Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 5. april 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.(V!A
1 = 14 65 lO—o j amp.
kjendt, s»a faar man;
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 10, 1921
thoden emitterer et overskud av elektroner.*) Den
første betingelse er, som vi har set, ikke helt korrekt,
men hvis ikke anodespændingen er ganske liten, er
denne unøiagtighet ikke merkbar. Den anden betin
gelse indeholder, at det er den rene rumladningseffekt
man ønsker at studere og ikke den strømbegrænsning
som kathodens emissionsevne betinger.
umiddelbare nærhet befinde sig en elektronesky, der
her fremkalder et negativt potential i forhold til ka
thoden (fig. 9 a). Gir man nu anodespændingen posi
tive voksende værdier, vil strømstyrken vokse, først
langsomt, men stadig raskere indtil punktet Pl (fig. 8).
1 begyndeisen vil nemlig kun de elektroner overvinde
potentialminimumet som har størst hastighet, men
eftersom anodespændingen vokser, vil potentialmini
mumet avta (fig. 9) og stadig flere elektroner naar
Man ser dette bedre ved at betragte strømstyrkens
forløp i funktion av temperaturen ved en konstant
anodespænding (fig. 10). For lave temperaturer er
strømstyrken o, og potentialet avtar linjært fra anoden
til kathoden (o fig. 9 b). Med voksende temperatur
anoden. I punktet P, begynder mætningen at gjøre
sig gjældende, det vil si, potentialminimumet avtar
stadig langsommere, indtil i punktet P 2 praktisk talt
alle emitterte elektroner, ogsaa de med lavest hastig
het, naar anoden. Potentialkurven tangerer da hori
zontalen. Utover værdien /y kan man ikke komme
hvor høi anodespænding man end anvender, da de
fra kathoden emitterte elektroner ifølge den Richard
sonske ligning kun avhænger av temperaturen og er
uavhængig av anodespændingen.
emitteres stadig flere elektroner og i nærheten av ka
thoden synker potentialkurven ned mot abscissen. I
punktet P tangerer potentialkurven abscissen, og alle
emitterte elektroner naar endnu anoden. Men stiger
temperaturen end yderligere, vil potentialkurven skjære
abscissen og der opstaar et potentialminimum like ved
*) Den mest benyttede anordning er en traadformig retlinjet
kathode, anbragt koaksialt i en cylindrisk anode. Kalder man
potenlialet i avstanden r fra anoden V, p den specifike ladning
i rummet mellem kathode og anode (regnet positivt), elektro
nernes midlere hastighet v, et elektrons ladning og masse hen
holdsvis ?n og e og i strømstyrken pr. cm. længde av traaden,
saa faar man
For en høiere kathodetemperatur I\ vil mætnings
strømstyrken /y, ligge høiere. Den lavere del av de
to karakteristiker, der for begges vedkommende er
avhængig av rumladningsettekten, vil derimot være
fælles. Rumladningsfænomenet er altsaa bestemmende
for strømstyrken, saa længe anodens potential er for
lavt til at anoden kan trække til sig alle av kathoden
emitterte elektroner. Man kan beregne strømstyrken /
i funktion av spændingen v for den del av karakte
ristiken, hvor rumladningsettekten bestemmer strøm
styrken (i fig. 8, kurvedelen OPx ). Langmuir har
vist, at for en hvilkensomhelst anordning av kathode
og anode (størrelse og gjensidig beliggenhet) vokser /
proportionalt Forutsætningen for beregningen er
at elektronernes begyndelseshastighet er o og at ka
\ ~ V e (energiligningen)
i 27ir (f v (kontinuiletsligningen)
i d ldv\ , .
47t0 = 1,1 (Poisson ske ligmng)
r dr \ar/
Indfører man desuten betingelse = O o; Potentialkurven
t
tangerer abscissen for r = o og inciterer værdien for , der er
m
Fig. 9- Fig. xo.
81
a_ i
Se ’fy X y/
X fl / //-r
v* \/f
* /
SV. , /<?
i >
* a §
V * I
«; //zs
/
i I
f ’5O UscJ*
C J /
i V
< J
v ,
Nj. % _
I *OO y*<*
V
‘
~
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
