert tog skal bestaa av to fuldkommen like
togenheter med hver en motorvogn og to tilhænge
vogner. Betjeningen skal foregaa ved fjernstyring.
Begge motorvogner, som hver er bygget paa to toaks
lede boggier, skal hver forsynes med 4 motorer å
275 hk. timeydelse, saaledes at vogntoget blir drevet
av 8X275 = 2200 hk. Vognkasserne skal helt
eller delvis bygges av jern. Til begrundelse av valget
av et saadant motorvogntog fremholder beretningen,
at disse vogntogs gode evne til at tilpasse sig efter
den vekslende trafik var det avgjørende moment. Der
skal daglig paa den dobbeltsporede strækning mellem
Briissel Nordbanegaard og Antwerpen Centralbanegaard
trafikere 38 tog i hver retning. (Før krigen var det
34). En del av disse tog skal kun ha de første vogn
klasser og kun stoppe ved nogen faa stoppesteder,
mens andre tog skal føre alle vognklasser og stoppe
paa alle stoppesteder til formidling av lokaltrafiken.
Blandt utkastene stod en tid en høibane i för
grunden og flere firmaer planlagde en kjørehastighet
som ikke skulde staa byernes hurtigbaner noget efter.
Naar nu bearbeidelsen av disse utkast paa grund
av krigen blev skjøvet tilside, saa synes det nu at
undersøkelsen av disse forskjellige projekter igjen er
optat, og arbeidet for at sætte planerne ut i livet
drives med stor energi.
De belgiske statsbaners beregninger for 1920 inde
holder ikke bare almindelige data angaaende hurtig
banetrafiken, men ogsaa en i alle detaljer utarbeidet
byggeplan.
Av en beretning i »Revue Générale des Tram
ways et des Chemins de Fer de I’Electricitéc av 27.
juli 1920 skal gjengives følgende:
Ombygningen av de belgiske jernbaner skal fore
gaa i tre avsnit og maa fremmes med den størst mu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
