Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 5. april 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor »Norsk Elektroteknisk Förenings ogfor »Norske Elektricitetsverkers Forening«
iiiiimn iiiiiifi
KRISTIANIA 5. APRIL 1921. 34. AARG.
NL 10.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Bctalingen erlægges forskudsvis. Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm.
Iste side 30 ore pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 ore mere pr. mm.
Indhold :
Vakuumrøret. Av elektroingeniør Alf Herzog. Niagara Falls Power Co.’s nye turbinanlæg paa 112500 hk. Av ingeniør Jacob
G. Schmidt. Kommunal drift efter privatkapitalistisk system. Av lilsynsmændenes indberetninger for 1919. (Slutn.) Notiser.
Vakuumrøret.
elektroingeniør A/f Herzog.
Faa tekniske videnskaper har gjort saa store frem
skridt under krigen, som den traadløse telegrafi og
telefoni. Dette skyldes i første række opkomsten av
de saakaldte vakuumrør. Da krigen brøt ut var de
endnu forholdsvis ukjendte og litet benyttet, men under
krigen har alle de større krigførende lande arbeidet
ihaerdig med vakuumrørets forbedring og utforskning
og har utviklet det til en høi grad av fuldkommenhet,
dog er sikkert endnu ikke alle dets utviklingsmulig
heter utnyttet. Vakuumrøret kan benyttes som detek
tor, forsterker og som generator av høifrekvente sving
ninger, og ved bestemte koblinger kan i et og samme
rør flere av disse egenskaper forenes samtidig. Den
traadløse telefoni er først blit praktisk mulig efterat den
tok vakuumrøret i sin tjeneste, som generator for
de høifrekvente svingninger. Den sidste metode hit
indtil, Poulsens lysbue, gav ikke svingninger med til
strækkelig konstant frekvens og amplitude, hvilket er
en hovedbetingelse for traadløs telefoni; og de roterende
høifrekvensgeneratorer kan kun konstrueres for forholds
vis lave frekvenser. Likeledes er det vakuumrøret
som har gjort det mulig at anvende de saakaldte
sløife- eller rammeantenner. Ved hjælp av vakuumrøret
kan man nemlig forsterke nærsagt übegrænset de av
sløifeantennen opfangede svake signaler.
uten de elektroner som er bundet, til atomet ogsaa
frit bevægelige elektroner. Disse bevæger sig omkring
i lederens indre med vilkaarlig hastighet og retning,
men med en bestemt midlere hastighet, der svarer til
lederens temperatur, paa samme maate som molekylerne
i en gas eller væske. Det er disse elektroner, der
formidler den elektriske strøm i en leder, naar man
Et moderne vakuum»ør bestaar av en evakuert
glaspære, hvori der er anbragt 2 eller flere elektroder.
Den negative elektrode kathoden bestaar av en
metaltraad, der ved hjælp av et batteri paa 4—lo Volt
bringes til at gløde, paa samme maate som traaden i
en glødelampe. Anoden bestaar av en metalcylinder—
eller plate. Mellem anoden og kathoden er der an
bragt én eventuel flere hjælpeelektroder, der kan ha
form av en perforert plate eller hvad der nu er
mere brukt en cylindrisk traadspiral. Før vi imidler
tid gaar nærrnere ind paa en beskrivelse av vakuum
røret og dets virkningsmaate skal vi nærmeré betragte
et fænomen, der spiller en vigtig rolle i vakuumrøret,
nemlig elektroneemissionen fra glødende legemer.
anlægger en potentialdifference mellem to av lederens
punkter, idet de frit bevægelige elektroner foruten sine
helt vilkaarlige thermiske bevægelser samtidig vil be
væge sig gjennem lederen fra lavere til høiere potential.
At elektronerne ikke forlater lederen ved almin
delig temperatur kommer av, at der paa lignende
maate som i en væske eksisterer overflatekræfter, der
holder dem tilbake. Ved en høi temperatur vil imid
lertid mange elektroner ha opnaadd en hastighet stor
nok til at overvinde overflatekræfterne og elektronet
blir slynget ut av metallets overflate, et fænomen der
har stor analogi med en væskes fordampning. En
emission av elektroner er saaledes altid forbundet med
en avkjøling (fordampningsvarme) og en absorption
av elektroner med en opvarmning (absorptionsvarme).
Naar en elektrisk leder ophetes til en høi tempe
ratur vil den i almindelighet ha en tendens til at avgi
negative elektroner, altsaa seiv bli positiv. Man
antar, at i en elektrisk leder befinder der sig for-
Fig. i.
®—
l
Wj
-fW-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
