Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 5. april 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med samme grundperiode som 3-
de ankommende svingninger. Mid-
1921, No. 10
E L EKT RO TEKNISK TIDSSKRIF T
opstaar en strømkurve som i fig
4b. Denne kan tænkes sammen
sat av en konstant værdi /0 ,
større end ?0 og en vekselstrøm 111
av uregelmæssig form hvis i
Denne elektroneemission har allerede Edison studert.
Han indsatte i en almindelig evakuert kultraadsgløde
lampe en isolert elektrode og anla en spænding mel
lem denne elektrode og glødetraaden (fig. i.). Der
opstod da en strøm i den ydre strømkreds, saafremt
den negative pol var forbundet med glødetraaden.
Blev spændingen anlagt omvendt opstod der derimot
ingen strøm. Den glødende traad utsender nemlig som
nævnt elektroner, der av det elektriske felt transpor
teres fra glødetraaden til den positive pol. Denne
transport av negativ elektricitet tilsvarer en positiv
elektrisk strøm i den motsatte retning. Vender man
harmoniske svarer til frekvensen
av spsendingen v. Ankommer
f. eks. et udæmpet bølgetog gjen
nem antennen, saa vil likestrøm
men gjennem telefonen momentant
vokse fra iQ til /0 og man hører
et knak i denne. De høifrekvente ?s,
svingningers frekvens er derimot
for høi til at disse kan paavirke
telefonen. Ankommer der derimot
en række dæmpede bølgetog
(fig. 5 a), saa vil strømmen gjen
nem detektoren se ut som i fig.
sb. Man faar som i forrige
tilfælde en høifrekvent vekselstrøm
delværdien vil derimot ikke være konstant, men
periodisk variabel og ha en frekvens der svarer til
antal bølgetog per sekund, og denne frekvens er i
almindelighet saa lav, at den kan spette en telefon
membran i vibrationer og gir en hørbar tone.
spændingen om, vil de av traaden emitterte elektroner
av feltet drives tilbake til traaden og der opstaar
ingen strøm.
Den første praktiske anvendelse av dette fænomen
skyldes prof. Fleming. I 1904 konstruerte han en
detektor for traadløs telegrafi, den saakaldte Fleming
valve. Denne bestod av en evakuert glaspære med to
elektroder. Kathoden blev holdt glødende ved hjælp av en
elektrisk strøm som foran beskrevet, anoden var derimot
kold. Optar man strømstyrken i funktion av spæn
dingen for en saadan valve den saakaldte karak
teristik faar man en kurve som fig. 2. Denne
kurve har to egenskaper, der begge for sig gjør Fle
mings valve egnet som detektor. For det første ser
man, at detektoren kun slipper en strøm igjennem i
én retning. Hvis en vekselspænding virker paa detek
torens klemmer vil altsaa kun den ene halvperiode,
den positive, fremkalde en tilsvarende strømkurve, den
negative derimot ingen detektoren virker som en
ren elektrisk ventil. En bedre likerettervirkning opnaar
man, hvis man anbringer i serie med detektoren en
spænding VQ se fig. 3., der bringer detektoren til at
arbeide i punktet P 1 hvor kurven har den sterkeste
bøining. VQ alene frembringer en konstant strøm
styrke zO . Men hvis nu en sinusformig vekselspæn
ding v fig. 4 a med amplitude Vm , virker i detekto
rens strømkreds, saa vil strømmen gjennem detektoren
variere mellem z 2 og i 1 se fig. 2 0: praktisk talt mel
lem i 0 og z’2 da iog i 0 er omtrent like store. Der
Ved behandlingen av vakuumroret maa man ad
skille to tilfælde. For det første det tilfælde at va
kuumrøret er saa sterk evakuert, at de faa gasmole
kyler, som endnu befinder sig i glasbeholderen, ingen
merkbar indflydelse utøver paa elektronernes vandring
fra kathoden til anoden. Den moderne vakuumteknik
har bragt det saa vidt, at man fabrikmæssig kan opnaa
vakuum med indtil 10 mm. Hg. Indeholder deri
mot røret endnu merkbare mængder gas, vil disse
gasrester helt kunne forandre rørets egenskaper. Naar
nemlig et elektron paa sin vei fra kathoden til anoden
har naadd en viss hastighet alene avhængig av den
Fig. 2
Fig. 4.
78
v
$ I—4H’[—i
i
£ wiwwwm
’
lif^l
11 ä r
[LJ
’ Mf
i
i •4 *
fj i,
/V Ih A
4M
V; v
vl’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
