Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 25. mai 1921 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 januar maaned IJI4.
, Kirkens Antal ti- Indre Antal gr. Medg. Opvarmn.
re indre be- mer med- temp. Ef- steget un- kraft- ?S en .e
empe gyn(jels gaattilop- ter op- der op- forbruk e ler Pr- s
ratur s 1 v v 0,055 øre
temp. ! varmn. varmn. varmn. 1 kWt.
1 pr. kWt.
- j ~
5° -2° 5 4-16° 14° 600 Kr. 33
—7° +s° 3 :; A 4" 1 ? 0 I2° 380 » 21
—l2 O -j~s° 4V4 -I-180 130 505 »28
—l5 O 30 6Va -|->3° 16° 720 » 40
-f 2° +IV20 5 3A -h l6° Ml/*0 7 10 » 39
Varmeanlægget i Lillehammer kirke er utført i
1915, der er installert 8r kW. Anlægget i Eid kirke
er utført i 1919, ialt installert ca. 40 kW. Anlægget
i Vaagaa kirke er ogsaa utført i 1919. Der er in-
Kirkeopvarmning.
H med varmelegemer lagt
i rør under kirkens bæn-
ker. Rørene har en be-
lastning av 300—500
watt pr. løpende meter,
og er regulerbare med
Va. 2/s og s/3 : Regu-
leringen av varmerørene
foregaarfra en fordelings-
tavle anbragt ved hoved-
F’g- 7- indgangen, paa et sted,
hvorfra den let kan betje-
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 15, 1921
Naar kirken skal benyttes utenfor helligdagene, f. eks.
ved brudevielser, har det vist sig tilstrækkelig kun at
slaa strømmen paa under de første bænkerader, og
det er altsaa ikke nødvendig at opvarme hele kirken.
600—1000 watt. Under elementet kommer en god
isolation, og ovenpaa er elementet dækket av en
plate saa sterk, at automobilen godt kan kjøre over
den, Ovnene anbringes i gulvet like under bilernes
Maalinger foreiat i Petrus kirke i Kristiania
i januar maaned IJI4.
motorer. Vi har i det sidste aar levert en hel del
av disse ovner, og de viser sig meget effektive. Til
eksempel kan jeg nævne Bjølsen Valsemølle ved Sand
åker, som har en garage, hvori der er plads til ialt
10 store lasteautomobiler. Rummet er 17X15 m.
med en høide under taket av 4 meter. Dette rum
opvarmes med kun 4 ovner å 1000 watt. Der er
installert 5 ovner, men den femte har aldrig været
i bruk.
stallert 38 kW. Vaagaa kirke er en gammel stavkirke.
Sognepresten der skriver, at da kirken ikke er meget
tæt maa strømmen i almindelighet staa paa under
kirkens benyttelse.
Interessante opvarmningsanlæg er kirkeopvarmning.
Det første av saadanne anlæg som, mig bekjendt, er
blit bygget, er det i 1904 utførte kirkeopvarmnings
anlæg i Bregenz i Østerrike,
Fra alle disse anlæg har vi uttalelser om at man
er meget godt fornøiet med den elektriske opvarm
ning, og at det installerte maksimale strømforbruk kun
yderst sjelden helt ut benyttes,
Her i Norge er saadanne anlæg utført i Petrus
kirken her i byen i aaret 1912, ialt installert 127 kW;
endvidere i Lillehammer kirke, i Vaagaa kirke og i
Eid kirke i Nordfjord.
De erfaringer som jeg har fra disse opvarmnings
anlæg har bragt mig paa den tanke, at al opvarmning
jo bør ske fra gulvet. Alle vi som er nødt til at
arbeide paa kontorer vet jo, hvor let man blir varm
i hodet og kold paa føtterne, og ved den almindelige
opvarmningsmetode med en ovn ved en pipe bringes
jo luftcirkulationen saaledes i virksomhet, at man har
en lav temperatur ved gulvet, en noget høiere i ansigts
høide og en meget høi opunder taket. Ved central
opvarmning med radiatorerne anbragt under vinduerne
er jo naturligvis dette langt bedre, idet det hindrer
den kolde luft i at falde ned og bestryke gulvet før
den naar ovnen. Jeg har derfor tænkt mig at den
ideale opvarmning vilde være varmeelementer nedlagt
i selve gulvet. Saadan som mange huser nu bygges
med betongulver lar det sig jo let gjøre at indlægge
rør eller kanaler i gulvene, hvori saa varmelegemerne
lægges. Man vilde derved faa den høieste temperatur
ved gulvet og en saa stillestaaende luftmasse som vel
mulig. Gulvopvarmning er forresten ikke noget nyt.
Allerede de gamle romere hadde kanaler i gulvene,
hvorigjennem opvarmet luft blev ledet.
nes. En tid før kirken skal tas i bruk indkobles et tilstræk
kelig antal varmerør, alt efter den utvendige tempera
tur. Naar gudstjenesten begynder, eller gjerne tidligere,
naar temperaturen er blit høi nok, benyttes enten den
svakeste regulering eller slet ingen. Ved maalinger
har det vist sig, at temperaturen praktisk talt er den
samme fra gulv til tak. Det høres merkelig ut, men
da rørene er jevnt fordelt over hele kirkens gulv, vil
luftmassen jevnt opvarmes nedenfra uten at der blir
større cirkulation. Av kurver, som velvilligst er over
lati mig av herr ingeniør Corner ved kirkevergens
kontor, fremgaar ogsaa, at temperaturen praktisk talt
er den samme i de forskjellige høider fra gulvet.
Av ældre anlæg kan nævnes slottet i Kristiania,
som har ribbeovner paa tilsammen 50 kW. Ovnene
er anbragt i slottets midtfløi og opvarmer derved
trappeopgangene og korridorerne. Anlægget er bygget
i 1907.
Videre kan nævnes opvarmningsanlægget i Norsk
Folkemuseum paa Bygdø, der er utført i 1913—14.
Der er her opstillet ribbeovner, hvorved der holdes en
Disse anlæg er utført
Fig. 6.
Garageovn.
119
r i |
-2 lil_L
’"v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
