Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 26. mars 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/. C. H.
Belastningens fordeling paa dreiestrømsnet.
G. Haukaas-Malde.
Diagram til bestemmelse av cos <p for
Efter Russell G. IVarner i »Electrical World», mai 1920.
No. 9, 1921 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
mere uskådelig maate, altsaa uten gjennem direkte
lammelse. .- >
For anlæg over 2 kW 220 V hadde man som regel
kun kW-timemaaler med maksiraumviser eller over
forbruksmaaler at ty til. Begge typer er i teknisk hen
seende gode nok, men desværre altfor dyre, hvor det
ikke dreier sig om meget store anlæg.
Ihvertfald er saken av den betydning at den for
tjener nærmere opmerksomhet.
At konstruere en 3-faset vippe har hittil ikke lyk
kedes, og av enfase var de paa markedet farekom
mende vipper neppe brukbare over ca. 2 kW. (10
ampére).
De fleste av vore by- og bygdeelektricitetsverker
har vel nu dreiestrømnet med eller uten nulleder.
Der er imidlertid nu utsigt til at enfase-vipper for
indtil 25 ampere vil kunne faaes, og dette taler sterkt
til fordel for en utvidet anvendelse av 2-fase-anlæg.
Det er en selvfølge at verkene i dette tilfælde søker
at faa den jevneste belastning paa sine transformatorer,
men da denne bestræben for jevnbelastning har hat
tilfølge forskriftsmæssige bestemmelser, som har ført til
baade for dyre og tungvindte installationer, vilde jeg
herved faa lov at berøre dette emne.
Der anføres som regel, at 3-fase-anlæggene be
laster nettet gunstigere end 2-fase-anlæggene. Dette
er i praksis imidlertid ikke tilfældet, idet apparaternes
kobling ofte ikke er utført med dette for øie.
De fleste komfyrer f. eks. kommer fra fabriken
rigtignok for 3-fase-tilknytning, men virker, idet den
ene fase fører fælles til alle elementer, og de to andre
til hver sin halvpart, langt fra som jevn 3-fase-belast
ning.
Det er merkelig hvor liten opmerksomhet de fleste
elektricitetsverker har viet spørsmaalet om de enkelte hus
anlægs fordeling, og hvor konsekvent den ældre praksis
om mest mulig trefaseanlæg og apparater er gjennem
ført. Der er saavidt mig bekjendt endnu raange elek
tricitetsverker, som forlanger koke- og varmeapparater
fordelt paa alle tre faser fra 1 kW. kapacitet.
Ved denne kobling blir jo i tilfælde av at de to
halvdeler er like store, den midtre fase Y3 gange
belastet over de to andre faser. Men seiv i det til
fælde hvor de enkelte apparater er koblet i jevn tre
fasekobling, kan man ikke vente nogen jevn 3-fase
belastning for den samlede installation. Man kan jo
aldrig kontrollere, hvilken del av et regulerbart appa
rat en kunde bruker. Og her staar jo elektricitets
verket magtesløs mot en regulering ved stikledninger,
thi det er jo variabelt hvilke apparater der brukes og
hvilke dele av disse.
Dette er efter min mening baade upraktisk og
dyrt og virker saa langt fra efter hensigt, hvorfor jeg
mente det dat kunde ha stor interesse at faa spørs
maalet bragt frem, og det skulde ogsaa være interes
sant at høre andres erfaring og mening herom.
I Stavanger, hvor der i de sidste 2 aar er instal
lert 15 000 kW til koke- og varmeapparater, blev
spørsmaalet om installationernes forenkling tat op til
nøie overveielse. Har elektricitetsverket derimot kun 2-faseanlæg at
arbeide med, blir reguleringen langt lettere, idet man
da kan fordele husene paa de 3 faser saa likt som
mulig.
Et raiddel i denne retning fandt elektricitets
verket overgangen fra 3- til 2-fase-anlæg at være. Ad
gangen til at installere 2-fase-apparater og anlæg blev
derfor utvidet fra at gjælde anlæg paa indtil 2 kW
(undtagelsesvis 3 kW) til at gjælde alle koke- og var
meanlæg med et høieste samtidig forbruk av indtil 5
kW, uanset installationsværdien.
Saavel lys- som koke- og varmebelastningen i de
enkelte huser optrær jo som regel nogenlunde sam
tidig. Og maales saa skjæv belastning ved transfor
matoren, er jo en omkobling i dette tilfælde langt
effektivere end i tilfælde trefasekobling.
Det var ikke litet, som forbrukerne derved sparte i
anlægsomkostninger, samtidig som anlæggene blev be
tydelig enklere og mer oversigtlige. Og desforuten
var fordelene for elektricitetsverket heller ikke av de
mindste.
Maaleren for indtil 5 kW, som nu kun behøver
at være enfase, blev ikke mer end ca. halvparten saa
dyr som en 3-fase maaler for ujevn belastning.
Eksempelvis kan nævnes at Stavanger Elektricitets
verk i det sidste aar har installert ca. 1500 enfasemaalere
for anlæg under 5 kW, hvor det i tilfælde 3-faseanlæg
hadde maattet anskaffe 3-faseraaalere med en mer
utgift paa ca. 80 000 kroner.
trefaseanlæg ved maaling med to
enfase wattmetre.
For hurtig at bestemme cos (p for et balancert
trefaseanlæg, kan man anvende hosstaaende diagram
i forbindelse med to enfase wattmetre, som er koblet
saaledes, at de tilsammen maaler anlæggets totale
ydelse (se A og B i diagrammet).
I stikledningsomkostninger vil der i tilfælde luftnet
ogsaa spares meget ved sløifning av den ene fase til
husene. Man avsætter paa diagrammets to sideskalaer vær
dier som svarer til avlæsningerne paa de respektive
wattmetre og forbinder punkterne med en lineal. Li
nealens midtpunkt med cos 99-linjen paa diagrammet
gir anlæggets cos (p. Hvis wattmeter-avlæsningerne
ikke passer for avsætning direkte paa sideskalaerne,
kan man multiplicere eller dividere begge avlæsninger
Der var desforuten andre vanskeligheter, som man
ved denne forenkling av anlæg var langt paa vei til
at overvinde, nemlig vippesporsmaalet.
Elektricitetsverker med ren fast aarspris eller blan
det tarif, aarspris -)- kWt-avgift, har hat større vanske
ligheter med at faa hensigtsmæssige maaleapparater.
73
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
