Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 25. april 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektricitet og denslags.
No. 12, 1921 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
anordning i første række. De bør være forsynet
med saavel automatisk som halvautomatisk styrean
ordning.
smaa bevægelser og smaa kræfter, som skal utløse de
større kræfter. Ved et indtraadt uheld ved en rør
ledning for nogen tid siden blev ikke en klo utløst,
vistnok paa grund av nogen forurensning, indtørret
olje eller lignende, saa den automatiske anordning
ikke virkede, og ventilen blev først lukket, efter at
en av betjeningen i kraftstationen var kommen den
besværlige vei op til ventilen oppe ved dammen.
Uheldet fik derfor temmelig stort omfang. I de
andre tilfælde av rørbrud eller lignende uheld, og
som er mig bekjendt, har altid ventilerne virket
øieblikkelig, saa der ikke er strømmet mere vand ut,
end hvad der befandt sig i røret nedenfor ventilerne.
Ved de ved Rjukan indtraadte rørbrud virkede saa
ledes de automatiske ventiler øieblikkelig. Ved Sam
nangeranlægget som tidligere nævnt virkede ventilerne
ogsaa helt programmæssig, likesaa ved Tysse kraft
anlæg.
Det vil av ovenstaaende fremgaa, at for at fore
bygge rørbrud, maa anlæggets hydrauliske del utføres
med en høi grad av sikkerhet i konstruktion og valg
av material og den omhyggeligste utførelse overalt
gjennemføres. Særlig bør anvendes konstruktioner,
hvor trykstøt er utelukket, som ved kniv- eller skjerm
regulering ved Peltonturbiner. Alle dele, der utsættes
for vandtryk, bor paa forhaand være prøvet, med et
tryk, som ligger høiere, mindst 50 °/o, over det, som
vedkommende del er Utsat for.
Desuten maa der, for at indskrtznke de farlige
følger, om rørbrud allikevel skulde indtræde, anbringes
saadanne sikkerhetsforanstaltninger, som ovenfor kor
telig beskrevet, og som ved stadige prøver og tilsyn
holdes i fuld orden. Man vil da være likesaa sikker
ved hydrauliske høitryksanlæg som ved andre kraft
maskinanlæg.
Det er saaledes ingen grund til at nære nogen
somhelst tvil om saadanne anordningers hensigts
mæssighet og deres gode nytte, naar de kun stadig
tilsees og prøves. Det tidligere omtalte tilfælde, hvor
anordningen ikke virket, og som er det eneste til
fælde, der er mig bekjendt at anordningen har
klikket, kan ikke føres i marken mot saadanne anord
ninger, da det som nævnt vistnok maa tilskrives
daarlig vedlikehold. Der foregaar for tiden en ind
gaaende undersøkelse herom og resultatet blir for
haabentlig i sin helhet offentliggjort.
1 forbindelse med ovenstaaende vil jeg ogsaa faa
nævnte noget, der ofte er diskuteret i tekniske kredse,
nemlig at indtraadte uheld og aarsakerne hertil bør
offentliggjøres i den tekniske fagpresse av vedkommede
driftsbestyrer eller av dem, der sitter inde med de
sikreste oplysninger, Nn faar man kun gjennem en
mere eller mindre opsigtsvækkende notis i dagspressen
meddelelser, der som oftest er egnet til en vild
ledende mening baade om uheldet, og dets virkning.
Om aarsaken faar man sjelden vite noget, og dette
er for ingeniører og for kraftanlæggene av stor be
tydning. Sakkyndig offentliggjørelse i den tekniske
fagpresse vil være til stor nytte for derigjennem at
finde veien til det bedste.
Det kan selvfølgelig diskuteres, hvilken type av
ventiler der er de bedste, men som en hovedregel
gjælder, at de enkleste og de der lettest kan inspi
ceres, er at foretrække, og da staar de nævnte trotle
ventiler i selve røret bakenfor dammen og med vegt-
paa frosk var forholdsvis liten. Man var derfor mere gaat over
til at bruke dynamoer og generatorer; forskjellen mellem disse
var, at dynamo er græsk, mens generator er latin; ellers lignet
de hinanden deri, at begge gik rundt. Dette ser derimot ikke
ut til at være tilfælde med den nye epokegjørende tyske opfin
delse, som telegrafen nylig meldte om; men da det saa ut som
det ialfald gik rundt for opfinderen, var der ingen væsens
forskjel.
Direktør P
. Meinich holdt i Den norske Ingeniørforening
om delte emne et foredrag, som baade ved sit indhold og sin
form vakle den livligste opmerksomhet.
Taleren redegjorde først for elektricitetens væsen.
At den ikke kan være noget stof, var tydelig; man kan ikke
i en butik kjøpe en kilowatt paa samme maate som en kilo vat;
herom var da ogsaa seiv de lærde enige. Det var fremsat den
paastand, at elektricitet ikke var noget i det hele tat, men bare
betegnet en tilstand; dette hadde adskillig for sig, det var i
allefald vanskelig at forestille sig lilstandene uten elektricitet.
Den almindeligste mening var dog, at elektriciteten er usynlige
svingninger, som forplanter sig med stor hurtighet, egenskaper,
som de elektriske svingninger hadde tilfælles med andre, f.eks.
svingningerne paa børsen; taleren hadde ialfald altid kommet
försent, naar han hadde forsøkt at følge disse svingninger. Des
uten visste man av erfaring, at visse svingninger direkte virket
elektricerende, f. eks. de svingninger som urigtig kaldes dans.
Efterat tilhørerne saaledes var orientert med hensyn til
elektricitetens væsen og tilberedelse, omtalte foredragsholderen
kortelig nogen av de mere kjendte elektriske indretninger, saa
ledes ringeapparatet, til bruk for utenforstaaende personer.
Apparatet var saaledes indrettet, at naar en utenforstaaende
person trykket paa knappen, saa kom piken og lukket op, hvis
hun ikke var optat med vigtigere gjøremaal. Isaafald kunde
man trykke en gang til; hvis hun fremdeles var optat kunde
man komme igjen en anden gang.
En indretning som i sindrighet og betydning fuldt ut for
tjenle at sideslilles med ringeapparatet, og som var adskillig
ulbredt ogsaa utentor vort land, var telegrafen. Den bestod av
en lang traad med et apparat i hver ende. Den lange traaden,
som kunde gaa helt til Moss og endda længere, var naturligvis
en ulempe, og mange opfindere hadde brudl sit hode med at
Taleren gik derefter ind paa de forskjellige maater, hyorpaa
elektriciteten kan fremstilles. Galvani brukte som bekjendt
froskelaar, men dette hadde ikke vist sig praktisk ved fremslil
ling av større mængder, ialfald ikke i vort land, hvor tilgangen
99
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
