Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 25. april 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av ingeniør Jacob G. Schmidi.
(Slutn.)
No. 12, 1921 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Victoria til Vancouver. Der mødte vi toget igjen og
försatte (paa Canadian Pacific) gjennem Rocky Moun
tain’s vindunderlige og storslagne fjeldpartier til
Winnipeg i Canada. I fantastisk vildhet mægtighet
slaar de vidtstrakte fjeldvidder i Rocky Mountains med
sine 14000 til 15000 fot høie topper enhver rekord.
rastløst arbeide paa utvikling av elektricitetsforsynin
gen, anlæg av forbindelseslinjer mellem de store
ledningsnet, utbygning av vandkraft og utvikling av
dampanlæggene. lalt producertes i U.S.A. i 1919:
36735 mill. kWh, h vilket pr. indbygger pr. aar ut
gjør 334 kWh. Den gjennemsnitlige indtægt pr. kWh
var 2,12 cent (ca. 7,9 øre ved pari kurs) og den
gjennemsnitlige aarsindtægt pr. indbygger var $ 7,05
(ca. kr. 26,20). Disse tal som findes i en av
komiteberetningene stemmer meget nær med de
tilsvarende tal for Kristiania vedkommende. Cjen
nemsnitstallene for det store ledningsnet omkring
San Francisco samt opgaver fra byen Winnipeg i
Canada var likeledes nogenlunde ens. Disse tal
synes derfor for øieblikket at kunne ha noget mer
end rent lokal interesse Men en vigtig ting bør i
den forbindelse bemerkes. Kulprisen i detalj til hus
bruk blev mig isornmer i Winnipeg opgit at være
$ 18 pr. ton (ca. kr. 68 ved pari kurs), mens den
tilsvarende kulpris for eksempel i Kristiania i vinter
skal ha været oppe i mellem kr. 200—250. Naar
elektricitetsforsyningen blev tillagt saa stor vegt i
U.S. A. og haar man der la særlig kraft paa at ind
hente hvad under verdenskrigen er forsømt hvilken
vegt bør man da ikke tlllægge disse spørsmaal hos os?
Der blev et kort ophold i Winnipeg, som med
hensyn til elektricitetsforsyningen er meget interessant.
Der er endog gjort forsøk med hel elektrisk opvarm
ning av et litet prøvehus. Saa drog »Red SpeciaU
tilbake til New York, hvor det ankom efter 1 maa
neds interessant og enestaaende begivenhetsrik reise.
Reisen med * Red Special« gik 5 sin helhet gjen
nera et land med landskaper saa interessante, avveks
lende og vakre, at reisen blev til en stor oplevelse.
Av » Red Spedalsk amerikanske passagerer hadde et
faatal tidligere besøkt Veststaterne. Ogsaa for disse
var reisen av enestaaende interesse. Overalt, hvor
»Red Special« kom, hadde lokalforeninger og autori-
teter gjort sit yderste for at gjøre reisen frugtbrin
gende og festlig.
Det mest overraskende var at et saadant stevne
ikke hadde tiltrukket sig de europæiske fagkredses op
raerksomhet. Den stiliing, som elektricitetsforsynings
spørsmaalet nu staar i, gjør det imidlertid nødvendig
at søke al den erfaring, som skaffes kan. Det var
mit indtryk fra besøket i staterne, at man derover
ikke alene saa paa den europæiske studiereisende
med vilje, men endog mottok ham med stor glæde,
Jeg vil derfor slutte med det haab, at vi europæere
har opmerksomheten rettet paa Nord-Araerika i ster
kere grad end hittil, saa vi kan dra fuld nytte av
det intense arbeide og den enestaaende utvikling som
der foregaar
Spørsmaalet om elektrisk kokning i husholdningene
og elektrisk opvarmning i visse dele av industrien
var livlig diskutert i U.S. A. Oplysningerne herom
var baade rikholdige og interessante.
Efteråt Red Specials passagerer i Seattle hadde
seet den elektriske stambane, de foran nævnte kraft
anlæg og forskjellige andre interessante ting, drog
toget langs kysten til Vancouver, mens samtlige pas
sagerer til avveksling tok en sjøreise fra Seaitle via
Sikkerhetsanordninger ved rørbrud ved turbinanlæg.
l3en almindeligste og vel ogsaa den heldigste
anordning er ventiler, anbragt i selve røret. De kan
let inspiceres, specielt hvis en egen avstængningsventil
er anbragt umiddelbart foran. De utføres som tallerken
ventiler, ringventiler eller trotleventiler, hvilke sidste
er de vanlige. Saadanne ventiler er anvendt ved en
række av vore store høitryksanlæg.
landet. Vegtanordningen saaledes ved Saudefaldene,
Bjølvefossen, Flørli etc. hydraulisk anordning ved Rju
kananlæggene.
Alle disse ventiler, hvor de saa end anbringes og
av hvad konstruktion de end er, maa for at kunne
virke momentant efter et rørbrud, være automatiske,
halvautomatiske eller begge dele. Ved de automatiske
faaes impulsen til bevægelse av ventilen ved den
økning av vandhastigheten, der optrær ved rørbruddet.
De ovenfor nævnte tallerkenventiler er ifølge sin kon
struktion automatiske, idet selve ventilen rives med
av vandstrømraen, derimot maa ved de øvrige kon
struktioner et særlig apparat anbringes til at indlede
bevægelsen, idet ventilen i aapen stilling er upaavir
kelig av vandets bevægelse. Saadanne apparater be
staar av et lite blad eller en ske, der hænger ned i
vandet og svinger ut, ved økning av vandhastigheten.
Denne bevægelse utløser en pal, aapner en liton ven-
Spjeldet eller ventilbladet er her vridbart anordnet
om en vertikal eller horisontal akse om 2 tapper. Det
bevæges enten ved en vegt, der utløses til virkning,
eller ved en eller to hydrauliske cylindre. Den første
metode har den fordel, at den er meget enkel og
sikker, mens den anden fordrer pumpe til fremstilling
av det nødvendige hydrauliske tryk, med eller uten
akkumulator, og nødvendiggjør derfor et forholdsvis
kompliceret maskineri, der maa holdes i god orden.
En fordel er imidlertid, at man kan opnaa en hurti
gere lukning. Begge anordninger er anvendt her i
97
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
