Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 25. mai 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organfor »Norsk Elektroteknisk Forening«. ogfor »Norske Elektricitetsverkers Forening«
11111111111111
34. AARG.
KRISTIANIA 25. MAI 1921.
15.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Annoncepris: Almindelig plads lö øre pr. mm. Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm.
Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indfiold :
Den elektriske opvarmnings og koknings utvikling og nuværende stilling. Av direktør Per Kure. Trekantede og runde lederes
temperaturforhold. Enkeltstolper av træ anvendt for en 100 000 volts linje. International sporveis- og lokalbanekongres i
Wien mai—juni 1921. Den Polytekniske Förenings prisopgaver 1921 —1922. Kraftöverföringen fra Norge til Danmark.
Norges Varemesse. Elektriciteten og industrien.
Den elektriske opvarmnings og koknings utvikling og nuværende stilling.
Elektroteknisk
Foredrag av direktør Per Kure i Norsk Forening den 31. januar 1921.
Det første jeg kan finde om utnyttelsen av den
elektriske strøms termiske egenskaper blev demonstrert
ved en utstilling i Wien i 1883. Det hele var mere
som et eksperiment, I et glaskar var der anbragt et
porcelænsstykke omviklet med tynd platinatraad. Naar
strømmen sendtes gjennem denne blev den varm, og
bragte væsken i karret til at koke. Der blev ogsaa
forevist et kar, hvor platinatraaden var viklet utenpaa
karret. Det viste sig naturligvis, at man her maatte
anvende mere strøm for at faa vandet i kok. For
søkene vakte opmerksomhet, men blev kun betragtet
som interessante eksperimenter.
jo gjerne drevet fra dampanlæg, gasanlæg eller Dowson
gasanlæg, ofte i forbindelse med akkumulatoranlæg, og
saadanne anlæg er ikke egnet for denslags belastning.
Kw-time-prisen var naturligvis ogsaa høi. Mange
fabrikker som blev drevet med vandkraft fik en dynamo
drevet fra en akselledning. Fabrikken fik lys fra denne,
senere fik bestyrerboligen og andre huser lys, og ved
disse anlæg kom antagelig de første apparater i bruk.
Alle disse anlæg var smaa likestrømsanlæg.
I begyndeisen av nittiaarene blev kraftöverföringen
fra Glommens Træsliberi rundt Kristiania til Slemme
stad bygget; den første avgrening fra denne i Aker
blev utført i 1903. Hafslund og overføringen til
Fredriksstad, Borregaard til Sarpsborg og andre blev
bygget i nittiaarene. Hermed indførtes fast pris pr.
lampe, som senere gik over til kW-aar-pris. Strøm
begrænsere (vipper) blev indført, og dermed begyndte
bruken av elektriske koke- og varmeapparater.
I slutten av ottiaarene begyndte apparaterne at
fremstilles fabrikmæssig, og paa utstillingen i Genf i
1891 var der utstillet elek-
triske koke-og varmeappa-
rater. Paa utstillingen i
Chicago i 1893 utstillet
Schindler Jenny et helt Nu er elektriske koke- og varmeapparater saa almin
delig her i landet, at de betragtes som en alraindelig
handelsvare. Ikke bare elektroingeniører av fag kjen
der disse apparaters konstruktion og funktion, men ogsaa
det store publikum er ganske godt kjendt med saa
danne apparater.
elektrisk kjøkken, som
vakte stor opsigt. De
andre ledende firmaer her
var: Edison Corapany og
General Electric i Amerika,
Flg- r- Allgemeine Elektrizitäts-
Utstillingen 1 Chicago 1593. 0 . ... .
gesellschaft, Berlin, Elektra
Jeg har forsøkt at finde ut hvormeget der er til
knyttet her i landet av koke- og varmeapparater og
har av Elektricitetskommissionens sekretær, ingeniør
Kolbenstvedt, faat følgende opgave:
i Schweiz, Hellberger i Miinchen, Paul Stoltz i Stutt
gart, Cromton i Eondon, og senere: Prometheus i
Frankfurt a. M., Bachmann i Ziirich o. fl.
Det er ganske interessant at se at mange av disse
konstruktioner er meget omhyggelig gjennemtænkt og
utført, saaledes at flere av de fabrikationsmetoder som
den gang anvendtes, nu 25—30 aar senere, fremdeles
er i bruk.
Schweiz var vel det land som først fik sine elek
triske varmeanlæg, idet enkelte derværende hoteller
utbygget nærliggende vandfald, og utnyttet disse til
lys og varme.
Hit til landet kom de første apparater i slutten av
forrige aarhundrede. De elektriske firmaer fik nok
beholde disse apparater længe før de blev solgt.
Det var jo naturlig. De elektriske anlæg i byerne blev
Fig. 2.
Kurven viser at der nu ialt er installeret næsten 120000 kW
i koke- og varmeøiemed.
’ r „’ | j :’’.1’ /1 ’ V T ’’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
