Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 25. april 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
American Institute of Electrical Engineers
Norsk Elektroteknisk Förening.
Sekretariatets adresse:
Redaktionen sluttet 22. april.
Morten Johansens boktrykkeri.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1921, No. 12
ninger var gaat mere og mere av bruk, og anvendtes nu næsten
bare av aviserne til beskyttelse for ildspaasættere. En nærmere
beskrivelse av destillationsapparalerne fandt taleren overflødig,
da de jo var almindelig kjendt.
finde paa noget bedre, indtil italieneren Maccaroni resolut hug
get Colornbus’ eg over og sirapelthen sløifet traaden; det viste
sig at det gik like radig at telegrafere uten traad. Dette kaldes
derfor radiotelegraf. Nogen større utbredelse i hjemmene hadde
telegrafen ikke faat. Det hadde derfor ikke paa taleren hat
den tilsigtede virkning, naar Strindberg i et stykke som nylig
blev opført paa Nationalteatret hadde placert et telegrafapparat
i dagligstuen for at gi et indtryk av et hypermoderne møblert
hjem.
Efler disse forskjellige eksempler paa elektricitetens bruk
og misbruk gik taleren over til en redegjørelse for den tidligere
nævnte nye tyske opfindelse, som hadde vakt sensation langt
tUenfor ingeniørernes kreds tildels ogsaa indenfor, og som
bestod i en elektrisk multiplikator. Man behøvet ikke være usak
kyndig for at forstaa betydningen av denne opfindelse; utvilsomt
stod man her foran løsningen av det gamle problem perpetuum
mobile, og isaafald var der grund til at glæde sig over, at dette
efter aartusenlange bestræbélser, som har kostet sine opfindere
deres forstand, omsider var løst. Desværre forelaa endnu bare
sparsomme meddelelser om apparatets enkelihcter, da opfinderen
seiv endnu ikke helt forstod disse, men det var oplyst, at ap
paratet ved nuværende kurs kunde levere 50 kilowattimer for
I pfennig. Herav fremgik, at dets nytteeffekt var avhængig av
børskurserne et nyt bevis for at elektricitet var i slegt med
disse svingninger. Efter at ha anbefalet tilhørerne at paasætte
blaa briller for ikke al bli blændet av den glans, som stod av
opfindelsen, demonstrerte taleren et apparat, som han hadde lat
gjøre efter en illustration i et av vore dagblade. Da børskur
serne hadde været noksaa svingende, skulde der være al utsigt
fjr et godt resultat, og apparatet viste sig da ogsaa istand til
at mulliplicere kraften fra nogen almindelige elektriske batterier
med ikke mindre end 600, idet 200 glødelamper bragtes til at
lyse. Idet taleren tilslut paaviste den økonomiske betydning av
det nye apparat, var han desværre utsat for det uheld, at endel
av lamperne pludselig slukket, og de gjenstaaende lamper dannet
ordet »humbug», men uheldet gjorde intet skaar i det bifald,
hvormed tilhørerne takket for det instruktive og lærerike foredrag.
Forskjellen mellem telefon og telegraf laa i sidste stavelse.
Begge hadde tilfælles den lange traaden, men istedetfor et ap
parat som laver streker og prikker, bruktes for telefonen et
apparat hvor man præker og skriker. Uagtet man ofte hørte
akkurat like godt uten traad, var traadløs telefon endnu litet
utbredt, men ellers hadde telefonen faat meningsløs stor utbre
delse. Der var neppe nogen større forretning som ikke hadde
telefon, og det var ingen sjeldenhet at rigtig store forretninger
hadde baade 2 og 3 telefoner. Dette uvæsen hadde myndig
heterne forsøkt al stanse. Først forsøkte telefonanlægget at
slænge telefonen i den travleste tid av dagen, men det førte
bare til end større misbruk paa de andre tider. Tilslut lykke
des del at løse vanskeligheten ved hjælp av en komite den
saakaldte raseringskomite som opsporede de telefoner, som
var mest brukt, og inddrog’ dem. Ilerved var opnaaet adskillig,
men allikevel hadde telefonanlægget nylig set sig nødsagel til
at aapne en hel ny central med 2000 lo tusen abon
nenter. Skulde det gaa videre med samme fart som hittil, vilde
der neppe gaa mange aar, før tallet var fordoblet.
Telefondirektøren var sjelden populær, lian var nemlig
temmelig Iversen, men ikke saa Ileftye som telegrafdirektøren.
I teknisk henseende hadde telefonen gjort umaadelige frem
skridt, før var det en noksaa omstrendelig sak baade at faa for
bindelse og at bli avbrutt; særlig paa det sidste omraade var
der opnaael store forbedringer; mens man tidligere blev spurgt
om man var færdig, før forbindelsen blev tat, var dette nu
sløifet; det var jo ikke heller saa nødvendig, da man næsten
straks merkede avbrytelsen paa, at manden i den andre enden
av traaden likesom blev saa indesluttet. hadde efter aarboken for 1921 ved aarets begyndelse
12 201 medlemmer, saaledes fordelt: i Nordamerika
10447, 1 Amerika forøvrig 234, i Afrika 24, i Asia
280, i Australia 149 og i Europa 399, derav i Norge
17 medlemmer.
Et sindrig, men indviklet hjælpeapparat var telefonkatalogen,
hvori de fleste abonnenter findes under det bokstav, hvor de
hører bjemme. For at imøtekomme de mange forestillinger om
vanskeligheter ved bruken, skulde det være under overveielse
at oprette en egen lærestol ved Universitetet i telefonkatalogens
bruk; i tilfælde vilde dens utgiver være selvskreven til dette
professorat.
Redaktionen mottar gjerne og honorerer
originale arbeider vedrørende elektroteknik og
maskinindustri, beskrivelser av nye anlæg
kraftoverferinger, elektricitetsverker og andre
maskinanlæg meddelelser vedkommende an
læggenes drift m. v.
En anvendelse av telefonen, som ikke var saa kjendt, som
den forljener, var som temperamentsmaaler. Ved übemerket at
iagtla en abonnent fra han aapner telefonkatalogen til han blir
avbrutt førsle gang, kunde man med temmelig stor
avgjøre om vedkommende var en sagtmodig sjæl eller av mere
hidsig gemyt.
Slutlelig omtalte foredragsholderen det elektriske destilla
tionsapparat, som jo nu var blit et uundværlig hjælpemiddel i
husholdningen. Selvom man til dette apparat ogsaa kunde
bruke gas, vilde taleren anbefale elektricitet som rensligere og
bekvemmere. Faren for at maatte avbryte hjemmebrændingen
paa grund av kortslutning var adskillig overdrevet. Korlslut-
Ingeniør T. Killingland, Neuberggt. 22, Kristiania, tlf. 1583710
Redaktør: Berg-Jæger. Fast- medarbeider: J. C. Holst.
Redaktionens adresse: Daas gate no. 18. Telefon Frogner 42 268.
100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
