Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 26. mars 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1921, No. 9
I »El. World*, mai 1917, omtaler Strickland endel
nye tilfælder av samme art. En mand fik ien mast
et støt av en 2200 volts ledning, blev firt ned av
sine kamerater i sikkerhetsbeltet og sluppet ned de
sidste tre fot til marken og blev saa løftet efter be
nene og sluppet og dernæst behandlet under fotsaa
lerne, ganske som beskrevet i første ovennævnte til
fælde. Endda manden hadde faat to fingre avbrændt,
er han den dag i dag like frisk og arbeidsdygiig.
sætter hjertet i en flimrebevægelse som forhindrer en
hver naturlig hjerteaktion og gjør alle oplivningsforsøk
fruktesløse. Den mere høispændte strøm derimot lam
mer nok hjertet, men lægger det samtidig aapent for
fornyet naturlig bevægelse, saafremt rettidige og rigtige
oplivningsforsøk foretas. Dette har været bevist gjen
nem talrike dyreforsøk med samtidige selvregistrerende
apparater for puls, blodtryk og aandedræt.
Denne företeelse har ledet disse forskere til at an
tyde at et ulykkestilfælde med lavspændt strøm som
uvægerlig vilde faa døden tilfølge kunde bringes til
et lykkelig forløp, om man utsatte den forulykkede
for et nyt strømstøt, men av høi spænding, hvorved
flimrebevægelsen ogsaa vilde lammes og gjøre hjertet
mottagelig for oplivningsforsøk ad regulær vei efter
paa. Noget brutal er denne fremgangsmaate dog, saa
at tiltrods for at dyreforsøk har bevist dens mulighet,
saa vil man vel betænke sig vel, før man gaar til et
saa fortvilet eksperiment med et menneskeliv. Det
tør ogsaa være tvilsomt, om myndigheterne vilde ap
probere saadanne oplivningsforsøk uten gjennem kyn
dige læger og inden disse kan komme paa pletten vil
alt være forsent.
1 »El. World*, nov. 1920 skriver Mr. Strickland
paany: »Saa stor er min tro paa nytten av at tilføie
den forulykkede smerte, at om alle andre midler skulde
slaa feil, vilde jeg dog anvende delte. Allerede ni
forskjellige liv er mig bekjendt blit reddet paa denne
maate.* Han refererer samtidig to senere tilfælder
saaledes: >En linjearbeider fra New York holdt paa
med et linjearbeide paa en 2200 volts ledning og
kom i kontakt med en spændingsførende del. Han
hadde lærhansker paa, men fik saa svære brandsaar,
at senere en finger maatte amputeres. Han blev be
visstløs og blev hængende i sit sikkerhetsbelte i stadig
kontakt med strømmen, indtil formanden, som var
flere master længere væk, fik øie paa ham og sprang
til, entret masten og rev ham løs fra ledningen. For
manden begyndte saa oplivningsforsøk, idet han sam
tidig gjentagende slog ham paa kjæven og skrek ham
i øret og trak hans tunge frem. Manden kom nogen
lunde snart til bevissthet og blev helt restituert.
En noget lignende metode hvad brutalitet angaar,
men dog mindre risikabel, omtales av Mr. W. P. Strick
land, New York (Ohio Brass Bulletin, nov.—dec. 1920).
Han omtaler her en række tilfælder, hvor anvendelsen
av slag har hjulpet til at bringe elektrisk forulykkede
til bevissthet igjen. Et kraftig slag under fotsaalerne
har saaledes vist sig særlig effektivt og kan utføres
samtidig med de regulære oplivningsøvelser. Der skal
nedenfor gjengis enkelte av saadanne tilfælder, som
tidligere har været referert i »El. World* ved forskjel
lige anledninger.
En anden linjearbeider av samme arbeidslag mistet
en anden gang under arbeide paa toppen av masten
balancen og grep for sig i to isolatorer med spæn
dingsførende 2200 volts ledninger. En av hans ka
merater som arbeidet i samme mast begyndte opliv
ningen paa sledet i mastetoppen ved at gi ham nogen
kraftige næveslag paa kjæven og rope ham i øret. Han
kom sig raskt og gik ned av masten ved egen hjælp.
Ogsaa han mistet kun en finger.
Saaledes omtales i 1916: «Fornylig fik en av
vore formænd under linjearbeide et støt fra en 2300
volts linje og faldt ned fra masten og blev liggende
som død. En av hans samarbeidere ifølge instruk
tion grep straks fat i hans føtter og løftet disse op
til hele legemet kun med nakken berørte jorden, og
lot det saa falde tilbake. Derefter tok han en skifte
nøkkel og hamret løs paa hans fotsaaler utenpaa
støvlesaalerne. En anden aapnet munden og holdt
tungen frem fra svælget, idet det er meget almindelig
ved elektriske støt at tungen helt svælges tilbake, saa
luftrøret stænges. Man skulde netop til at anvende
den Schaeferske metode for oplivning, da manden av
sig seiv kom til bevissthet. Han blev saa bragt til
hospitalet, er senere blit helt frisk, naar undtas endel
varige brandskader.*
Mr, Strickland konkluderer saaledes med at man
først og fremst skal gi nogen kraftige kjæveslag, hvis
ikke straks virkning, saa læg den forulykkede ned og
behandle saalerne kraftig, mens den Schaeferske me
tode paa kunstig aandedræt anvendes, Han anbefaler
likeledes at rope i øret paa den forulykkede.
Som det sees er metoden i brutalitet ikke langt
fra den østerrikske professors forslag med nye strøm
støt, men den har dog den fordel at den ikke kan
gjøre galt stort værre. Saa prekære situationer ret
færdiggjør ogsaa yderliggaaende midler. Mr. Strick
lands metode synes dog ikke at være basert paa no
gen teoretisk begrundelse eller systematiske forsøk,
men er som saa meget amerikansk utsprunget av det
praktiske livs erfaringer. Den har desuten den over
ordentlig praktiske fordel,- at den altid lar sig iverk
sætte med forhaandenværende midler. Det skulde
dog være interessant gjennem dyreforsøk av tidligere
anførte art at faa konstatert hvorledes denne smerte
virkning virkelig influerer paa hjertevirksomhet, blod
tryk og aandedræt, eller om det hele beror paa til
fældigheter. Muligens er den indre virkning paa
hjertet i begge fald den samme, saaledes at den rene
smerte ogsaa stanser hjertets flimrebevægelse paa en
Strickland instruerer alle sine folk ved skade med
elektrisk støt først og fremst at slaa den forulykkedes
føtter med en haard gjenstand uten at fjerne fottøiet.
Han omtaler et lignende tilfælde fra endel aar tilbake,
hvor en mand kom i kontakt med en 6600 volts led
ning, men blev bragt tillive paa samme maate. Denne
mand døde dog tre dage senere paa grund av de
svære brandsaar han samtidig hadde faat. Et andet
tilfælde forekom i New Jersey, hvor en mand blev
slaat bevisstløs av en 2200 volts ledning. Efter en
behandling av fotsaalerne og fremtrækning av tungen
kom manden til sig seiv igjen, før lægen rak frem.
72
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
